Brev:
Ændret adfærd og søvnmønster efter sygdom
Kære Helen.
Jeg er mor til to skønne tvillingedrenge på 10, snart 11 måneder (født 6 uger for tidligt). Jeg har tidligere skrevet til dig om August, som er den der har voldt os de største udfordringer – dette er dog langt fra tilfældet længere. Han er gået fra at være en utilfreds, utryg, ked og urolig baby (hvad de havde advaret os lidt om på hospitalet qua hans start på livet, hvor han lå i respirator, fik lungedræn mv.) til i dag at være den gladeste og mest tillidsfulde dreng man kan forestille sig. Masser af vilje og temperament samt et stort behov for kropskontakt, men ellers altid grinende, udforskende og med fuld fart fremad.
Hans bror, Felix, har tidligere været den "nemme" af de to – med et roligt, mildt temperament – meget smilende og køn med deraf ekstra megen positiv opmærksomhed fra sine omgivelser – sov godt både dag og nat – spiste godt (han er også den store af de to med en vægt på 11,4 kg. mod Augusts kun 9 kg.).
Motorisk er han ikke så langt fremme som August, der kravlede i en alder af 6 måneder korrigeret og begyndte at rejse sig op ved alting inden han blev 7 måneder. Felix begyndte at kravle for en lille måned siden og kan fint sidde selv, men har ret dårlig balance så han kan ikke rejse sig op længere end til at stå på knæene. Hvis man holder ham i hænderne, kan han godt støtte på benene, men han svajer enormt meget frem og tilbage. Jeg er dog vældig stolt af dem begge, og synes de er fint med motorisk.
Vores problemer startede for et par måneder siden, da Felix blev syg med høj feber og forkølelse. Lægen konstaterede væske på ørerne og vi fik en penicilinkur til ham. Herefter fik han diare i over en uge og dernæst blev han ramt af en ny virus med høj feber. Tredje gang han fik feber efterfulgt af udslæt over det hele var vi forbi lægen igen, der sagde han havde haft ”tre-dages-feber”. Hun konstaterede endnu en gang væske på det ene øre, men vi skulle ikke gøre noget ved det andet end evt. give panodil til natten (han var på dette tidspunkt begyndt at sove dårligt).
Forkølelse og feber ser endelig ud til at være overstået efter to måneders on-off sygdom, men både nattesøvn og dagssøvn er stadig helt til rotterne. Han hoster stadig en del, når han ligger ned (han har AB og får ventoline samt spirocort i spacer) og dette lader til at have ødelagt hans ellers fine søvnmønster. Om dagen sover han typisk to gange 45-60 min. og virker enormt træt det meste af tiden (tidligere sov han tre timer om dagen fordelt på to lure). Om natten sover han fra 19-05/06.
I løbet af aftenen vågner han ca. hvert 40. minut og græder, men falder hurtigt til ro, når han får sin sut og evt. bliver vendt om på ryggen. Ved 23-tiden (når vi går i seng) begynder han at vågne mere op, og her på det sidste er det ofte endt med en 1½-2 timer lang skrigetur, hvor han kun falder til ...
... ro, når far tager ham på armen og går rundt og taler til ham. Som regel ender det med, at han får en flaske mælk (han spiser gerne 150-160 ml.) og endelig falder i søvn, enten i vores seng eller i sin egen (han sover meget let, og det er derfor min opfattelse, at han egentlig sover bedst i sin egen seng, da han ellers vågner hver gang vi vender os i sengen, snorker mv.).
Vi holdt ellers op med at give mælk til natten for ca. 3 måneder siden. Resten af natten vågner han typisk 2-3-4 gange og får også mælk endnu en gang mellem kl. 4 og 5, hvor han lyder til at vågne rigtigt op igen. Inden alt dette startede sov han fra kl. 19-04/05 uden et pip, fik her en flaske mælk og sov hurtigt videre igen til kl. 6.
Jeg forstår ikke, hvorfor han pludselig er begyndt at sove så ekstremt uroligt med mange opvågninger. Jo hosten kan nok forklare noget af det, men nogle gange lyder det som om han vågner først og møfler rundt og småbrokker sig og først derefter begynder at hoste. Og den lange skrigetur hver nat er forfærdelig. Min glade, milde dreng er pludselig dybt ulykkelig og frustreret, skriger i vilden sky og slår heftigt omkring sig og kaster sin sut fra sig, hver gang vi prøver at give ham den. Han kratter sig på kinden og hiver i sit hår og virker nærmest vred/bange over at skulle sove.
Jeg har tænkt lidt på, om det er en forsinket reaktion på indlæggelsen i forbindelse med fødslen. Selvom hans forløb langt fra var så voldsomt som Augusts lå han jo stadig i kuvøse de første ti døgn – væk fra sine forældre omgivet af fremmede lyde, lys og mennesker. Med cpap de første par dage, med sonde og med overvågning. Vi har bare aldrig kunnet mærke noget på ham tidligere – jeg ved ikke, om babyer kan have sådan en forsinket reaktion? Eller om han har følt sig ”glemt” ved siden af August, der fik så meget opmærksomhed fra os, blev båret i bæresele mange af døgnets timer osv. (August havde kolik, så han optog naturligt meget af vores tid på bekostning af Felix, der var noget nemmere at lægge fra sig).
Måske jeg overanalyserer, jeg kan bare ikke lade være med at være bekymret og ønske mig min gamle, glade dreng tilbage.
Vi har haft ham hos ørelæge for små fjorten dage siden, som konstaterede, at der ikke umiddelbart var væske på ørerne.
Pt har vi i øvrigt skilt drengene om natten i håb om lidt bedre søvn, så de sover på hvert deres værelse (men vækker desværre stadig hinanden, da vores hus ikke er stort, men meget lydt).
Han spiser rimeligt godt om dagen – havregrød til morgen, nogle gange bolle til formiddag, øllebrød til frokost, bolle og/eller cultura med frugt til eftermiddag, vores aftensmad ca. 17.30 og en flaske mælk ca. 18.30 ved putning.
Jeg håber sådan du kan berolige mig lidt – eller komme med nogle bud på, hvad det er, der foregår og hvad vi evt. kan gøre for at hjælpe ham…
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.