Svar: Selektiv spisning og pangasius
Kære lillepigens mor
Det er helt naturligt at børn i jeres datters alder spiser selektivt. Den naturlige lyst til at smage og putte alt i munden er væk nu og i stedet er det mere interessant at lege med maden, se hvordan den ser ud, når den er tygget og i det hele taget, at foretage sig andre ting end at spise ...
Det er rigtig fint, at I laver børnevenlige retter og holder fast i at spise det samme. Det er rigtig godt, at lade mindst en ting være noget jeres datter kan lide, så hun naturligt forbinder det at sætte sig til bordet med at spise og med noget naturligt og hyggeligt, fordi hun jo kan starte med at spise det hun er tryg ved, det hun godt kan lide :)
Det er altid svært, når børn lukker munden, netop fordi vi jo ved hvor vigtigt det er med en alsidig kost. Men det er vigtigt at du ikke presser hende unødigt og at maden ikke bliver til en magtkamp, for det kommer der ikke noget godt ud af på sigt ... Du kan evt. supplere din datter med en daglig multivitaminpille, så hun får lidt ekstra vitaminer og mineraler og derfor ikke kommer i underskud, selvom hun spiser selektivt. Køb 'tyggetabletter' beregnet til børn fra 1 år og knæk pillen i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen.
Grøntsager kan gives på mange måder og det vil være rigtig godt at du forsøger lidt forskelligt. Kogte og bagte grøntsager lyder ikke til at være et hit, men du kan sagtens forsøge med lidt råkost med den alder hun har nu. Du kan rive gulerødder, spidskål meget fint og servere det med lidt revet æble, stykker af appelsin eller ananas og lidt rosiner og på den måde kan det måske glide ned :)
Du kan også bruge grøntsager i brød og boller. De fleste børn elsker at spise hjemmebag og du kan faktisk komme mange slags grøntsager i netop brød. Det kan være gulerødder, græskar, spinat, ...
... kartoffel, rødbeder osv. og på den måde kan du få nogle af de grøntsager i hende, som du normalt har svært ved at få hende til at spise.
Du kan også lave grøntsags- og frugtsmoothies. Efter devisen "drik dine grøntsager". Det der er med smoothies er, at de bør drikkes over kort tid, for at skåne barnets tænder. Det skal derfor serveres som et mellemmåltid og ikke være noget din datter går og nipper af over længere tid. Det kan være en god idé at iblande A38 for at neutralisere syren fra frugt og grønt.
Med hensyn til fisk, så er det rigtig godt at spise dette. Og Pangasius er en mild og fin spisefisk, som mange børn rigtig godt kan lide. Det er en fisk, som importeres fra 3. lande og der har været en diskussion om højere indhold af lægemiddelrester og visse kontaminanter. Ifølge Fødevarestyrelsen har man dog ikke kunne dokumentere problemer.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Generelt gælder at variation af fisk er vigtigt og da vi jo bor i et land omgivet af vand og med god mulighed for at købe forskellige typer af fisk, så vil det være oplagt at bruge nogle af de danske fisketyper. Har du en god fiskehandler hvor du bor, så kan du tale med dem om hvad der er dagens tilbud og hvad de vil anbefale til børn. De vil ofte også kunne fortælle dig, hvordan du skal tilberede fisken.
Rødspættefileter eller fileter af andre typer mild fisk, vil ofte sagtens kunne bruges som du lige nu bruger pangasiusfileterne. Du kan f.eks. komme dem i et ildfastfad med flåede tomater og hakkede løg hen over, krydret med lidt timian, oregano og drysset med parmesan. Stilles i ovnen ca 20 minutter ved 200 grader og serveres sammen med pasta.
Og så skal du også medtænke fisk til frokost. Det er helt okay at spise tun, torskerogn, makrel og lignende, ligesom også rejer, muslinger, krabber osv. tæller med :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.