Annonce

Annonce

Brev:

Dagplejeskift - 19 mdr.


14. marts 2011

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Dagplejeskift - 19 mdr.

Hej Helen,

Vi har efter lang tids overvejelse besluttet at lade Marie skifte dagpleje.
Vi bor jo i Tyskland, men kun lige på den anden side af Grænsen, og vi arbejder også begge to i Danmark.

Vi har dog holdt Marie i "det tyske system" forstået på den måde, at jeg under min graviditet gik til forundersøgelse her, hun blev født her, har en tysk børnelæge osv, osv. Det har været helt fint med os, da min mand er tysker, og jeg har altid følt mig godt tilpas med det. Derfor valgte vi også en dagpleje hernede. Vi var nogen af de heldige, der fik en plads – det er bestemt ikke sikkert, at man får det hernede. Vi fik den fordi, Marie og jeg havde gået til babytegnsprog hos dagplejen.

Marie er generelt glad for dagplejen. Hun vil gerne over til hende om morgenen og græder faktisk aldrig. Dagplejen siger, at Marie altid er meget glad og en lille solståle – hun kalder hende altid solstråle. Hun prøver f.eks. at opmuntre de andre børn, hvis de græder :-)

MEN... der er flere ting, der nager mig!
For de første, er de mange børn. Ud over de 5 dagplejen har, et af dem sit eget, har hun to drenge på 4 og 5, som jo også tit er hjemme. De har deres kammerater med, og jeg har flere gange oplevet, hvordan, der bliver leget utrolig voldsomt hen over hovedet på de små. Men andre ord er der lidt for meget gang i den!

De små skal med hen i børnehave om morgenen og/eller eftermiddagen for at aflevere de to store og i hvert fald en gang om ugen er de med til et eller andet arrangement som fodbold eller skovtur med børnehaven. Det er også i orden, men jeg synes også, det er meget for de små størrelser.
Det betyder også, at de tit bliver vækket fra deres middagslur, fordi de skal gøres klar, spise osv inden de skal over i børnehaven og hente de store eller til et eller andet arrangement sovet. Det kan vi godt mærke på Marie, som sagtens kan sove 2-3timers middagslur, men ofte kun sover 1 ½ time.
De får, som jeg tidligere har skrevet om, tit usundt mad – flere gange om ugen. Det har jeg det ikke godt med.

Der er ingen gæstedagpleje. Vi har lige haft anden omgang af en 10 dages lukning af dagplejen, fordi hendes drenge blev syge på skift. Vi holder selvfølgelig gerne fri, når det er nødvendigt, men ...


Annonce

... det er lidt svært at få til at hænge sammen uden dagpleje i så lang tid, når familien ikke bor i nærheden. Vores dagpleje slår sig sammen med hendes veninde lige er startet som dagpleje, og det er så meningen, at de skal springe ind for hinanden, hvis der er sygdom. Det betyder dog, at en dagpleje kommer til at sidde alene med 5-9 børn! Det er naturligvis ikke lovligt, men der bliver kigget gennem fingre med det, fordi der ikke er andre muligheder. Det vil vi bare ikke være med til.

Det er en del af grundene til, at vi vil skifte dagpleje. Vi har fået tilbudt en i Danmark fra 01.05.og det har vi sagt ja til. Hun lader til at være rigtig sød. Hun har kun 4 børn i dagpleje i alt, og ingen hjemmeboende børn. Hun gør jo tingene på "den gode danske måde" - hvilket især jeg ser frem til :-) Hun får dog 15 transport nu i stedet for 5 min.

Men er det synd for Marie? Hun er jo glad for sin nuværende dagpleje? Men vi kan jo bare godt mærke, at der er lidt for meget gang i den hos hende?

På den anden side viser vores datter ofte tegn på en god portion social intelligens, da hun er god til mennesker og sociale relationer.

Jeg bekymre mig også lidt om sproget. Hun er meget dygtig til sprog men mest til tysk. Hun forstår alt, jeg siger til hende, men hendes ordforråd er 80/20 i tysk favør. Føler hun sig ikke forstået ved dagplejen, når hun nu siger Windel, Teller, Milch, Tanzen, Papagai osv.

Vi synes jo, hun er så dygtig og roser hende, og jeg er bange for, at hun lider nederlag, men jeg er måske bare overbekymret :-) Er også sikker på, at en dagpleje i Grænselandet forstår tysk, men alligevel tænker jeg over det.

Marie har desuden aldrig villet sove i barnevognen! Jeg havde købt en stor dansk barnevogn da vi flyttede i lejlighed med have for et år siden, men der vil hun bare ikke sove! Hun sover jo – selvfølgelig – indenfor ved sin tyske dagpleje i en rejseseng, SÅ hun er ikke vant til det. Hvordan forholder jeg mig til det i forhold til, at børnene sover i barnevogn ved den nye dagpleje?

Til slut skal jeg lige sige, at Marie skal starte i en dansk børnehave 3 min. gang herfra næste sommer

Det blev en lang smøre, og jeg ser frem til at høre din mening :-)

Mange hilsner,

Sanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce