Annonce

Annonce

Svar: Dagsprogram med sen middagslur?


21. marts 2011

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Udlandsdansker

Der er i princippet ikke spor i vejen med at have en sen søvnfase og jeres datter må gerne sove længe, sove sent hele dagen igennem og gå sent i seng. Det kan være helt okay, hvis det er en rytme, som passer hele familien godt.

Det der er vigtigt er, at hun får den søvn hun har behov for, at hun får det antal måltider og dermed den næring der er vigtig for at hun kan udvikles og trives. At hun har vågne og aktive tider, hvor hun bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, så hun hele tiden er igang med en sund og god udvikling.

De fleste børn vil i jeres datters alder sove ca 2½ time samlet i løbet af dagen. Ofte fordelt sådan, at de sover en kort formiddagslur på måske 45 minutter og sover en længere middagslur på 1½ knap 2 timer. Om natten vil hun naturligt have brug for ca. 11½ times søvn, så hun samlet set sover ca 14 timer i døgnet. Igen er det et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre :)

Jo senere hun står op, jo senere vil hun naturligt sove sine lure i løbet af dagen og jo senere vil hendes puttetidspunkt til natten naturligt også ligge. Du fortæller at hun ofte står op omkring kl. 8 og sover middagslur igen allerede kl. 10 - det vil her naturligt være svært for hende at holde sig vågen hvis hun først får middagslur kl. 16 .. det er for mange timer for hende.

Men du kan godt prøve at putte hende senere til formiddagsluren, så hun sover lidt senere dag for dag og så hendes rytme, naturligt ændrer sig og hun således også kan sove senere middagslur og dermed gå senere i seng.

En plan for dagen, som du kan arbejde hen imod ser således ud:

Morgen 8-8.30: Vågner, dagen starter med havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 10-10.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til 1. lur kl. ca 11 og sover her ca 45-60 minutter, skal ikke ammes først og det er sandsynligt at hun vil sove kortere end nu, netop fordi amningen inden forsvinder.

Frokost 12.30: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, torskerogn. Suppleres også med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod. Kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, lidt rejer, ½ hårdkogt æg og lignende. Må også gerne suppleres med grøntsagsmos eller kan få varm mad til frokost bestående af kød, fisk, grøntsager, ris, pasta. Vand af kop.

Tilbydes lidt frugt, det kan være lidt frugtmos eller en frugtgrød med mælk. Og puttes herefter til middagslur ca kl. 14. Igen forsvinder amningen inden - i en periode må hun godt blive ammet her, for at få din mælkeproduktion nedsat stille og roligt - men hun har ernæringsmæssigt ikke brug for brystmælk om ...


Annonce

... dagen, med den alder hun har.

Sover ca 2 timer til middag

Eftermiddag 16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Tilbydes en portion tykmælk med drys, mysli (uden honning og chokolade), revne æbler, banan eller lignende. Vand af kop.

Aftensmad 18: Ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - mad der tager udgangspunkt i jeres mad, helt almindelig familiemad. Det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, farsbrød, laks, fiskefrikadeller, rødspættefilet osv. Der skal være mad i stykker som hun selv kan spise med fingrene eller med gaffel og der skal være mos. Sødmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød, der indgår som en del af putteritualet.

Ammes og puttes til natten kl. 21


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En gang i løbet af natten: Ammes x 1 og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Som det er lige nu kan du ikke bare holde din datter vågen og lade være med at putte hende, du er nødt til at flytte hendes tidspunktet dagen igennem, for at få hende til at sove senere. Du må udnytte, hvis hun en dag sover længere om morgenen.

Du kan godt arbejde på at få en rytme, hvor hun først sover middagslur kl. 16 - men hun vil jo så i givet fald skulle sove mellem 16-18 og vil så måske ikke gå i seng før kl. 23 - det kan godt være helt fint og hun så sover til kl. 10 om formiddagen i stedet, men du er nødt til at ændre på rytmen lidt af gangen og lige nu arbejde på at hun sover lidt senere dag for dag. Så en god mellemløsning kunne være at hun f.eks. sove eftermiddagslur mellem 14-16 ... jvf. ovenstående plan.

Det er også rigtig vigtigt at du får skruet amningerne ned, så hun får mindre og mindre bryst og mere og mere rigtig mad. Som du kan se af planen, skal hun have rigtig mange måltider nu, rigtig meget familiemad og mad med bid i. At hendes appetit ikke er særlig stor skyldes at hun får for meget bryst og du skal også være opmærksom på ikke at få forpasset det tidspunkt, hvor hun naturligt har lyst til at spise, smage og putte i munden - de fleste børn har dette i 7-8 måneders alderen og din datter er allerede 10 måneder ... så det er super vigtigt at hun nu får rigtig mad, mad i stykker, mad hun selv kan spise - ved siden af skemaden :) Jo mere smag, bid og variation, jo bedre er det.

Det kan også godt tænkes, at I kan bibeholde den lange formiddagslur, hvor hun sover 1½ time, så hun igen sover den lur senere - f.eks. mellem 11-12.30 og så sover en time igen kl. 15.30-16.30 ... og igen kan I så arbejde på at lurene på sigt flyttes så hun sover senere og senere. Du kan flytte på lurene ved at putte hende 15 minutter senere dag for dag.

Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce