Svar: Morsyg - 19 mdr.

---

Kære Linette

Netop i 18-20 måneders alderen oplever man ofte en ændring hos barnet. Det handler om at barnet begynder at have en spirende farefornemmelse og det giver uro om dagen, men især også om aftenen og om natten.

At jeres dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

At du samtidig er startet med at arbejde, så han skal forholde sig til at du er væk - og verden samtidig opleves stor - kan naturligt gøre at han derfor lige nu klynger sig lidt ekstra til dig. Han har brug for at være sikker på at du er der, at du ikke går fra ham og at alt er okay - især når han skal sove og overgive sig til søvnen. Det er svært for ham, når du ikke er der - og det er du jo ikke de aftener hvor du er på vagt.

Heldigvis har han jo så en god far, der har deltaget rigtig meget i plejen omkring jeres dreng og som naturligt skal tage sig af ham, når mor ikke er der. Når du er hjemme kan du putte jeres dreng, når du ikke er hjemme tager far naturligt over.

Det vil være godt at I forsøger at følge et nogenlunde fast ritual og det vil være rigtig godt, at I søger for at jeres dreng har et fast puttetidspunkt og et fast stå op tidspunkt hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend, uanset om mor har vagt eller ej. Jo mere faste rutiner, jo mere tryghed og jo lettere bliver det naturligt også at putte ham ...

---

---

... :)

Det er altså naturligt at han lige nu er ekstra glad for mor og måske skal du netop se hans morsyge, som morglæde.

Hvis du ser hans klyngen og søgen mod dig, som morsyge, så er der en risiko for at du oplever det irriterende og det kan gøre at han oplever, at du skubber ham væk, fordi han klynger sig for meget, og så vil han klynge sig endnu mere. Om man ser det som morsyge eller morglæde kan altså have betydning for hvordan du reagerer overfor ham på. Hvor morsyge er "noget man skal holde op med", så er morglæde "noget som er okay" ... Derfor er det godt en gang imellem at sige "er du bare så glad for mor, jeg er også glad for dig", give ham et stor kram og så vise ham, at far også er god nok og han kan også bruges. I stedet for måske at sige "nu må du lige gå hen til far, skat" eller lignende. Håber du kan følge mig :)

---

---

---

Det er vigtigt at I stadig holder fast i at far og søn kan lave ting sammen alene og uden mor. Det er fint at far fortsat er den der tager sig af bad, sørger for iklædning af nattøj, børste tænder osv. og så kan mor naturligvis også komme og sige godnat. Det er naturligt at jeres dreng skal sige godnat til jer begge.

Det kan være en god idé at I leger en leg, hvor han skiftevis kommer til den ene og den anden. Hvis far f.eks. har ham på armen og han vil over til mor, så kan han gøre som om at han giver ham til dig og så i sjov og med positiv stemning, fortryde og trække ham tilbage og så over til mor igen. Så det at skifte mellem far og mor bliver til noget sjov og ballade - det gælder begge veje.

Det er også en god idé at far nogle gange griber situationen an med humor og fysisk kontakt. "Din lille bøllespire, vil du heller over til mor, vil du, vil du, ved du hvad vi gør ved drille børn - vi kiiiilder dem gør vi .." eller lignende og så kilder han ham og får ham afledt fra at komme hen til dig og får ham samtidig givet noget kontakt, som han synes er sjovt og rart. Ligesom far også kan lege løve eller krokodille der spiser ham.

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber I er hjulpet videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---