Svar: Spirrende angstfornemmelse og tryghed
Kære P
Det er en rigtig svær alder I går igennem lige nu og mange børn reagerer netop i 18-20 måneders alderen. Det er som du skriver en spirende farefornemmelse og det giver uro om dagen men især også om aftenen og om natten.
At jeres dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.
For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.
Når han protesterer over at blive afleveret i dagpleje, så er det fordi selve skiftet er svært for ham. Han er så gammel nu, at han godt ved, at du ikke er forsvundet for evigt, selvom han ikke kan se dig - men det er svært for ham at sige farvel og det er svært at skifte situation.
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når ...
... man bliver afleveret.
Det er en stor fordel at han er i dagpleje og derfor afleveres i favnen på en omsorgsfuld dagplejer. Hun er den samme hver dag og hun giver ham ro. Det gør ham tryg at rutinerne er ens hver dag og stille og roligt skal han nok falde til ro omkring det igen. I takt med at han bliver mere og mere bevidst, skal du dog være forberedt på, at han godt kan få lignende perioder, det kan også sagtens ske, hvis og når han på et tidspunkt skal starte i vuggestue eller børnehave.
Du kan give ham et fotoalbum med hvori der er billeder af mor, far, hunden, bilen osv. De ting han kender hjemmefra. Det kan gøre ham tryg at kunne se jer og blive bekræftet i at I er der stadig væk og kommer og henter ham igen. Og når han savner dig og spørger efter dig, så kan han kigge i fotobogen og lige blive bekræftet i at du stadig er der. Dagplejer kan sige "ja det er mor, mor kommer igen - og nu skal vi have frugt" så han lige hører at du er der, men også guides videre i de aktiviteter der er for dagen og ikke 'hænger fast i savnet', hvis du forstår hvad jeg mener :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til sprog, så er det rigtig godt at I har fået tjekket hans ører og alt er normalt. Så er det jo et spørgsmål om at tale og synge med ham og i det hele taget bruge sproget i dagligdagen. Det er vigtigt at have fokus på at det netop skal være sjovt at tale og det er fint at han taler "russisk".
Gentag ord for ham, så han hører det rigtige ord blive sagt igen og igen og afkræv ham ikke et korrekt ord. Sig f.eks. ikke "kan du sige ...?". Gør i stedet det, at du gentager ord i forskellige sammenhænge f.eks. "Er du tørstig, vil du have mælk?", "Her er et stort glas mælk", "Mælken er kold", "Mælken smager godt" osv. så han hører ordet mælk mange gange. Når han så selv forsøger at sige mælk og derfor siger "Mæ" eller lignende, så gentager du igen ordet "ja det er mælk, dejlig mælk".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.