Svar: Kost og mælk - 11 mdr.
Kære V´s mor
Det er meget fint at din dreng selv har sagt fra overfor flaskerne og nu drikker vand og mælk af en kop. Han er så gammel nu, at hans behov sagtens kan dækkes på denne måde og det er super dejligt at han selv viser vejen for netop sit behov :)
Jerntilskud kan du stoppe med ved 1 års alderen, brug det du har tilbage og stop derefter. D-dråber bibeholdes til han er 2 år.
Du må gerne i fra 1-1½ år begynde at supplere hans kost med en daglig multivitamintablet. Hvis denne indeholder 10 mikrogram D-vitamin behøver du ikke give dråber ved siden af. Det er vigtigt, når og hvis man giver vitaminpiller til små børn, at man sørger for at knække dem i kvarte eller knuse dem, så han ikke får den galt i halsen.
Men ellers skal hans behov for vitaminer og mineraler jo normalt stilles via en sund og varieret kost :)
Det anbefales at skifte over til letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen fra 1 års alderen. Det vil sige produkter med 1,5% fedtindhold. Han bør få mellem 350-500ml mælk eller mælkeprodukt dagligt. Dette dækkes ofte via lidt mælk i grøden, et glas mælk morgen og aften, en portion A38 eller lignende og så den mælk der naturligt gives via sovs ...
... osv.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød eller øllebrød, sødmælk eller letmælk af kop.
Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, kogte grøntsager, stykker af frikadelle osv. Der kan også gives varm middagsmad bestående af kartofler, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Middagslur
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk, A38 eller lignende, gerne med mysli, rugbrødsdrys, revne æbler. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Før aftensmad 17: Evt. en tallerken med lidt forskelligt grønt - agurk, gulerode, ærter, majs, rød peberfrugt, avokado eller lignende
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - der skal være mad i stykker, mad at spise selv og også stadig mos, som I hjælper ham med. Vand, sødmælk eller letmælk af kop.
Godnatgrød som nu og puttes til natten med en kop mælk og en godnathistorie
Kan få en tår vand i løbet af natten, hvis han vågner og er tørstig.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.