Svar: Voksenkontakt - gammelklog

---

Kære Olivias mor og far

Der kan være noget ganske rigtigt i det dagplejen og dagplejepædagogen har vurderet - at jeres datter søger voksenkontakt, fordi hun naturligt kan tale med de voksne på en anden måde, end børn der er yngre. Og man kan godt formode, at hun i børnehaven, vil begynde at søge de andre børn mere og måske netop få stor glæde af, at der jo også er noget større børn.

I børnehaven vil de store på 5 og 6 år naturligt tiltrække hendes opmærksomhed, og på nogle punkter vil hun naturligt kunne være med i deres leg, på andre områder, vil det naturligt være svært for hende, fordi de er så meget ældre og dermed også motorisk og mentalt længere fremme, så de løber måske fra hende eller leger lege, hvor hun endnu ikke forstår det sociale spil... hvilket naturligvis så kan gøre, at hun søger voksne igen.

MEN, overordnet set, så vil hun i børnehaven have rigtig god mulighed for at søge børn, der interesserer hende og som hun vil føle sig godt tilpas sammen med - og derfor naturligt også vil søge kontakt til :) Børnehaven skal hun derfor i og så må I se hvad der sker fremover - pædagogerne vil naturligt også observere og reagere, hvis de oplever, at jeres datter opfører sig anderledes end man normalt ville forvente af hende.

Der kan være flere årsager til, at jeres datter søger voksne frem for børn og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer. Jeg kan jo ikke se hende og møder hende ikke, så det bliver lidt generelle betragtninger, men noget I kan tage med jer og så overveje, om det kunne gælde for jeres datter.

For det første kan der være tale om at hun som noget helt naturligt søge voksne, fordi voksne er til at finde ud af. Voksne leger og taler med hende på hendes præmisser. Hun kan styre en leg, - når hun leger med jer vil hun f.eks. sige "så siger vi at du sagde ...", hvilket I som voksne så gør.

Det er altså lettere at lege med voksne og vi gør ikke 'onde' ting eller 'uforudsete ting'. Børn kan godt finde på at skubbe til hinanden, de tager legetøjet ud af hånden, de bestemmer meget "det er min!", "du må kun være med, hvis du vil være hunden", osv. og nogle gange gør de ting, som man slet ikke er forberedt på. Jeres datter skal naturligvis lære at agere i dette og hun skal også lære at agere, når hun møder en anden modstand, end når hun leger med jer. Men hun har måske lidt mere brug for hjælp til at lære det end mange har - men jeg tænker at hun vil få stor øvelse i dette, netop i børnehaven.

Så tænker jeg også at jeres datter måske fravælger børn, fordi hun kan have sanseintegrationsproblemer. Det kan vise sig meget forskelligt, nogle børn har problemer med deres balance, de bryder sig ikke om at klatre op og vil under ingen omstændigheder prøve rutsjebanen eller prøve at gynge. Andre børn har problemer med tøj som strammer, elastikker der generer, vaskemærker eller bare syningen i strømpefoden kan være et problem. Og så er der faktisk også børn, som har problemer med at lege med andre børn. De er mere tilskuere til andre børns leg, end de deltager i legen og det kunne måske være en forklaring på, hvorfor jeres lille pige trækker sig.

Der findes flere ergoterapeuter rundt om i landet, som tilbyder sansemotorisk træning til børn og behandlingen oplever børnene ofte som rigtig sjov. Det minder nemlig ofte om at lege og de skal lave øvelser som ...

---

---

... udfordrer dem, men som også styrker dem. Det kan være forhindringsbaner der skal forceres, der skal klatres op og ned, der skal køres, hoppes, kastes og gribes, trilles og gynges ligesom der også kan være mere kropsnær træning, hvor barnet rulles stramt ind i et tæppe, masseres med en bold forskellige steder på kroppen eller bliver børstet på kroppen med en speciel børste.

Det kan måske virke underligt, at sådanne øvelser vil kunne hjælpe en pige som jeres, for hun er jo kvik og kan rigtig mange ting. Men faktisk oplever en del forældre, at det gør en forskel og at det netop gør en forskel i forhold til kammerater og det at turde lege med de andre ...

Så tænker jeg også at det naturligvis handler om også at "skubbe hende igang" med at lege. Det er vigtigt at hjælpe hende med at tage kontakt, guide hende, vise hende hvordan. Det er her utrolig vigtigt ikke at sammenligne hende med de andre børn, man kan hurtigt komme til at sige "Du kan da også løbe hen og lege med de andre" eller "se den anden pige, hvor hun...". Det er ikke befordrende for jeres datters selvværd og hun vil hurtigt føle sig forkert og derfor også trække sig mere og mere væk fra de andre.

I stedet kan det være en god idé at anerkende at hun har det svært og sige "jeg ved godt du synes det er svært, men nu går jeg med dig og så gør vi det her sammen". Netop fordi hun har det rigtig godt med voksenkontakt, så kan det at I er der sammen med hende, tager kontakten til de andre, svarer og spørger ind til de andre, vil naturligt hjælpe jeres datter. Hun bruger jo jer som rollemodel og vil spejle sig i det hun ser I gør. Derfor er det også vigtigt et eller andet sted at betrygge hende i at hun godt kan lege med Nanna imens I voksne snakker.

Det er her også vigtigt at opsætte lidt regler, hvor I f.eks. godt kan sige "nu leger I piger, så taler vi voksne sammen imens" så hun ved, at det er sådan det forventes at være ...

---

---

---

Men, når alt dette er sagt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeres datter simpelthen søger voksne, fordi hun er en meget kvik pige. Hun er ikke ret gammel og hun kan allerede bogstaver, tal og farver. Hun har et stort ordforråd og bliver naturligt derfor også forventet ekstra meget af - forstået på den måde, at hun jo hurtigt skønnes ældre end hun er, netop fordi hun taler så godt. Det i sig selv kan være et problem, man skal virkelig passe på ikke at forvente for meget af den lille pige :)

Jeg synes bestemt at I skal støtte hende, i den udvikling hun er igang med og hvis hun nyder at læse, interesserer sig for bogstaver, tal og farver, så skal I naturligt støtte dette.

Det jeg synes I skal overveje her og tage med jer på sigt er, om hun mon hører til de børn man kalder for "børn med særlige forudsætninger" eller "intelligente børn". Jeg mener at der er lavet undersøgelser som viser, at når man sammenligner almindeligt velbegavede børn og børn med særlige forudsætninger, så er det netop den sociale adfærd som adskiller disse to grupper.

Da jeres datter ikke er så gammel endnu, så er det svært at sige og vurdere så meget, men jeg synes I kan læse lidt om de 'intelligente børn' og I kunne også overveje på et tidspunkt evt. at få hende vurderet, få lavet en test af hende af en børnepsykolog....

Det var lidt tanker med fra mig, håber I kan bruge det videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---