Svar: Hvordan får vi hende tidligt i seng om aftenen?
Kære Kristina
Tak for dit brev og din fine beskrivelse - og velkommen til:)
Det er helt naturligt at børn i din datters alder, har en rytme, hvor de ikke går i seng før kl er 22 om aftenen. De fleste børn vil netop i 3-4 måneders alderen have en dagsrytme, hvor de powernapper en del, sover deres sidste lur så sent at sengetiden udskydes - det ændrer sig dog igen, det er en periode.
Børn i denne alder, er ofte meget opmærksomme på verden, de følger tydeligt med, de bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremme osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.
Dette betyder, at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om at barnet skal have mere mælk, at barnet skal ammes lidt hyppigere - det vil øge mælkemængden og give barnet mere ro i maven - og din datter skal netop fyldes ekstra op om dagen, for at hun ikke behøver ligge ved brystet hele natten.
Du skal altså arbejde på en rytme, hvor hun bliver ammet, når hun vågner af en lur, du skal her sørge for at hun spiser godt og ...
... effektivt af brystet, tager rigtig godt fra. Herefter skal I lege, hun skal aktiveres, tumles med og så skal hun skiftes og ammes fra modsatte bryst - og først herefter skal hun puttes.
Du skal arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Du skal gå ud fra, at hun samlet har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet og at dette f.eks. kan være fordelt så hun sover 5 timer sammenlagt om dagen og 10 timer om natten.
Du skal være opmærksom op at jo senere hendes dag starter, jo senere vil hendes lure også ligge og jo senere vil hun naturligt gå i seng. Som det er hos jer lige nu, så sover hun godt - hun sover ofte om natten fra 22 til 08 - får altså sine 10 timer her og sover ofte også 6 timer om dagen og det er altså som man kan forvente og nogle gange næsten lidt mere end du kan forvente ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du vil ændre på hendes rytme, så skal hun vækkes om morgenen og køres ind i en rytme med formiddagslur, middagslur og lur sidst på eftermiddagen - men du skal overveje meget hvad du gør, for hun er stadig meget lille og lige nu trives hun. Og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget, der fungerer :)
Som sagt er det helt naturligt for hendes alder at gå sent i seng og når hun begynder med skemad, vil det på sigt blive naturligt, at hun kommer op om morgenen og starter dagen med morgenmad, får frokost, aftensmad og puttes kl. 20 - men mange børn er ikke klar til en sådan rytme, før omkring 6 måneders alderen ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.