Annonce

Annonce

Svar: Svær at lægge om aftenen og sover meget let


13. marts 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og dine gode overvejelser, der er en masse du allerede har overvejet, som jeg synes I skal arbejde videre med :)

For det første er det vigtigt at din datter er mæt, når hun skal sove. Det er derfor en rigtig god idé at indføre en godnatgrød som en del af putteritualet, alternativet kan være en banan og en kop mælk at sove på. Vi sover alle bedst på fuld mave og netop fordi hun nu begynder at spise mere selektivt og lege mere med maden end der spises, og også gerne vil spise selv, men måske ikke helt mestrer det endnu - ja så er det vigtigt at supplere med grød inden sengetid.

Derudover er det rigtig vigtigt at være opmærksomme på at puttetidspunktet er rigtigt. Det er vigtigt at hun er træt nok til at sove, når hun bliver puttet og tidspunktet afhænger helt af hvor meget hun sover om dagen. De fleste børn vil omkring 1 års alderen have brug for at sove to lure dagligt - ofte en kort formiddagslur på 45 minutter og en middagslur på 1½ time. Nogle børn sover naturligt mere og det må hun gerne, men så skal hun måske puttes lidt senere om aftenen end tilfældet er lige nu...

Derudover skal I være opmærksomme på at hun motorisk og mentalt har en stor uro. Hun er begyndt at bruge sig selv mere motorisk, gumper på gulvet, prøver at rejse sig ved tingene og selvom I oplever at hun motorisk ikke er helt så meget igang som storessøster var på det tidspunkt, så bevæger hun sig naturligt mere og mere rundt nu og oplever også verden på en ny måde. Og det giver både en motorisk uro om natten, hvor hun får sig lagt i stillinger hun ikke kan komme væk fra, men også mental uro - fordi alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme.

Det er også sådan, at hun naturligt har behov for at se jer, for at vide, at I ikke er forsvundet. De fleste børn er omkring 16 måneder gamle inden de begynder at være bevidste om at I stadig er der, selvom I er ude af syne. Indtil da så tror hun at I er forsvundet og hun er ladt alene i verden, når I går og hun kan simpelthen ikke forholde sig til at I er i stuen og hun på værelset.

Derfor er det meget fint at sidde der, læse godnathistorie, evt. synge en sang, holde lidt i hånd eller lignende og så gå - det er meget værd at prioritere at bruge 15 minutter på at hun falder trygt til ro, i stedet for at gå og hun så græder sig i søvn, fordi hun ikke forstår hvor I er.

Hvis hun ikke kan falde i søvn inden for 30 minutter, så er puttetidspunktet sandsynligvis ikke rigtigt og jeg synes ikke at I skal blive siddende og kæmpe med hende - storesøster har jo også brug for at sove og det er også kun frustrerende for jer andre og for lillesøster, for ingen kan sove på kommando. Så hvis hun tydeligt ikke kan sove, ikke virker træt, men hellere vil tumle rundt, lege osv. så ville jeg tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter bliver træt. Og så ville jeg så putte hende, når hun atter var parat - ...


Annonce

... måske 20-40 minutter senere, og her ville hun så kunne falde i søvn inden for rimelig tid :)

Idéen med en voksipose, som kan hjælpe hende til fysisk ro synes jeg er en rigtig god idé - men dur naturligvis ikke når hun bliver for varm :) En juniordyne kunne være en mulighed, fordi den svøber sig omkring hende på en anden måde og med den alder hun har nu, så går det nok :)

Men ellers er fleecedragten også en rigtig god idé og netop fordi hun har stor motorisk uro, så får hun jo let sparket dynen af og det irriterer hende også - og her kan dragten give ro og gøre at hun så sover videre. Så at bruge den som ny rutine, kan godt gøre en forskel lige nu.

Og så vil jeg også anbefale jer at I leger lidt gemmelege med hende i løbet af dagen, hvor I skiftes til at gemme jer (tag storesøster med) og skiftes til sammen med lillesøster at finde den, som har gemt sig. Simpelthen for at give hende lidt bevidsthed om at I stadig er der, kan kalde, sige lyde osv. og finde hinanden :)

Hvis du gerne vil lade hende lege i sin seng om dagen, så afhænger dette af hvordan du gør. Det vil være godt hvis du kunne prøve at skille de to ting ad (leg og søvn). Dette kan man gøre ved at have et sengetæppe på om dagen, når hun leger, så sengen synes anderledes, ser anderledes ud når den bruges til leg - og så tæppe af og have sengetøjet fremme, når det er godnattid.

Til sidst vil jeg lige sende en plan for dagen, som den kan se ud til en pige på 11-12 måneder:

Morgen 7: Havregrød, sødmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Formiddagslur, sover 45 minutter

Frokost 11.30: Rugbrødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, som sildepostej, rognguf, makrel, tun. Suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle, fiskefilet, rejer, muslinger eller lignende. Vand af kop. Kan også få varm middagsmad bestående af ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs.

Tilbydes 1 kop mælk og en banan og puttes til middagslur ca 13-13.30, sover 1½ time

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli, revne æbler, frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Helt almindelige børnevenlige retter som I andre spiser, sødmælk af kop.

Godnatgrød gives som del af putteritualet, mælk af kop.

Puttes ca kl. 19.30-20 tidspunktet varierer efter hvor lang en middagslur hun tager og hvornår hun står op fra den ...

Som du kan se er mit puttetidspunkt noget senere end jeres og spørgsmålet er derfor om I mon ikke putter lillepigen for tidligt og derfor skal prøve at ændre lidt på dette og rutinerne om dagen :) Selvom hun står tidligt op, så er det stadig tidligt at blive puttet kl. 18.30-19, når hun også sover to gange dagligt...

Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce