Svar: Institutionsstart - 10 mdr.

---

Hej med dig

Det lyder som et rigtig dejligt sted din datter har fået plads. Hun er kommet ind på en lille stue og det lyder som meget trygge rammer med meget søde og omsorgsfulde pædagoger - dejligt! :)

Det er rigtig hårdt at gå fra sit barn, det er svært at sige farvel både for dig og for hende - og det er især svært, når hun græder når du går. Det er dog helt normalt og det handler om at hun stadig er så lille, at hun ikke forstår hvor du går hen. Hun kan ikke forklares, hvad der skal ske og hun kan heller ikke forholde sig til tid. Hun ved ikke hvornår du kommer igen, hun ved faktisk ikke engang at du er der, når hun ikke kan se dig og du bare er ude på den anden side af væggen... Du oplever sandsynligvis også nogle gange at hun kan blive ked af det, når du går i køkkenet og hun er i stuen...?

Det er de samme mekanismer der går igang her og det handler simpelthen om at hun stadig er så lille, at hun ikke forstår hvor du er, når du er ude af syne.

Samtidig skal hun jo også finde ud af at knytte sig til andre voksne, netop når du ikke er tilstede og det er den proces hun er igang med. Det er essentielt for børns udvikling, at de har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. ...

---

---

... Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, eller som hos jer en pædagog i vuggestuen. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er altså knyttet til disse personer, men på en anden måde, end barnet vil være knyttet til sine forældre og det er netop denne adskillelse fra mor og knytning til en anden, som er svær - men din datter er rigtig godt på vej.

Hun græder lidt, når hun skal sige farvel, det er svært at du går, men så trøstes og beroliges hun af en rolig voksen og hun falder fint til ro, leger og nyder derefter tiden i institutionen. Hun har det godt.

Det er vigtigt at du signalerer at alt er okay, og at du ikke selv virker beklemt eller ked af situationen. Hvis du virker ked af det, og utryg ved at aflevere hende, så vil hun spejle sig i dette og naturligt også selv blive urolig. Men hvis hun mærker at du synes det er super fint og har tiltro til at alt går godt, så vil hun også falde til på en lettere måde :)

---

---

---

Hvis du synes det er svært at aflevere hende lige nu, så kan I sagtens lade far forsøge sig, for det kan godt, som du selv er inde på, give en forskel. Efter et par dage, så kan du så aflevere igen :)

Det er vigtigt for mig lige at sige, at du måske skal forberede dig på, at der kommer en periode, hvor det ikke går helt så let, som det faktisk gør i øjeblikket ... Din datter bliver naturligt på et tidspunkt bevidst om at det er hverdag og at der er uro og ikke altid sjov i vuggestuen og hun vil naturligt hellere være hjemme. Så du kan godt få en reaktion hen af vejen, men en god indkøring som I har nu, er altid rigtig godt, det er en god start :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---