Brev:
Lille pige spiser meget lidt
Hej Helen.
Så blev det min tur til at bede om din hjælp.
Jeg har en datter, der lige er blevet 8 måneder. Hun er en lille fis og har været det lige fra begyndelsen, og der har alle dage været enormt stort fokus på hendes vægt, og på hvad og hvor meget hun har spist. Da hun blev født (til tiden) vejede hun 2600 g og målte 49 cm, og i dag er vi oppe på 6 kg og 66 cm, så det er jo ikke voldsomt imponerende. Hun ligger under den normale kurve, men hun følger dog nogenlunde hendes egen kurve.
Hun har hele tiden været ret småtspisende, og min egen sundhedsplejerske har hele tiden presset på for at vi skulle øge mængderne af hendes mad, og det har været enormt frustrerende, da vi jo ikke kan tvinge pigen. Det eneste vi har fået ud af det, er en frustreret mor, et frustreret barn og enormt dårlig stemning omkring middagsbordet :-(.
Vi havde dog lige en periode på lidt over en måned, hvor hun bare skovlede ind ved alle måltider. Det var lige efter hun blev et halvt år, hvor der blev introduceret en masse nyt og spændende, og så troede vi jo, at nu kørte det bare. Men det er desværre vendt igen.
Vi har lige haft besøg af sundhedsplejersken, og havde egentlig håbet på at få nogle konkrete værktøjer, men egentlig var jeg ikke blevet meget klogere da hun gik. Hun mente ikke længere, at der er noget særlig næring tilbage i min mælk (ammer fire gange om dagen), så hun mente ikke længere at jeg skulle regne amningerne for mad, men derimod fjerne de to amninger i løbet af dagtimerne og i stedet hælde noget mere sødmælk på hende. Og så måtte portionen af havregrød om morgenen gerne være lidt større!! Ja det kan hun da sagtens sige. Nu har jeg ikke lige frem tænkt mig af tvinge det ned i halsen på hende!
Nå, men lad mig prøve at beskrive en normal dag:
Kl. 6-6:30: Vågner og kommer over i vores seng, hvor hun bliver ammet. Derefter blunder vi videre eller hygger til kl. 7-7:30, hvor vi står op.
Kl. ca. 8: Morgenmad bestående af havregrød eller trekornsgrød med revet æble eller pære. Dertil sødmælk af kop. Jeg laver det gerne med halvt sødmælk og halvt vand, for at snige lidt mælk/kalorier ind den vej. Hun spiser ca. 1 - 1 ½ dl, og måltidet tager nemt tre kvarter til en time, da hun lige er ”på potten” undervejs og skal skiftes. Så der er dårligt tid til at presse et ...
... formiddagsmåltid ind, inden hus skal ud at sove.
Kl. 9:30-10: Ammes (max. 10 min.) og puttes til formiddagslur. Sover gerne 1 ½ - 2 timer.
Kl. 12: Frokost bestående af bondebrødshapser med pålæg (makrel, leverpostej, sildepostej, smøreost) og efterfølgende en lille portion øllebrød eller pulvergrød. Dertil sødmælk af kop. Der spiser hun gerne 5-6 hapser, og så ryger koncentrationen! Så skal hun pille ved hagesmækken eller dugen eller sutskoene eller holde øje med kattene eller bare snakke og fjolle. Så får hun tilbudt grød, hvor hun også gerne vil have et par skefulde, og derefter gentager historien sig.
Kl. 14: Mellemmåltid bestående af moset frugt med en lidt smuldret bondebrød og en lille smule youghurt. Youghurt er ikke lige favoritten, så derfor kun en lille smule for langsomt at vænne hende til smagen. Dertil sødmælk af kop. Hun spiser alt fra et par skefulde til ½ dl.
Kl. 14:30-15: Ammes (max. 10 min.) og puttes til eftermiddagslur. Sover et par timer.
Kl. 18: Aftensmad. F.eks. kartoffelmos eller ris med grøntsager og fisk, kødbolle, kylling, torskerogn etc. Og gerne blandet med noget af det vi får. Dertil sødmælk af kop. Der spiser hun nok ½ - 1 dl.
Kl. ca. 20: Ammes (max. 10 min.) og puttes til natten. Sover til næste morgen, hvor vi starter forfra.
Vi giver hende også gerne noget at sidde med i hånden. F.eks. riskiks, tvebakke, frugtbåde, agurkestave osv., men altid først når hun er færdig med at spise, da hun fuldstændig mister interessen for den rigtige mad, når hun får noget i hånden. Jeg vil tro, at hun i løbet af dagen drikker ca. 2 ½ - 3 dl. Sødmælk. Derudover får hun også lidt vand. Så det er jo ikke ligefrem imponerende mængder.
Håber meget du kan hjælpe os med lidt gode råd til hvordan vi kommer videre, da jeg synes det hele efterhånden handler om mad. Jeg er meget opmærksom på ikke at presse hende for meget, men samtidig er det også svært, når det er så små mængder hun får i løbet af dagen, og jeg er så bange for, at hun ikke får det hun har brug for.
Og så lige et tillægsspørgsmål: Er det okay at give f.eks. lidt grød engang imellem før sengetid, hvis jeg ikke lige er hjemme og kan amme? Hun nægter nemlig at tage flasken.
Det blev vist lidt langt. Håber du kan finde hoved og hale i det :-).
På forhånd tak.
Den fortvivlede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.