Brev:
Temper tantrums eller lille Nero?
Kære Helen
Denne uge har indtil videre været ret udmattende herhjemme.
Det starter om morgenen når vores datter skal have nattøjet af og ny ble og tøj på.
Det nægter hun, hun skriger NEJ og løber. Vi har forsøgt at sige ok, så gør vi det lidt senere, efter morgenmaden, men samme tur her. Vi har også prøvet diverse afledningsmanøvrer. Vi har forsøgt at sige, at vi forstår godt hun ikke vil, men at det er man nødt til.
Til sidst har vi måtte holde hende og skifte tøj og ble og det er ekstremt ubehageligt for det føles som et overgreb. Vi har god tid om morgenen, så der er ingen stress, men vi har alligevel ikke flere timer til at kæmpe med hende om dette. Efterfølgende er hun rasende og skriger.
Forleden var hun og jeg alene hjemme, og da hun skulle op af badet ville hun ikke (det vil hun aldrig) Vi starter altid med "nu skal du snart op af badet..." Og derefter "nu må anden svømme en sidste tur og så skal du op".
Hun sprællede og hylede og jeg måtte ikke holde hende. Så sad hun og skreg/græd på badeværelsesgulvet i 20 minutter! Jeg forsøgte at nærme mig og trøste men hun skubbede mig væk. Jeg var hele tiden uden for døren, men hun smækkede den i og ville have at jeg gik.
De seneste tre dage i vuggestuen har hun ikke villet med hjem.
Jeg har tilsidst måtte bære hende ud i garderoben og holde hende og give hende overtøj på, mens hun skreg i vilden sky.
Og idag var det næsten umuligt for mig at sætte hende i autostolen for hun lavede flitsbue og skreg og efter lang tid hvor jeg prøvede at sidde med hende, aflede med at kigge på spændende ting uden for vinduet, læse en bog der lå i bilen måtte jeg tilsidst tvinge hende i med al for meget magt, det var rigtig ubehageligt. Da bilen begyndte at trille faldt hun til ro og to minutter senere sad hun og sang!
Vi har endnu en gang slået op i "fantastiske forældre" (den ...
... engelske version) men vi er faktisk lidt i tvivl om, om det er fortvivlelsesanfald eller "little Nero" anfald vi ser? For ofte er der ingen tårer og ja, det er altså virkelig svært at tolke.
Vi er blevet enige om, at vi holder os rolige, og hele tiden taler stille og roligt, mens vi holder hende og får givet hende det tøj på.
Sådan at vi hverken giver hende positiv (trøste, nåhr, det er også synd for dig) eller negativ (vrede og skælde ud) opmærksomhed, men nærmest bare ignorerer hendes protester samtidig med at vi hele tiden er der og ikke afviser hende.
Men det er sindssygt hårdt, og det er rigtig træls at køre på arbejde efter sådan en morgen.
Det skal lige tilføjes, at når vi først er kommet hjem fra vuggestuen så har hun været i super humør, leget lidt selv og hygget sig, hjulpet med borddækning osv - lige indtil sengetid (så tager vi nemlig lige en omgang til med at få nattøj på og børstet tænder.). Så hun har det ellers godt og i vuggestuen har der intet været, de har været helt forbavsede over hendes anfald når vi skulle hjem.
At skulle i seng.. ja, det går fint, hun er helt med på alle rutinerne indtil hun skal ned i sengen, så protesterer hun og idag stod hun og skreg 15-20 min i sengen før hun ville lægge sig ned.
Jeg lagde hende og sagde "hvis du ikke lægger dig ned, så går jeg ud". Gik så ud og gik udenfor døren og ryddede op og snakkede til hende ind af den åbne dør, og gik ind efter et halvt til et helt minut og sagde "godnat søde, nu skal du sove, læg dig ned". Men hun gik rundt i sengen og var hidsig og skreg indtil hun var så træt at hun lagde sig og sov straks.
Vi har før haft god erfaring med dine råd - håber du har nogle tips til hvordan vi bedst håndterer denne periode, så vi ikke er for hårde mod hende, men samtidig heller ikke lader hende diktere alt.
Mange hilsner
En lidt udkørt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.
Putte senere eller vække fra lur
Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.