Svar: Uenigheder om opdragelse

---

Kære forældre

Det lyder faktisk som om at I klarer det meget fint og det er helt naturligt at I synes at det med opdragelse er rigtig svært.

Der er ingen tvivl om at jeres dreng er klar over, hvordan han kan få jeres opmærksomhed og hvem vil ikke gerne have den en gang imellem? Han har en helt naturlig trang til at udforske og undersøge og det på flere planer.

For det første ligger der jo en undersøgelse i at røre ved jorden i potteplanten. Han undersøger hvordan det føles, lugter og måske også smager - på samme måde vil han f.eks. også kunne undersøge maden, når han spiser. Han vil også undersøge, hvad der sker når han tænder og slukker for lyset, undersøge, hvordan det lyder, når han gentagende gange banke døren ind i væggen - den giver et ordenligt bang og det lyder sikkert ret sjovt.... Og så er der hele den undersøgelse der ligger i at finde ud af, hvordan I forældre reagerer.

Han undersøger også hvad reaktion I giver ham, om I deler samme glæde og oplevelse som han, om I bifalder det, eller ikke - det er helt naturligt og en vigtig del af hans alder og den udvikling han går igennem.

Han vil naturligt nu hører et lille bitte nej inde i sig, når han gør noget, som er forbudt. Men hans udforskningstrang er stadig meget stor og derfor overhøres det lille nej igen og igen - og igen - fordi han naturligt er nødt til lige at prøve og undersøge for at lære og udvikles. Men stille og roligt så vil han begynde at huske det lille nej, der bliver sagt og han vil se på jer, hvor I kan se at han ved at I siger nej - og alligevel kan han ikke lade være :)

Tilsidst når han dertil, hvor han kravler hen til potteplanten, vender sig om, kigger på jer, afventer et nej og også formår at lade være og kravle videre, uden at blive fristet til lige at forsøge. Det er en proces og det tager tid. For at hjælpe ham med at huske, så er det en god idé at lade en handling følge med. Det vil sige, at I f.eks. flytter ham væk fra potteplanten, imens I siger nej. Eller at I flytter ham ned fra sofaen, når han hopper i den, eller fjerner ham fra bordet og lader ham lege - eller måske fjerner hans tallerken, når han leger med maden i stedet for at spise den.

Når I siger nej, og far f.eks. ikke vil give ham sin tandbørste, så er det fordi jeres drengs hjerne er meget umoden. Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i ...

---

---

... kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Hvis jeres dreng oplever at I går fra ham eller sender ham på værelset, hvis I skælder ham ud eller ignorerer ham, så føler han sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis I derimod viser ham at I forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham og I må gerne samtidig med sætte grænser for hvad I vil have eller ikke have, så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes.

Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, hold op med at skabe dig, jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det :) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde.

---

---

---

Derfor er det sådan I skal reagere i forhold til jeres søn. I skal lytte til ham og sætte ord på: "jeg kan godt forstå du bliver så vred lige nu" og så møde ham der og finde en løsning. Han skal stadig have at vide at han ikke må pille i potteplanten, ikke må smide med maden, eller hvad han nu gør. Sættes fra jer eller flyttes væk, hvis han gør noget bevidst, som I vil have ham til at holde op med, men han skal samtidig føle at I godt forstår ham og ved hvad han vil.

Prøv også om I nogle gange kan aflede ham eller komme med alternativer. Det er meget godt f.eks at sige "Du kan ikke få en is lige nu, men du kan få et stykke agurk" eller hvad problematikken måske kan være. Så kommer han på andre tanker, får stillet sin lyst til at putte i munden osv. Ligesom hvis han banker hårdt i bordet med sin ske og I ikke vil have det, fordi det ødelægger bordet, så er alternativet måske en tromme: "Ikke banke i bordet, det går i stykker, du kan tromme på den her i stedet for ...".

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" som udkommer på torsdag. I den forsøger jeg netop at beskrive, hvorfor børn nogle gange handler som de handler og hvordan vi så kan hjælpe dem videre :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---