Svar: Flasker og mad - 8 mdr.
Kære forældre
Dejligt at høre, at det går så godt hos jer - og sikken lykke, at få lov til at sove hele natten ... Nyd det!
Det er ikke hvad man kan forvente, så det er super flot at jeres datter nu sover så meget og sover så godt. Problematisk er det dog, at hun skal indtage både mad og mælk nok i løbet af kun ca 12 timer og derfor vil børn i hendes alder, naturligt have brug for mælk sen aften ...
Men, hvorom alting er, så fungerer det jo lige nu hos jer og I oplever at hun spiser langt mere end tidligere og hun sover godt. Så når det fungerer, så behøver I ikke umiddelbart ændre noget og de 500ml mme dagligt er helt okay, ved siden af dette får hun jo også lidt yoghurt, sovs, ost osv. som så dækker hendes behov for kalk :)
Derfor synes jeg, at I lige nu skal lade planen være som den er og bibeholde de tre flasker som de ligger nu og i den mængde hun lige nu trives med. Når hun bliver 10 måneder vil det være fint at skære ned til 2 flasker, stadig så hun får 400ml dagligt og jernbehovet dermed dækkes. Det kan godt være hensigtsmæssigt at de to flasker ligger formiddag og aften, så der ikke går så mange timer imellem at hun får lidt større mængder væske ... det må komme an på en vurdering til den tid. Mælken om formiddagen er det jo generelt fornuftigt at holde lidt nede i mængde, for at give plads til mere rigtig mad, som I også forsøger nu, så spørgsmålet er om I kan få 400ml i hende til den tid ...
Det kan godt tænkes at I på sigt, er nødt til at give jeres datter en flaske sen aften. I kan give den inden I selv går i seng og hun skal ikke vækkes, men kan spise den mere eller mindre i søvne. I kan elevere hendes hovedgærde i sengen lidt, så hun ikke ligger helt fladt, når hun drikker. Det kan gøres ved at have en lille pude eller lignende under madrassen i hovedenden. Hun er for lille til at bruge hovedpude. Hvis hun ligger let eleveret, kan hun få sin flaske i sengen uden at I behøver tage hende op, hun kan bare drikke og sove videre.
Det kan også godt tænkes, at det kan have lidt god ...
... virkning på hendes appetit om morgenen, at der ikke går helt så mange timer uden mad. Når jeres datter ikke spiser eller drikker mellem kl. 20 og 06, så er det som at faste og kroppen kan næsten vænne sig til at mangle mad, hvis I forstår hvad jeg mener. Hvor det at få lidt ekstra mælk sen aften, faktisk godt kan gøre, at hun naturligt får lyst til mere mad om morgenen.
Det kan naturligvis også godt være at hun bare er en pige, som ikke spiser mest om morgenen, men spiser bedst op af dagen og det skal der jo også være plads til :) Det er bestemt ikke alle, som har størst appetit om morgenen ...
Så lige nu synes jeg I skal se tiden lidt an, hun trives med den nuværende plan og sit nuværende indtag. Hen af vejen, vil der måske ske ændringer også i forhold til indtag af grøntsagsmos osv. Det kunne være rigtig godt at hun fik flere grøntsager og gerne mos, fordi I kan energiberige dette. Lige nu lyder det som om at hun får mere frugt og mere til den "søde tand".
En god måde at få gang i grøntsagerne på kan være at give rodfrugter, fordi de netop har en naturlig sødme og du må gerne give hende rodfrugtsmos, ligesom du også kan bage rodfrugter i ovnen, som hun selv kan sidde med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Brug sovs på maden, lav farsbrød, millionbøf, kødsovs og lignende retter der smager af noget. Grøntsager kan også kommes ned i lasagne. Det er vigtigt at give hende mad med smag og som tiltaler hende :) Og du kan godt på den måde få større variation i hende.
Du må også gerne lave lidt frugt- og grøntsagsjuice til hende, du skal bare være opmærksom på at det er skadeligt for hendes tænder, hvis hun nipper til det over længere tid. Det skal gives som mellemmåltid og du kan evt. komme lidt A38 i for at neutralisere syren lidt.
Du kan også komme grøntsager i dit hjemmebagte brød, det kan være spinat, gulerod, kartofler eller lignende som bages ind i brød - og det kunne være et godt alternativ til netop hjemmebagt figenbrød eller tranebær boller, selvom det også lyder dejligt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.