Brev:
Vågen et par timer om natten - 18 mdr.
Hej!
Skriver til dig, idet vores datter forsat sover dårligt om natten. Har tidligere skrevet til dig den 19. og 12. januar 2011 med samme problem. (Se evt. de tidligere breve da det kan give dig en bedre indsigt:-))
Vores datter på snart 18 måneder, har siden dagplejestart for et halvt år siden, haft 2- 4 nætter om ugen, hvor hun er vågen et par timer ad gangen om natten.
Dette problem er opstået efter hun startede dagpleje. Hun har tidligere sovet fint om natten, men vi havde problemer med at få hende til at sove ret meget om dagen trods hun virkede træt. Nu er det så omvendt.
Sover 19.30- ca. 6.00. Falder i søvn med det samme vi ligger hende, så hun er træt.
Sover 12-14.30 i dagplejen. Har i et par måneder bedt dagplejemoderen om at vække hende 14.30, hvis hun ikke er vågnet af sig selv, idet vi mente at det var grundet for meget søvn om dagen, hun vågnede om natten. Dette virkede dog kun et par uger..
Der er så vidt vi kan se intet mønster mht hvorfor hun ind imellem er vågen et par timer om natten. Vi ser ikke at det er fordi der sket meget på selve dagen, at hun sover dårligt. Desuden kan hun have et par nætter i træk hvor hun sover dårligt trods hun burde være monster træt, da hun de dage måske kun får 11-12 timers søvn i døgnet.
Hun vågner ikke på noget bestemt tidspunkt. Alt mellem 21.30-04.00. Dog typisk et sted ml. 23.00-03.00.
Hun skulle ikke have problemer med ørene. Er ind imellem snottet, men drypper hendes næse en del. Har tidligere haft mellemørebetændelse, hvor vi ikke er i tvivl om, at det er derfor hun ikke kan sove. Så mener ikke at dette er årsagen.
Har prøvet med grød inden hun skal sove, men hun er ikke sulten, så er ret sikker på at det ikke er derfor hun vågner. Når hun vågner er hun ind ...
... imellem meget snakkende, men bliver med tiden ked af det. Andre nætter er hun bare ked af det.
Har prøvet at tage hende ind i vores seng, men hun falder ikke hurtigere i søvn af den grund. Hun møver rundt og kan ikke finde ro.
Når hun vågner går vi først ind, når vi kan høre hun er ked af det. Giver hende sutten, bamsen og går. Siger intet og lyset er slukket. Ind imellem har vi en hånd på hendes mave, tager hende op hvis hun er meget ked af det og nusser til hun er faldet til ro og ligger hende igen.
Nogen gange går vi hurtigt igen, andre gange vælger vi at blive siddende hos hende. Har sågar haft en madras inde ved siden af hendes seng, men lige lidt hjælper det.
Når hun har sovet dårligt om natten, lader vi hende sove til 6.45, hvis hun kan. Og hun får desuden også lov til at sove et halv time mere til middag (kl 15), men er ikke altid hun kan.
Vi er efterhånden ret desperate efter at vores datter sover bedre. Er så frustrerende at se hvor træt hun er efter sådan en nat. Desuden er det også hårdt for os og kan knibe med overskuddet og tålmodigheden med hende, når man konstant er i underskud af søvn. Det er så hårdt, at vi virkelig kan være i tvivl om om vi magter at få et barn til... :-(
Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Føler virkelig vi har gjort alt. Vi giver ikke bare op med det samme, når hun vågner om natten. Vi prøver virkelig til i lang tid, men hun falder bare ikke i søvn.
Det skal siges at vores datter trives i dagplejen og der er gang i hende. Dagplejemoren mærker for det meste ikke meget til at hun har sovet dårligt, men er tydeligt meget træt når hun bliver vækket om morgnen efter en træls nat og også om eftermiddagen.
Hjælp os, vi er desperate!!!!!!
Venlige hilsner og på forhånd tak.
Heidi.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.