Svar: Min datter lyver
Kære Mia
Alle børn eksperimenterer med sproget, med kommunikation og heri også med sandheder og løgne. Det er helt naturligt at børn i perioder har svært ved at skelne fantasi og virkelighed og det er også naturligt at børn nogle gange overdriver og giver deres historier ekstra betydning, ved at pynte lidt på det der bliver sagt.
Det er generelt en god idé at tage det stille og roligt, hvis du fanger din datter i at fortælle en historie, som du med sikkerhed ved ikke kan passe. Det er vigtigt ikke at fokusere på den del af historien som du opfatter som løgn, men derimod prøve at sætte sig ind i hvad, det er hun gerne vil fortælle med sin historie. Hvad der er for følelser hun har, når hun fortæller og så anerkende dette.
Du må gerne lytte til hendes historie og så efterfølgende sige "ved du hvad jeg tror, jeg tror at ..." og så give din opfattelse af hvad du tror det kan være sket, det kommer helt an på, hvad historien går ud på. Nogle gange vil du også kunne sige "det lyder da helt tosset, det du fortæller der .." og stadig anerkende hendes fortælling, men samtidig også holde fast i, at det næsten lyder for godt til at være sandt.
Der er ingen tvivl om at jeres datter nogle gange står i en situation, hvor hun føler at hun er nødt til at "lave en god historie" for at få ekstra opmærksomhed - det sker, når hun f.eks. finder på ting for at få jer til at blive lidt længere ved sengekanten eller når hun gerne vil have slik eller andet.
Der er heller ikke tvivl om at hun nogle gange siger "det er altid jer der bestemmer!" som udtryk for at hun er frustreret. Hun ved sandsynligvis godt at hendes mening også tæller - men følelsen af at det altid er jer, den følelse har hun naturligt. Og et eller andet sted er det jo ikke løgn, for I sidste ende er det jo jer der bestemmer ...
Børn i jeres datter alder lyder - ikke for bevidst at lyve, men fordi deres fantasi er så stor at ting let bliver til "sandhed med modifikationer". Hun kan godt finde på at lyve, fordi hun opfatter noget som sjovt. Hun kan finde på at sige noget, som tydeligt ikke passe f.eks. "i børnehaven fik vi is til frokost og kunne spise alle de is vi ville" - ikke for at lyve, men fordi hun begynder at have en opfattelse af at du vil synes det er sjovt og kan se det komiske i det ... Hun vil dog have meget meget svært ved at forstå det, hvis du gør det samme, for hun forstår ikke ironi.
Og det er netop i en sådan situation, hvor det er oplagt for alle, at det er en historie hun finder på, at du gerne må gå lidt med på hendes fantasi.
Hun kan naturligvis også godt lyve, fordi hun begynder at forstå at en løgn kan udløse en belønning eller det modsatte en straf. For en pige på 5 år, så er det at bryde et løfte meget svært. Hvis hun har lovet dig at gøre noget og ikke har gjort det, så kan hun godt lyve om det, fordi hun fornemmer at den aftale I har, det løfte I har givet hinanden, vejer højere end sandheden ... Samtidig har hun jo også en alder, hvor "går den, så går den" og hun naturligt prøver grænser og selv vil bestemme.
Hun kan altså godt lyve fordi hun er selvstændig og nogle gange gør som hun ...
... selv vil. Andre gange kan hun måske ikke huske det. Det kunne f.eks. være at du har sagt til hende, at hun skal vaske sine hænder med sæbe, når hun har været på toilettet. Hvis du så spørger "har du vasket hænder", så svarer hun måske ja - også selvom hun ikke har gjort det ... eller svarer måske ja til at have puttet vand på hænderne, men har ikke brugt sæbe...
Og så kan børn i denne alder også lyve, fordi de er bange for at fortælle sandheden, de kan være bange for den straf der falder, hvis du får sandheden at vide ...
Det er vigtigt ikke at skælde hende ud eller straffe hende, hvis I tager hende i at lyve eller opdigte historier. For det vil godt kunne gøre, at hun 'lyver' endnu mere. I stedet må du forsøge at skabe en tillid mellem jer, som gør at hun vil fortælle sandheden. Som forældre bliver vi naturligt meget skuffet, hvis vi tager vores børn i at lyve og de fleste af os kan ikke undlade at se skuffet ud, 'skuffelsen står prentet i vores ansigt' og det i sig selv, vil være straf nok for barnet. For jeres datter vil jo som udgangspunkt gøre det, hun ved gør jer stolte og glade for hende. Hun ønsker ikke at skuffe jer.
Du har naturligvis ret i at hvis børn finder på mange historier, så kan det bunde i et lavt selvværd og det er derfor rigtig fint, at I er opmærksomme på at støtte jeres datters selvværd. Du har naturligvis ret i at man skal rose processen og ikke kun barnet - men modsat, så er der også noget dejligt og noget befriende i at få den umiddelbare ros og anerkendelse, når mor udbryder "Neej, hvor er den flot din tegning" som en umiddelbar reaktion. Og ikke altid kun sige "sikke nogle fine farver, hvordan kan det være at du har valgt at tegne især med de røde og orange farver ..?" eller lignende. Det spontane, det umiddelbare skal der også være plads til :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med den alder hun har, så vil det være rigtig godt at læse bøger om børn, følelser og f.eks. om at lyve. Maaholms Forlag har lavet en række bogserier for børn - der er en serie som handler om følelser "jeg er ensom", "jeg keder mig", "det er uretfærdigt", "jeg er noget særligt" mv. Og der er bøger som handler om de sociale spilleregler, med titler som f.eks. "Jeg er ærlig", "jeg er høflig", "jeg viser respekt" osv.
Det vil være oplagt at læse nogle af disse bøger for jeres datter og netop drøfte følelser og sociale spilleregler. Det vil også være rigtig godt at tale med hende om netop løgn og sandhed. Der er hvide løgne, der er større løgne - I kan læse historien om "drengen der råbte ulv" ...
Også bogen "Løgnehistorier" kunne være en idé. Den er umiddelbart henvent til børn i 0-3 klasse, men kunne måske være sjov for jeres datter at få læst højt. Her fejler fantasien ikke noget og det kunne måske være en måde at tale om netop løgn og få hende til at undres og stille spørgsmål som "hvorfor lyver han hele tiden ... man må jo ikke lyve ...?"
Og så vil jeg også sige, at vi voksne lyver jo også - og det skal I måske også tale med hende om. Hvad når vi lyver om at Julemanden eller Tandfeen findes ... :)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.