Annonce

Annonce

Brev:

Kludder i dags søvn


17. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Kludder i dags søvn

Kære Helen,

Har haft stor gavn af at læse brevkassen og har også brugt din sovebog flittigt. Jeg er dog havnet i en situation, som jeg ikke lige kan finde tips til. Det drejer sig naturligvis om SØVN.

Isabelle har nu gennem en uge haft meget svært ved at sove om dagen. Sover max 40 minutter og vågner tydelig pylret og i hvert fald ikke udhvilet. Kollapser ca. kl. 18 efter utrøstelig gråd og sover ca. 6 timer i streg før end hun melder sig igen. Melder sig herefter hver 2. – 3. time. Kl. 6 ligger hun og griner og er klar til dagen.

Isabelle er fra 3. januar og således 10 uger. Graviditeten var ukompliceret og fødslen en fantastisk oplevelse, skønt Isabelle var stjerne kigger. I den første tid skreg uafbrudt fra kl. 17 til hun kollapsede omkring 22 tiden. Men en eftermiddag glemte vi at give d-dråber og havde en dejlig lille datter, som var glad og tilpas, så nu er vi gået over til acd-dråber. Isabelle er stadig lidt pylret om aftnen, men ikke noget, som lidt at spise ikke kan ordne (ammes 100 %).

Isabelle har frem til nu sovet fint om dagen. Hun har taget en kort tidlig morgen lur på en lille time. Herefter 3 lurer om dagen på ca. 2 timer. Vores putteritual er skiftning, amning, bøvses (hvis hun ikke falder i søvn under amning), svøbes og puttes i voksipose med sin sutteklud og herefter i barnevognen. Det veksler om hun har behov for at trilles lidt her. Hun har sovet sødt i en times tid og har herefter haft behov for at blive trillet ca. hver 10. minut. Vi prøver kun at trille hende når hun klynker og så holde pause, når hun er rolig.

Isabelle falder ofte i ...


Annonce

... søvn ved brystet, men vi har erfaret, at det er bedst at bøvse hende. Ellers vågner hun en halv time efter hun er lagt og gylper. Det er hun naturligvis meget ulykkelig over og kan ikke finde ud af at falde i søvn bagefter.

Isabelle har fra start af været meget glad for mit bryst. Når hun falder i søvn ved brystet slipper hun først når hun sover meget tungt og det kan godt tage lang tid. Vi har prøvet med 8 forskellige sutter, men enten stikker hun i et hyl når vi forsøger eller også slikker hun kun på dem. Hun er heldigvis meget glad for sin sutteklud, som hun gumler løs på.

Det er frustrerende at hun har så svært ved at sove om dagen. Vi har prøvet at trille hende, svinde hende i vokseposen, rokke barnevognen, give hende suttekluden men lige lidt hjælper det. Det starter med at hun ligger og kigger med rynkede bryn og blanke øjne. Her klynker hun lidt, men dette tager til og til slut skriger hun hysterisk og her tager vi hende op. Efter lidt trøst er hun glad om end lidt pylret. Ofte er det nødvendigt med bryst for at trøste hende, hvilket fører til at hun spiser virkelig mange gange i løbet af dagen – mindst 8.

Isabelle er en meget nysgerrig pige. Vil helst ligge over vores skulder, så hun kan kigge rundt. Eller i sin motorik gynge, som skal gynges vildt så uroen oven over svinger lystigt. Hun er begyndt at kigge meget interesseret på mig under amninger og ”taler med mad i munden”. Her ligger jeg en stofble over hendes hoved for at skærme hende.

Jeg ser frem til råd om, hvordan jeg kan hjælpe Isabelle til at sove nogle længere lure om dagen.

Med venlig hilsen
Lene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce