Svar: Gråd og skrig ved at blive lagt i barnevognen
Kære Anja
Det er meget fint at du har bibeholdt amningerne og brug amningerne som en fast del af jeres datter putteritual. Det har været tryghedsgivende for hende, når hun har været så syg og haft så mange smerter på grund af sine ører.
Det er også helt okay, at hun i sin sygdomsperiode ikke har spist så meget og naturligt haft nedsat appetit, men hun skal igang med mere mad igen og amningerne skal nu trappes ned.
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives fint med 3 amninger i døgnet og en plan for dagen, hvor man ikke ammer i løbet af dagen, vil se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden. Kan også få varm middagsmad til frokost bestående af kød, fisk, grøntsager, ris, pasta osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes en portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan eller lignende. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Helt almindelig børnevenlig mad som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller, farsbrød, laks, rødspættefilet, fiskefrikadeller osv. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden amning i løbet af natten.
Det er vigtigt at du nu erstatter amningerne om dagen med små ...
... mellemmåltider, det vil sige at amningen formiddag og eftermiddag forsvinder først. Amningen inden middagsluren kan du beholde en overgang, for ikke at gå for hurtigt frem, men stille og roligt forsvinder den også :)
Og så vil jeg også foreslå dig at du nu starter med at lade din datter sidde op i barnevognen, når hun skal sove. Og at du her triller hende en tur. Hun skal altså have mad i maven, fået noget at drikke og så kommes hun i flyverdragt eller lignende, sættes op i sin vogn, med barnevognsele og ryglæn og så triller i af sted. Lad hende sidde og kigge på verden, mærke vinden i ansigtet. Se på dyrene I kommer forbi, bilerne, tal lidt med hende undervejs og lad hende også bare sidde og kigge og suge til sig af indtryk. Først når hun begynder at hænge med hovedet og du kan se at øjnene bliver tungere, så lægger du hende ned, taler beroligende til hende og triller lidt videre - og hun lærer på den måde at falde i søvn uden brystet og også i sin vogn. Hun lærer altså at blive tryg ved vognen og ved at skulle sove der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så skal du stille og roligt også begynde at se lidt på klokken, læg mærke til hvornår hun egentlig falder i søvn, fordi det kan give dig et billede af hvornår hun reelt er parat til at blive puttet. Det giver på sigt mulighed for at putte hende uden at du behøver gå tur, og hun kan falde i søvn i sin vogn.
I dagplejen vil hun f.eks. kunne sidde op i sin vogn, starte som hun plejer, evt. få lidt frugt eller lignende at sutte på og så kan dagplejer putte de andre børn og derefter komme tilbage til jeres datter. Her vil hun så kunne blive lagt ned og sove videre :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder