Brev:
Hysterisk eller bare følsom?
Kære Helen.
Hold da op det er længe siden jeg har skrevet...
Min lille søde datter på 16 måneder er noget af en mundfuld.
Hun er så glad, nysgerrig, fræk og har fuld knald på fra morgen til aften.
Hun er den TOTALE modsætning til min søn, så jeg har ikke prøvet at være mor for sådan en lille dame med temperament.
Jeg er lidt bekymret for om hun måske er et hyper aktivt barn.
Måske er hun bare en ganske normal 16 måneders pige.
Grunden til bekymringen ligger i hendes temperament. Hun er som sagt en glad pige der virkelig gerne vil bruge sin krop.
Hun kan godt sidde og fordybe sig i en leg med at putte klodser i huller eller tegne. Hun er ret god både fin og grovmotorisk.
Men det meste af tiden går hun rundt, kravler op i sofaen, ned igen, rundt i huset op til os, ned igen osv osv. Som om hun keder sig lidt. Vi vil gerne lære vores børn at de selv kan lege og ikke behøver at blive underholdt 24/7.
Hun giver virkelig lyd fra sig, hvis ikke hun lige får tilfredsstillet et behov NU.
Hun græder sjældent med tårer men laver bare den mest irriterende lyd, sådan en pivelyd der ikke er gråd, men bare sådan en lyd der driver os til vanvid.
Her på det seneste er hun startet i vuggestue og det er da bare ikke godt.
Hun var der en dag og fik så 39-40,3 i feber i 6 dage, som bivirkning af MFR vaccinen. Så var vi afsted igen og da det egentlig gik fint, var hun alene i 2 timer onsdag og torsdag sidste uge. Det var gået ok, men hun græd som pisket hele onsdag eftermiddag og aften. Sikken reaktion. Derfor valgte vi at tage med hende torsdag, fredag og i dag, ja resten af ugen indtil hun føler sig tryg ved alt det nyt.
Men ...
... reaktionen i onsdags resulterede i, at min søn sad med hovedet i hænderne over aftensmaden og kunne ikke spise noget, tårerne løb ned af kinderne på ham og han gav udtryk for, at der ikke var plads til ham i familien fordi lillesøster tuder hele tiden.
Så brød jeg sammen og der sad vi så og hylede under aftensmaden.
Min mand og jeg måtte aflyse vores romantiske weekend/bryllupsdag fordi vi ikke kunne gå fra hende.
Jeg har haft mange tanker der ikke er særlig moderlige må jeg indrømme og føler sku helt ærligt nogle gange at hun er en belastning og styrer hele familien.
Jeg elsker min datter og bliver varm i hjertet over hende, men når hun har disse dage hvor hun ikke vil noget og alligevel skal der ske noget og alt hvad vi prøver ikke er godt nok og det går ud over storebror, ja så er jeg lige ved at pakke kufferten og smutte langt væk.
Jeg føler jeg er derude nu hvor jeg er psykisk ustabil. Føler mig fanget og magtesløs.
Det smitter selvfølgelig af på hende, men jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op.
Jeg råber ikke af hende eller andet skidt. Det sidder i tankerne og mine følelser et et stort flammehav. Vred, irriteret, på vagt, ked af det.... PUST!!
Det er heldigvis ikke hver dag eller hele tiden.
Hun er bare en af de børn der gør sig slap i arme og ben og laver flitsbuen, hvis hun vil det ene og vi vil det andet. Hun har godt nok meget viljestyrke og vi skal overhovedet ikke prøve at bremse hende i noget hun vil..
Det har stået på i nogle måneder og det er kommet stille og roligt jo ældre hun bliver.
Er hun bare en normal lille trodsig dame eller er der grund til bekymring?
Kærlig hilsen
en udmattet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.