Svar: Skiftende søvn bøvl

---

Kære Nanna

Tak for dit brev :)

Først vil jeg sende dig en plan for dagen, som den kan se ud, med den alder din dreng har nu. Dette fordi det er vigtigt at dagen kører jævnt og med en fast rytme for aktivitet og søvn, men også indtag af mad.

Plan:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud),vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover her ca 45 minutter, max 60 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, og må også gerne suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Ammes rigtig godt og puttes til middagslur ca kl. 13.30, sover her 1½-2 timer.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med banan, revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, fiskedeller, farsbrød, hamburgerryg, fiskefilet osv. Der skal være ris, pasta, kartofler, kød, fisk, sovs, grøntsager - der skal være mad i stykker og stadig moset mad. Vand eller sødmælk af kop.

Godnatgrød indgår som en del af putteritualet

Ammes og puttes til natten ca kl. 20.

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes x 1

Det vil normalt være passende med ca 2½ times lur i løbet af dagen. Det vil ofte også være rigtig godt med en godnatgrød inden sengetid, så du er sikker på at han er fyldt godt op og derfor også må sove bedre.

Planen er vigtig og god at følge i forhold til at påvirke hans fornemmelse for og behov for søvn og sikre ham mæthed og ro, så du ved at han ikke vågner og græder fordi han er sulten. Så er basis her i orden.

Herudover tænker jeg, at den beskrivelse du sender af forleden aften, faktisk lyder lidt som om at din dreng har et mildt anfald af natteskræk. Rigtig natteskræk ses ofte først fra 1½ års alderen, men jeg har oplevet børn, der allerede i din drengs alder, kunne have disse anfald. Natteskræk er ikke det samme som mareridt. Natteskræk forekommer først på natten og er en opvågning af den dybeste søvn - eller det vil sige, at barnet vågner faktisk ikke, fordi det sover dybt, men barnet ser vågen ud, græder og virker tydeligt frustreret - men det foregår i dyb søvn. Netop fordi barnet sover, så virker det afvisende overfor berøring, det skubber forældrene væk, virker vred og bliver let irriteret.

Jeg har en formodning om at din dreng faktisk ikke var rigtig vågen, da du første gang var inde ved ham, og at han derfor bliver vred og irriteret når du tager ham op. Han vågner mere og mere op, I går ind i stuen og han vil hverken det ene eller det andet - måske fordi han jo rent faktisk sov og bliver irriteret over pludselig at vågne/blive vækket. Han bliver så ekstra irritabel og puttes igen - men kan her naturligt ikke sove, fordi han er vågnet for meget op og så bliver han gal og frustreret og du bliver naturligt ligeså ked af det ... :)

Tilsidst går der så lang tid, at han oplever en længere vågenperiode, kommer igennem den fase, hvor han egentlig var træt og havde brug for at sove, begynder at lege, underholde og lave sjov - søvntoget har passeret - men endelig kommer det igen og han falder atter i søvn.

Mit råd til dig i denne situation er, at du i første omgang skal forsøge at få ham til at sove videre i værelset. I første omgang i hans seng. Prøv om du kan berolige ham videre i søvnen med hænderne på hans krop, læg ham evt. på maven i ...

---

---

... sengen og stryg ham med dine hænder på ryggen, blenumsen og hjælp ham på den måde til at finde ro. Hvis han ikke kan komme videre i søvnen her, så må du tage ham op, men prøv at få ham rolig i dine arme og læg ham så ned igen. Han skal ikke være i din favn i lang tid, men lige op, mærke dig og beroliges og så atter ned i sengen og lulles til ro der.

Det kan godt være nødvendigt at tage ham op og ned et par gange - hvis dette så viser sig ikke at være nok, fordi han vågner for meget op og naturligt har svært ved at sove videre, så prøv om du kan lægge dig med ham, få givet ham fysisk ro og på den måde signalet at det stadig er sovetid.

Hos jer er der jo ikke tale om at puttetidspunktet ikke har været rigtigt, I har ramt søvntoget, da han skulle sove og han faldt i søvn uden problemer. Det er ikke derfor han vågner. Derfor er det fint at hjælpe ham med at være sovende og ikke tage ham med ind i stuen og lave en masse ekstra postyr ...

Du skal være opmærksom på at nogle børn godt i denne alder kan vågne lidt op, - ofte ca 40 minutter efter de er faldet i søvn, fordi de har behov for en lille ekstra amning. Derfor kunne det også være en mulighed, at du med det samme, når han vågner der, tager ham op, lægger ham til brystet, får fuldstændig ro på ham og derefter putter ham og han så kan sove videre. Han drømmer måske om adskillelse fra dig, han er jo i separationsfasen og det at blive ammet i forbindelse med denne drøm bekræfter ham i at du er der og hans underbevidsthed registrerer det, han bliver rolig og kan derefter sove ...

---

---

---

Med hensyn til at gå frem og tilbage, så er dette også helt okay i denne alder. Det der er vigtigt er, at han ikke føler sig forladt og alene og at du derfor ikke forlænger tiden, men hele tiden viser ham, at du er der, passer på ham, kærtegner ham, putter ham med dynen osv. men stadig holder fast i at han skal sove nu og sove i sin seng.

Jeg kalder det for se-til-metoden. Put ham så han ligger godt, evt. med en sutteklud, lidt kærtegn eller lignende, og så prøv at gå. Vend hele tiden tilbage, aldrig mere end 3 minutter imellem. Hvis han rejser sig op, så lægger du ham ned igen, putter igen, kærtegner ham, fortæller ham blidt at nu skal han sove, går igen. Hele tiden berolige, betrygge, kærtegne, putte med klud, små ord, stillingskift, dyne på osv. og så gå igen, kun være kortvarigt væk. Husk på at han ikke kan forholde sig til hvor du er, hvis han ikke kan se dig. Han forstår ikke at du er i stuen og han er på værelset.

Hvis han slet ikke kan klare at du går, så må du sidde hos ham lidt, men prøv at skelne hans gråd - er han dybt ulykkelig og føler sig forladt og svigtet, så skal du være der for ham. Er han pjevset, småklynker fordi han er overtræt, så er det også fint at sidde der, have hænderne på ham, berolige og hjælpe ham med at overgive sig til søvnen. Men søger han underholdning, protesterer han over at skulle sove, fordi han hellere vil lege, så er det okay at være væk et par minutter og så vende tilbage og vise ham at du er der for ham og at du ikke går fra ham uden altid at komme tilbage igen.

Det vil ofte være sådan at man skal veksle lidt mellem at være der og at gå. Nogle gange har han brug for at du sidder der og holder i hånden, andre gange har han brug for at du ikke er der, men lader ham være lidt alene - du er nødt til hele tiden at vurdere hvad behovet er. Måske kan du starte med at gå lidt frem og tilbage og så slutte med at sidde hos ham, det vil være helt fint :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---