Svar: Power-naps
Kære Mor
Tak for dit brev, og din fine beskrivelse af din datter og jeres hverdag - jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
For det første vil jeg sige, at din datter faktisk sover som hun har behov for. Hun sover ca 1-1½ time i løbet af dagen og har en nattesøvn der varer fra 19-8.30, altså ca. 13½ time + dagssøvnen. Hun sover samlet ca 14-14½ time i døgnet og det er super - helt perfekt for hendes alder.
Det du ønsker dig er dog, at hun sover en kortere nattesøvn og sover mere om dagen og hvis du vil ændre på dette, så er du nødt til at vække hende om morgenen. Det er for sent at stå op kl 8.30 ... En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre og kan vækkes, hvis hun ikke vågner af sig selv
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 10, sover her måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: ammes og tilbydes også her lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med kød eller fisk i mosen, brødskorper og lignende i hånden, vand af kop
Ammes og flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig kl. 05/06
At sove igennem i denne alder betyder at barnet kan sove 5-6 timer uden at få mælk, så din datter sover igennem allerede nu og det er super flot! Du skal ikke regne ...
... med at hun kan sove 7-9 timer uden mælk før hun er ca 10 måneder gammel ...
Det er vigtigt at give hende mange små måltider dagen igennem for at sikre hende mæthed, samtidig skal mængden af skemad ikke være for store hver gang, hun har stadig brug for mange amninger. Det vil være rigtig godt at have en rytme, hvor hun får skemad når hun vågner af en lur og ammes inden hun skal sove næste lur. Det vil også være med til at holde hendes mave igang naturligt.
Væskeindtaget er vigtigt i forhold til forstoppelse, men også variation af mad, flere grøntsager, gerne rodfrugter, lidt sovs også frugtmos, frisk frugt og de grovere grødtyper er gode at give for at holde maven igang.
Du kan naturligvis vælge at bibeholde hendes rytme som den er nu, og så lade hende sove så lang en nattesøvn og sove kortvarigt om dagen - det er helt fint, hvis du kan finde roen med, at hun rent faktisk sover godt og får den søvn hun har behov for. Men du kan også vælge at vække hende om morgenen, for på sigt at få skabt en lidt anden rytme, som måske vil fungere bedre for jer begge to :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver at du giver Mylicon mod forstoppelse ... mon ikke det er Movicol du giver? Det kan man godt få til babyer - Movicol junior, men det udskrives normalt at børneafdelingen og ikke af egen læge ...
Jern gives bedst sammen med frugtmosen, - du kan se at jeg har sat det ind som et mellemmåltid formiddag.
Med hensyn til mængde af mad, så vil det være fint med grød og grøntsagsmos i en mængde af 3/4-1 dl. af gangen og frugtmos 1/2-3/4 dl. af gangen og så kan du øge mængden stille og roligt i takt med at det fungerer og hun bliver ældre og skemaden skal fylde mere og mere og mælken trappes ned. Men lige nu vil det være meget fint, hvis hun kan spise nogenlunde det.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.