Svar: Massive problemer med søvn

---

Kære trætte mor

Det har været en hård sygdomsperiode jeres datter har været igennem, det er dejligt at hun er erklæret helt rask nu. Der er dog igen tvivl om at oplevelsen sidder i kroppen på hende og det kan meget vel være indlæggelsen, - klaustrofobien over ikke at kunne få luft nok, smerterne, prøverne og undersøgelserne hun har været igennem, som vækker hende. Hun drømmer naturligt meget i denne alder og har mange oplevelser der skal bearbejdes.

Dertil kommer at børn netop ofte i 18-20 måneders alderen har en periode hvor de sover rigtig dårligt. Mange børn har i denne alder svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Dette handler om at de lige nu begynder at få mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Når det er sagt, så er det også rigtig vigtigt at holde fast i en fast rytme og hjælpe hende til at finde ud af, at det er om dagen man er vågen og aktiv og det er om natten at man sover. Derfor skal I ikke være oppe med hende om natten, men der forsøge at få hende til at sove videre igen.

Det er naturligvis vigtigt at I søger for at hun får både mad og væske nok dagen igennem, så hun ikke behøver søge dette ekstra om natten. Dog kan man godt, netop med den alder hun har, overveje at give hende en drypfri kop med i seng, fordi hun så selv kan tage lidt vand at drikke, hvis hun vågner og er tørstig - og det er således ikke jer, der skal give hende det.

Det vil også være rigtig godt med en godnatgrød, så hun er fyldt ekstra godt op inden hun skal sove. Grøden gives som en del af hendes putteritual og adskilt fra aftensmaden.

Det er fint at hun sover godt i dagplejen og let falder i søvn der. Det er rigtigt at dagplejer sikkert har en anden måde at gøre tingenen på, i hvert fald er situationen i dagpleje naturligt en anden en hjemme - og det er her helt naturligt at jeres datter søger ekstra grænser overfor jer. Det er netop forældrene der prøves grænser på, fordi hun et eller andet sted ved, at I elsker hende og er der for hende uanset hvad, derfor kan hun tillade sig det. Denne tillid har hun naturligt ikke til sin dagplejer og derfor er hun ikke ligeså grænsesøgende overfor hende.

Det er ikke korrekt, at jeres datter er udspekuleret. Hun er på ingen måde beregnende og tænker slet ikke tanker om at udnytte jer eller få jer til at gøre ting mod jeres vilje!!

Når hun vågner med skrig, så har hun brug for sin mor eller far. Så har hun brug for at I kommer, trøster ...

---

---

... og beroliger og betrygger. Og hun har bestemt ikke godt af i den situation at ligge alene og være ked af det. Derfor skal I naturligvis reagere og gå ind til hende - og når hun smiler, når I kommer ind så er det ikke fordi hun tænker "haha, der snød jeg dem nok" men i stedet fordi hun tænker "åh hvor dejligt, der var min mor, hvor er jeg glad for at hun har hørt mig".

Det der er vigtigt er, at I stadig hjælper hende med at skulle sove og ikke begynder at gå i stuen, ikke begynder at give hende mad, lege eller aktivere, men derimod holder fast i at det er sovetid nu.

I skal naturligvis sikre jer, at hendes basale behov er opfyldt. Hun må som sagt ikke være sulten så hun skal have mad nok hele dagen igennem. Hun må ikke sove så lang en middagslur, at den påvirker nattesøvnen - det vil ofte være passende med en lur på 2½ time, hvis hun puttes kl. 20 og står op kl. ca 7 ... Middagsluren kan ligge mellem kl 12-14.30.

Hun bør ikke sove i bilen eller barnevognen på vej hjem fra dagplejer - hvis hun powernapper efter kl. 16, så kan det være derfor at hun nu pludselig har en opvågning midt nat.

Og så skal hun være tryg ved sin seng og ved det at blive puttet. Det er vigtigt at hun forbinder sin seng og det at sove med noget dejligt og noget rart - og her har hun som sagt en erfaring med sig om at det bestemt ikke er rart, netop fordi hun har været syg og har været indlagt.

Hvis alt dette er opfyldt, så burde det være muligt at berolige hende og få hende videre i søvnen, når hun vågner om natten. I kan her gøre det, at I tager hende ind til jer - hun kan ligge hos jer i jeres seng, eller hun kan ligge på en madras på gulvet, hvor hun får en hånd at holde i imens. Det er vigtigt at lyset er slukket og at hun fornemmer på jer, at det er sovetid og ikke legetid nu.

---

---

---

I må godt en overgang give hende en banan og lidt mælk kl. 23, hvorefter hun så skal sove igen. Dette kun hvis hun vågner så meget op, at det virker nødvendigt og kun når der er tale om sen aften, fordi hun kan få det inden I selv går i seng - og I må så her gerne gå i seng kl. 23, netop for også på den måde at få signaleret at det er sengetid. Hvis hun vågner kl. 02, 03 eller lignende, skal hun ikke tilbydes mad.

Du skriver først i dit brev, at jeres datter aldrig har sovet en helt nat uden at vågne, og i løbet af natten skal hun blot have sin sut og noget vand, så sover hun igen ... I skal være meget opmærksomme på at hun godt selv kan tage sut og vand, det kan godt være at der er noget vanebetinget afbrudt søvn inde over hos jer og at netop sut og vand er blevet en mindre god søvnassociation ... Det er altså noget hun skal væk fra og det vil være rigtig godt, hvis hun kunne falde i søvn med puttebamse og godnathistorie og ikke behøver få noget i munden.

Nogle forældre vælger også at lægge en madras på gulvet i børneværelset i denne periode, for at kunne berolige og betrygge med det samme barnet vågner og samtidig give en erfaring med om at sove videre i eget værelse. Det kan også være en idé. Men bare at lade hende være alene, synes jeg ikke hun skal ...

De muligheder du skitserer er enten som I gør nu, at far står op med hende og efter et par timers vågenhed, lægger sig med hende på sofaen. Eller som dagplejen foreslår, ikke komme med det samme hun skriger, fordi hun så ved at du kommer og tager hende op, og så praktisere at gå frem og tilbage ...

For mig at se, er der altså en middelvej mellem de to, netop at holde fast i at skulle sove og blive i sengen - enten i jeres seng eller på en madras på gulvet i hendes værelse.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---