Brev:
Putning - igen!
Kære Helen!
Så kom den første aften, hvor X skulle puttes i sin egen seng igen og hold da op for en ked af det lille dreng! Det skal lige nævnes, at han havde været på ferie hos mormor & morfar fra søndag til i dag tirsdag og der havde han også sovet i soveværelset ved siden af dem i en seng i forlængelse af deres. Han faldt i søvn i bilen på vej hjem og vågnede da jeg bar ham ind. Vi gik ovenpå og da vi gik forbi vores soveværelse og det gik op for ham at jeg ville bære ham ind i hans egen seng startede gråden.
Jeg forklarede ham stille og roligt at han skulle sove og at det er dejligt at putte og sove og drømme om alle de dejlige ting han havde lavet sammen med mormor & morfar. Xander græd i vilden sky og rejste sig op og gjorde præcist som jeg havde forudsagt: strakte armene ud og kaldte 'mooooaaaaar' og det gjorde bare SÅ ondt i mit hjerte ikke at 'kunne' tage ham op og bære ham ind i vores seng, som jeg ved han så gerne ville. Men jeg lod som om jeg var igang med noget 'kedeligt' praktisk og stillede mig med en lille bunke af hans tøj udenfor hans dør, som jeg lod være åben og så blev tøjet ellers foldet og lagt sammen, foldet ud og lagt sammen igen og igen imens jeg løbende sagde til Xander når han græd og kaldte 'ja lille skat, mor er lige her. Læg du dig ned og sov', hvilket han selvfølgelig ikke var interesseret i.
Jeg gik til og fra hans seng, lagde ham ned, trøstede ham og på et tidspunkt da han klamrede sig til mig tog jeg ham op og så faldt han til ro. Jeg havde mest lyst til at beholde ham oppe hos mig, men lagde ham ned igen og så startede det forfra. Så måtte jeg lige have 5 minutter for mig selv på toilettet og græde lidt for mig selv og farmand overtog og han gjorde det samme. På et tidspunkt da farmand var inde hos ham og Xander sad ned i sengen og havde tabt sutten lagde farmand ham ned og så sov han! Er det at græde sig i søvn?
Jeg synes det er rigtig hårdt at han bliver så ked af det og vil høre om det er rigtigt den måde vi har gjort det på? Vi er jo nok nødt til at holde fast i det selvom han græder og det er møg året for os alle, men jeg har bare brug for at blive bekræftet i at det er ok, selvom han hulker og græder? Hele 'putteseancen' tog ca. 30-40 minutter, men han var også træt fordi han havde sovet i bilen. Ellers havde det nok raget længere tid.
Hvad gør vi nu når han vågner om aftenen/natten - starter vi forfra og prøver at få ham til at sove videre i sin egen seng eller tager vi ham ind til os? Og skal vi lade en lampe være tændt i stuen, så ...
... der er noget lys når han vågner, ligesom da han blev puttet?
Er spændt på at høre fra dig!
Putning - del 2:
Kl. er nu 5 om morgenen og natten efter første putning er forløbet således; Xander faldt som nævnt i søvn/omkuld ca. 21.45 efter massevis af gråd. Han sov indtil ved 12-tiden, hvor han vågnede og græd. Vi havde ladet lyset i stuen være tændt, så der var lys ligesom da han faldt i søvn. Ved 12-tiden prøvede jeg at putte ham, lagde ham ned og beroligede ham og han faldt til ro. Jeg gik på toilettet og han vågnede og græd. Farmand gik ind og tog over og han faldt i søvn.
Xander hoster rigtig meget og så har vi normalt den regel at han skal sove hos os, men istedet lagde jeg mig ind på hans værelset på et par tæpper, så jeg kunne være tæt på ham. Han sov indtil kl 04.30, hvor han vågnede og græd og blev - tror jeg - noget overrasket over at jeg rejste mig op fra gulvet. Vi har ikke rigtig kunnet få ham til at sove igen og lige nu kl. 5.11 sidder farmand derinde og jeg ligger i soveværelset og spekulerer.
Bør vi tage ham ind når han reagerer som han gør, altså er det et udtryk for utryghed? Vi vil jo så gerne give ham al den tryghed han har brug for, men vil også gerne lære ham at sove og falde i søvn i sin egen seng - men ikke på bekostning af trygheden, forstår du?
Det jeg nok spørger om på min egen indviklede måde er, hvornår bør vi tage ham ind om aftenen/natten når han vågner og er det ok St han græder sådan når vi prøver at putte ham i hans egen seng og går til og fra med døren åben?
Da vi puttede ham og han græd tog vi ham begge op på et tidspunkt og han klamrede sig til os. Hvornår ved man at han græder ulykkeligt og at det er pga. utryghed og hvornår ved man, at det 'bare er fordi han ikke vil sove i sin egen seng'?
Kl. er nu 5.20 og farmand sidder stadig derinde og Xander vågner ind imellem og smågræder og bliver puttet igen.
Undskyld mine lange indviklede mails, men jeg vil bare så gerne gøre det rigtige for ham!
Og endnu en gang tak for en SUPER brevkasse - og vi vil forresten også købe det klip du anbefaler.
Putning del 3:
I nat da Xanders far prøvede at få Xander til at sove igen efter at han var vågnet kl. 4.30 "endte" det med at han lagde sig inde på Xanders værelse og sov på de tæpper jeg havde ligget på om natten og der rakte Xander sin lille hånd ud mellem tremmerne i tremmesengen og søgte efter sin fars hånd og sagde "hånd?"!
Betyder det at han er utryg ved at vi ikke er der eller hvordan skal vi tolke det?
Mange hilsner fra Xanders mor ;)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.