Svar: Urolig søvn om aftenen
Kære Silla
Velkommen til og tak for dit brev :)
Det lyder som om at din dreng trives og udvikler sig i rigtig fin og sund retning. Det lyder også som om at I er ved at få styr på det med maden og som om at han nu spiser meget forskelligt - dejligt :)
Nu hvor han er 9 måneder, er det dog en rigtig god idé at se lidt på dagens rytme og passe både mad, søvn og aktiviteter ind. Det er nemlig sådan, at måden dagen er skruet sammen på naturligt påvirker natten og nattesøvnen og der er nogle ting, som det vil være rigtig godt, at du nu ændrer.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30-10 som nu og sover her 45-60 minutter.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. 13.30. vil naturligt kunne puttes tidligere, fordi hans formiddagslur er kortere. Må gerne sove 2 timer
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, banan, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. mad som I andre spiser. Der skal være mos og mad i stykker. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød ca 19.30, som en del af putteritualet, og ammes og puttes til natten kl ca 20
Sen aften 24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se er der i min plan mere rigtig mad, mad i stykker og så har jeg ændret på varigheden af din drengs lure om dagen. Det vil være rigtig godt, at du forsøger at have en rytme, hvor han sover kort formiddagslur og sover længere middagslur. Det betyder at når han vågner af sig selv efter en kort lur om formiddagen, så skal du tage ham op. Når han sover meget længe, så skal du prøve at rumstere rundt omkring ham, så han mærker aktivitet og du på den måde får ham vækket.
Det er vigtigt fordi, når han sover så sent som han gør nu, så middagsluren først ligger kl. 16-17, så vil det naturligt påvirke hans nattesøvn. Det er vigtigt at han kommer op af sin middagslur før kl. 16 ...
Derudover er det vigtigt at få skruet amningerne ned, så der er plads til anden og mere sufficient mad. Du skriver, at du har bibeholdt ekstra amninger, for at holde hans vægt oppe, men nu er han så gammel, at vægtøgningen ikke sker af modermælk men af den rigtig mad, som du skal give ham mere og mere af :)
Han skal ikke have sutteflaske, hans behov for mælk vil meget fint blive dækket hvis du ammer 3 gange i døgnet og disse amninger ligger godt inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at amningen midt nat også skal forsvinde nu. Amningerne skal ikke erstattes af flaske, men skal netop skæres ned for at give plads til anden mad.
Når han bliver 10 måneder, så vil det være passende at fjerne amningen inden middagsluren ...
... så han kun ammes to gange i døgnet nemlig aften og sen aften. Det kan også nogle gange være aften og meget tidlig morgen - f.eks. kl. 20 og 03/04 - det er også fint hvis det fungerer bedre hos jer sådan. Dette hænger også fint sammen med at du skal begynde at arbejde og derfor ikke kan amme om dagen - men igen, amningen skal ikke erstattes af flaske :)
Movicol bibeholder du og så forsøger du at stabilisere hans mave ved at tilbyde så stor variation af fødevarer som muligt. Derudover ved at give ham vand at drikke og du kan måske forsøge at give ham movicol af en tudkop, så han får det netop sammen med vand .. jeg kunne forestille mig at du lige nu giver det på grød :) Du må dog også gerne bibeholde at give det på skemad, bare han får det.
Gang i maven sættes også af mobilisering og det er vigtigt at du hjælper ham med at blive bevæget og få brugt sig selv rigtig meget motorisk :)
Og så er der søvnen - det er her vigtigt at han lærer at sove uden at være i din favn. Han skal ammes først og det vil være rigtig fint at du ammer ham i værelset, hvor han skal sove i stedet for som nu, først ammer i stuen og så går på værelset.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at skulle sove og overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er meget svært for børn i jeres drengs alder. Han er lige nu i separationsfasen og har naturligt derfor brug for ekstra fysisk kontakt for at finde roen og kunne overgive sig til søvnen. Han øver sig om dagen i at bevæge sig rent fysisk væk fra jer forældre, han kravler og øver sig i at være adskilt fra mor. At lægge ham alene på et værelse, kan derfor være svært for ham.
Jeg tænker at det hos jer, vil være en god idé at putterutinerne foregår i det værelse, hvor I forventer at han skal sove. Det vil sige at jeg synes du skal amme ham ved hans seng, så han lærer at se frem til den stund, hvor I opholder jer der. Når du ammer ham i stuen, så er der en risiko for at han oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation ...
Derudover er det uhensigtsmæssigt at han lærer at falde i søvn i favn og først derefter flyttes til sin seng. Det er vigtigt at han falder i søvn der, hvor du ønsker han skal sove hele natten. Hvis han falder i søvn i din favn og flyttes til sin seng, så vil han når han skifter søvnfase, registrere at være et andet sted og mærke at du er væk og så vil han vågne yderligere op, blive ked af det og vil ikke falde til ro, før du atter tager ham op i din favn. Det er derfor han vågner hele tiden og søger jer igen og igen, når I forsøger.
Så hos jer, er det altså et spørgsmål om at få ændret på hans dagsrytme - jvf. ovnstående dagsplan, så han er parat til at sove, når han bliver puttet om aftenen. Og så skal han ammes i værelset og flyttet til sin seng lige det, hvor han tydeligt er ved at falde i søvn, men stadig lige misser med øjnene og når at registrere hvor han bliver lagt :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.