Svar: Hvad gør vi for at hun får en mere sammenhængende søvn?

---

Kære Tina

Det er dejligt at høre, at det går godt - trods alt :) Jeres datter lyder til at være en pige i god udvikling, hun trives, går rundt og nyder at opleve verden lidt mere på højkant og så er I stoppet med amning, på en naturlig og stille og rolig måde. Det lyder meget fint.

At jeres datter har svært ved at falde til ro og overgive sig til søvnen og også vågner først på natten med skrig, tænker jeg kan handle om flere ting. Mange af de overvejelser du allerede har gjort dig, er rigtig gode.

For det første er det naturligvis vigtigt at se på hendes indtag af mad og væske dagen igennem, sikre hende ekstra mæthed med godnatgrød osv. som I allerede gør. Det er fint.

For det andet skal man naturligvis sikre sig at hun ikke vågner og græder, fordi hun har ondt. Hun kan have ondt i ørerne, her øges trykket når hun ligger ned og hun kan godt have en erfaring med sig om at det gør ondt at sove, ligesom hun kan blive vækket af smertejag.

Det kan, som du skriver, også handle om en mild form for natteskræk eller svært ved at skifte søvnfase. Og så kan det også handle om søvnassociationer - måde hun falder i søvn på om aftenen. At det er vigtigt at I bruger et ritual, som kan bruges også når hun har sine opvågninger. Genkendelighed giver tryghed og hvis hun falder i søvn i jeres favn, puttes og så efterfølgende vågner op og ligger i sin seng så vil hun naturligt søge tilbage til jeres favn igen. Vi vågner alle sammen 10, 15 ,20 gange hver nat, trækker dynen op om op, sparker den af, skifter stilling, putter os ind til vores partner osv. og vi registrerer i vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn. Det gør børn og det gør voksne og hvis alt er som vi forventer, så sover vi trygt videre.

I kan sammenligne det med at I to går i seng, du putter dig ind til din mand og falder i søvn. I løbet af natten vågner du, vender du dig og vil putte dig ind til ham igen - men han er der ikke. Hvad gør du? I første omgang, så lytter du, prøver at høre om han er gået på toilettet - det er han ikke. Så vågner du lidt mere, kalder måske, ingen svar .. Så vågner du endnu mere, nu kan du ikke sove mere, rejser dig, går ud af din seng og begynder at lede efter ham. Du forventer jo at han skal være der og hvis han ikke er der, så er der noget galt. Først når du finder ham og finder ud af at han er okay, så kan du lægge dig til at sove igen.

Og sådan er det også for jeres datter hvis hun falder i søvn i jeres arme. Så har hun naturligt brug for jeres nærhed og tryghed om natten, brug for at komme op i jeres arme igen, for at kunne sove videre. Derfor er det vigtigt at I overvejer, hvordan I lærer ...

---

---

... hende at falde i søvn.

MEN, når det er sagt, så har hun også en alder lige nu, hvor hun faktisk har brug for ekstra meget tryghed og nærhed. Det at hun er begyndt at rejse sig og gå rundt ved tingene, er en øvelse i at adskille sig mere og mere fra jer forældre. Og netop i den alder, hvor hun skal adskille sig, så vil hun naturligt have brug for også at føle sig mere tilknyttet. Det er en slags "separation-gentilnærmelses-fase", hvor hun nogle gange skubber jer væk og andre gange klynger sig.

Nogle gange kan det være en rigtig god idé at man i en kortere periode dropper tremmesengen og lader hende sove sammen med jer forældre. Det kan være i dobbeltsengen, det kan også være på en madras på gulvet i børneværelset, hvis man gerne vil bibeholde at hun forbinder værelset med stedet, hvor hun sover.

Det at give hende fuldstændig ubetinget nærhed i en periode, når hun skal sove, kan godt have stor betydning for derefter at få skabt nye ritualer og få hende tilbage i egen seng igen. Man skal naturligvis være bevidst om hvad man gør, for samtidig med at hun får nærhed, er det også en god idé at sætte en substitut ind i stedet for mor og far. Og netop i 12-18 måneders alderen vil børn ofte begynde at tage en putteklud eller sovebamse til sig.

---

---

---

Man kan altså putte med hende, men også inddrage bamse eller klud og stille og roligt få dette til at fylde mere imens man selv trækker sig. At gøre det på denne måde, har den fordel, at hun kommer væk fra følelsen af at det at sove ikke er rart. Hun får et afbræk fra sine opvågninger med gråd, fordi I med det samme kan reagerer, berolige med kærtegn, ord osv. uden at hun behøver vågne særlig meget op. Og når hun er helt tryg og netop forbinder det at sove med noget trygt og rart, og når hun om natten har fået en erfaring med sig om at komme videre i søvnen på en tryg og god måde - så er der god basis for at I så kan begynde at putte hende i egen seng igen.

Her skal hun så have sin bamse, klud eller hvad der nu er introduceret, I kan læse en godnathistorie, synge en sang eller lignende. Faktisk vil det være ganske udmærket at indføre netop godnathistorie eller sang i den periode, hvor I lægger jer med hende, så dette ritual også er noget hun kender og forbinder med at skulle sove. Og stille og roligt går I så fra at ligge med hende til at sidde hos hende, til at sidde ved siden af hende.

Så ja, du har ret i at det på sigt handler om at hu skal lære at falde i søvn i sin seng og være tryg ved dette. Men din mand har også ret i, at det kan gøres i etaper uden at hun behøver græde af flere omgange ...

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---