Brev:

En frustreret nybagt storebror

Kære Helen,

På ny mangler jeg lidt guide-lines i forbindelse med forståelse og håndtering af min dreng Emil.

For 3 måneder siden fik vi lillebror Bastian. Han reagerede allerede stærkt da jeg var højgravid. Pludselig kunne mor ikke så meget som før og mit overskud var naturligvis påvirket af den fysiske belastning graviditeten var til sidst.

Kun en dags tid efter lillebror kom til, startede en ny bølge af konflikter og frustrationer hos Emil og jeg synes ikke rigtig det vil aftage. Det er hårdt.

Hvordan kan jeg beskrive dem bedst...?

Han bliver meget hurtig gal over selv den mindste ting. At han skal op om morgenen, at han skal afsted i børnehaven, at vi ikke lige har det rigtige med at spise når vi henter ham, at komme hjem fra børnehaven, aftensmaden, tandbørstningen og at skulle i seng. Han protesterer ved næsten alting synes jeg...

Værst af alt er det dog, at han er meget voldsom overfor lillebror. Det startede allerede da vi kom hjem fra fødegangen. Vi forsøger hele tiden af forklare ham hvordan man KAN gøre og ikke kun hvad man IKKE MÅ gøre, men når han direkte går hen og gør noget hårdt (som f.eks. at tage hårdt om hans hoved, hive ham i armen, sætte hænderne i hovedet på ham, lægge sig hen over ham) og den lille bliver rigtig ked af det, er det svært ikke at blive rigtig vred på Emil. Han stikker endda nogle gange i et grin og gør det igen lige bagefter.

Hertil aften skete det igen og farmand fik nok. Emil kom i seng som "straf" lige da det var sket (kl var 19... han kommer oftes i seng ved 20-tiden). Et eller andet følte vi vi måtte gøre selvom vi ikke praktiserer "straf" som nogen del i vores opdragelse. Men vi føler os magtesløse til tider. Lige meget hvor hårdt vi prøver at rumme hans følelser, forstå ham, "hjælpe" ham, virker han så grænsesøgende.

Nogle gange truer vi når vi ikke kan få ham til at stoppe med hvad det nu er han laver. Vi siger f.eks "Hvis du ikke rydder op, må du ikke se tegnefilm" eller "Hvis du ikke holder op med at skrige fordi du skal i seng, bliver der ikke nogen godnat-historie".

Hvis han så bare ville trøstes når hele hans verden virker for meget for ham. Men han skubber os væk fremfor at komme op på skødet og bliver krammet. Jeg mærker ...

... ofte at det er det han har aller mest brug for og sørger for at tage ham ind til mig selvom han i situationen stritter i mod. Nogle gange hjælper det ham rigtig meget.

Emil og fars forhold er blevet super stærkt efter at jeg har måtte give lidt slip. Det er dog en positiv gevinst.

Jo der er ingen tvivl, Emil er jaloux og selvfølgelig er han det! Jeg forstår ham da rigtig godt. For det første er der sket meget i årets løb; børnehave-start og vi er blevet samlet som familie for dernæst at få en baby i huset. Jeg har altid brugt meget tid med Emil og nu kan jeg jo ikke være der hele tiden. Jeg skal amme den lille og i det hele taget også knytte bånd til Bastian.

Vi skåner Emil lidt. Sidder een af os med babyen mellem hænderne, skruer vi en anelse ned for de kærlige oversvømmelser til babyen. Det er tydeligt at Emil føler sig udenfor. Han vil gerne være med men forsøger sig så voldsomt og overstadigt, at det ofte ender med vi må flytte os for at undgå at skulle skælde ud på Emil.

Jeg har virkelig svært ved at at vænne mig til den store irritation jeg kan mærke til Emil. Det har jeg aldrig før gjort på samme måde. Jeg bliver virkelig skuffet og vred når han bevist gør voldsomme ting med Bastian. Jeg kan ikke kende denne side af min store dreng. Han er ellers så mild og kærlig.

Jo Emil er også glad for Bastian og jeg tror han ved at den her baby er kommet for at blive. Han taler nu også selv med om alt det de kan sammen når "Bastian bliver stor som mig".

Vi havde ikke forventet at Emil bare ville blive stor-lykkelig når han blev storebror. For ham er der jo ingen synderlig sjov ved en baby der bare ligger og tager al mors tid. Men vi havde godt nok heller ikke ventet det her.

Det er jo det hele der, på de dårlige dage, slet ikke virker! Han spiser ikke aftensmaden og vil have sin vilje hele tiden.

Hvad er hvad? Han er jo knapt 4 år og i fuld udvikling.

Nå Helen, jeg tror jeg har fået tegnet et billede af problemet nu. Jeg kan jo blive ved og ved men må hellere slutte af.

Håber at du, som altid, kan smide de fortryllende råd over mig som bare lige kan gøre vores hverdage lidt nemmere. Om ikke andet give os forståelse for hvad der sker med vores store dreng ;-)

Kærlige hilsner

Trine

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: