Brev:
Kan ikke sove, hvis der er lyde
Hej Helen
Jeg har en datter på lige over 5 måneder (Normal og ukompliceret fødsel, vejede 2900 g og vejer nu 7300g). Vi kæmper stadigvæk med at få hende til at sove godt (det har vi gjort siden fødslen).
Hun har lige siden fødslen været ekstrem følsom overfor lyde når hun sover. Den mindste knirken med gulvet eller en dør, så vågner hun. Dette har bevirket at min mand og jeg føler os "forvist" fra vores eget hjem. Når hun endelig er faldet i søvn (hos mig) skal vi sidde FULDSTÆNDIG stille og kan ikke engang trække ud i toiletter. Det er lige som om hun er i konstant alarmberedskab og klar til at flygte fra fare.
Min datter har hele tiden KUN villet sove når hun var hos mig. Dette bevirkede at jeg i de første 3 uger sad op og sov med hende i armene indtil jeg fandt ud af at ligge ned og amme. Dette hjalp lidt på min søvn, men vi er stadig ikke kommet videre. Hun ligger helt op af mig og sover og bare jeg rykket lidt på mig, så vågner hun. Hendes far er blevet "smidt" ud af soveværelset og sover nu i stuen, da hun vågnede hver gang han vente sig i sengen.
Som det ser ud nu, går jeg med hende i seng mellem 19-21 og kan ikke stå op igen - så vågner hun. Det vil sige at min mand og jeg stort set ikke ser hinanden (han er taget på arbejde når vi står op om morgenen). Jeg føler ikke at denne nuværende situation er holdbar og jeg er mildest talt ved at gå ud af mit gode skind. Og jeg føler ligesom at udviklingen går den forkerte vej - jeg ...
... kan ikke se en ende på det hele.
Vi har i en periode forsøgt at det var farmand der skulle ligge hende i seng - det vil sige at han skulle gå med hende indtil hun har skreget sig selv så træt at hun faldt omkuld. Når hun så endelig er faldet i søvn har han haft held til at ligge hende, men har måtte kravle ud fra soveværelset for ikke at vække hende. Vi har efterhånden smurt alle døre i huset og lært hvilke gulvbrædder der knirker, men det er jo ikke holdbart i længden ikke at kunne bevæge os rundt efter at hun er lagt i seng.
Det er umuligt for min mand at få hende til at falde i søvn ved at ligge sig sammen med hende ligesom mig (selvfølgelig nok fordi han ikke kan amme.)
Hvis jeg skal ud og tisse om natten (og hun sover tungt og jeg lister ud) vågner hun med det samme jeg forlader sengen, og jeg må efterhånden ligge og holde mig natten lang.
Beklager den lange smørre, men du var lige som nødt til at have hele historien.
Hvordan kommer vi ud af denne onde "cirkel" og er der lys for enden af tunnelen?
Dagsrytme:
7.00-9.00 (vågner)
Ammes og ligges i barnevognen (sover 2-3 timer)
Får grød (1/2-1 dl) og ammes efter 1/2 times tid
Ligges i barnevognen (sover 1-2 timer)
Ammes
Ca. 17.30: grøntsagsmos (1/2-1 dl) og ammes igen efter ca. 1. time
Ammes
Ammes i sengen og sover (mellem 19 og 21)
Vågner ca. hver 2. time og skal have mad - sover i øvrigt meget uroligt og vågner ekstremt nemt.)
Med venlig hilsen
Den Deprimerede Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.