Annonce

Annonce

Svar: Vil ammes tit om natten


1. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære S

Velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen og rigtig meget tillykke med jeres lillebror:)

Det er meget normalt at børn omkring 12 ugers alderen ændrer spisemønster og det kan handle om flere ting.

Børn kan i denne alder søge brystet ekstra hyppigt om natten, fordi de derved får sat mælkemængden ekstra op. Du producerer mere af det mælkestimulerende hormon om natten og natamning er derfor godt for mælkedannelsen. Når de har gjort dette i en periode og mælkemængden er øget, så skulle tingene gerne normalisere sig lidt igen og søvn og spiserytme atter ændre sig.

Det kan også skyldes, at de om dagen har rigtig travlt med at opleve verden, når de spiser lader de sig let forstyrre, han dier hos dig, slipper måske brystet, kigger på dig, smiler til dig, tager fat igen, slipper, drejer hovedet fordi han hører en lyd, registrerer måske at storesøster kommer ind i stuen og pludselig er det mere interessant at følge hende end at spise. Det betyder at børn i denne alder nogle gange spiser lidt for lidt om dagen og derfor er nødt til at søge det ekstra om natten.

Det kan derfor godt spille ind, at jeres dreng ikke længere spiser to gange mellem hver lur og at hans dagindtag dermed er mindre - men, når det er sagt, så har han også en alder nu, hvor han naturligt vil kunne spise godt og effektivt og få en del mælk ud og derfor naturligt måske ikke har brug for helt så hyppige måltider som tidligere ...

Et eller andet sted, skal du naturligvis gå ud fra, at han kan regulere sit behov selv, sådan at hvis du tilbyder ham brystet og han afviser eller spiser meget kortvarigt, så er det fordi han ikke behøver andet end det. Men samtidig skal du naturligvis forsøge at sikre, at han får så meget mad om dagen, at han ikke behøver søge det ekstra meget om natten. Stadig er det dog relevant med natamning og han må gerne sove 4-5 timer om natten uden mælk - bedre at han sover længere om natten end om dagen ...

Gennemsnitligt vil de fleste børn i 3 måneders alderen sove 15 timer i døgnet. Dette vil ofte være fordelt således at barnet sover 5 timer om dagen, fordelt på tre lure - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og om natten sover barnet så 10 timer, afbrudt af amning. Det vil ...


Annonce

... normalt være meget fint med 6-8 amninger i døgnet. Det passer ofte meget fint at barnet ammes ca. 3-4 gange om dagen - morgen, inden formiddagslur, inden middagslur og inden eftermiddagslur og også ammes 3 gange aften og nat - inden putning, omkring midnat og midt om natten, samt evt. tidlig morgen.

En plan for dagen kunne så således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning når dagen begynder

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3 lur

Aften: Ammes og puttes til natten


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften: Ammes og sover videre

Midt nat: Ammes og sover videre

Som du kan se lyder det ikke helt tosset med den plan, den rytme I har i øjeblikket. Derfor skal du også være opmærksom på om det er et reelt behov for mælk, der gør at din dreng søger brystet så hyppigt om natten lige nu eller om I er ved at få vendt lidt rundt på nat og dag.

Prøv derfor at se om du ikke kan få ham videre i søvnen uden at give ham mælk hver 1½-2½ time om natten. Berolige ham med dine arme, nærhed og fysiske kontakt. Svøbe ham, så han hjælpes til fysisk ro osv. så han ikke automatisk tilbydes bryst hver gang. Og hold samtidig fokus på at han får mælk nok om dagen, så du er sikker på at hans behov dækkes sufficient. For som du beskriver det lige nu, så spiser han rigtig godt om natten, men mindre godt om dagen.

Du kunne derfor også overveje om det ville hjælpe ham, at du f.eks. lagde dig sammen med ham om dagen. Tog ham ind i dobbeltsengen og ammede ham liggende, nedrullede gardiner, slukket lys osv. så du efterligner jeres natlige rutine, for at få hans behov om dagen bedre dækket og undgå at han så søger brystet helt så meget om natten.

Han er også stadig så lille at han ikke helt har fornemmelse for mæthed og sult og derfor tror han måske også at han skal spise hele tiden, når han ligger hos dig. Du dufter af mælk. Derfor kan det måske hjælpe på hans nattesøvn, at lade far tage lidt over, fordi far giver samme ro og nærhed og varme, men far lugter ikke af mælk og forvirrer derfor ikke til at tro, at der skal spises ... :)

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce