Svar: Vækker stadig familien kl. 4
Kære Barbara
Med den alder jeres datter har nu, vil det være rigtig fint med to lure dagligt og en powernap sidst på dagen. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en powernap. Hun er stadig så lille, at det er begrænset, hvor meget du kan gå ind og ændre hendes rytme, hun sover stadig meget forskelligt fra dag til dag og fleksibilitet er nødvendigt.
Som jeres datter sover lige nu, så ser jeg egentlig hendes morgenlur, som en forlængelse af hendes nattesøvn. Noget af den tid hendes morgenlur varer burde lægges til natten, for at det hele kunne gå op i en højere enhed og være noget I alle kunne trives med og jeg synes I skal udnytte morgenluren som en forlængelse af nattesøvnen.
Det er i første omgang vigtigt at du forsøger at få hende til at spise kl 04/05 og du må meget meget gerne amme hende liggende, så hun kan sove lidt videre i din seng og ikke stå op helt så tidligt - netop for at få flyttet lidt på lurene i øvrigt. Når hun ikke sover videre med det samme, så skyldes det måske at hun når at vågne lidt for meget op inden hun får brystet og derfor må du prøve om du kan lulle hende til ro ved at være hurtig, når hun melder sig ..
Det er meget fint, at du gerne vil give flaske om aftenen og har lyst til at overgå til dette. Faktisk vil jeg foreslå dig, at du forsøger at give hende en flaske sen aften omkring midnat, for at se om hun godt fyldt op med mælk i maven, naturligt så vil sove et lidt længere stræk. Man kunne godt forestille sig, at hun ved at få en flaske kl 24, ikke ville melde sig helt så hurtigt til amning igen og derved ville næste amning naturligt rykke sig, måske ville hun reelt kunne sove fra kl. 24 til 04/05, blive ammet og sove videre.
Altså et godt udgangspunkt for i det hele taget at få flyttet på dagens start og dermed også få flyttet lidt på hendes lure hele dagen igennem, hvilket er nødvendigt, for at få hende til at sove længere om morgenen også.
Den plan du skal arbejde hen imod ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i mors seng, vågner efter med en lille ekstra amning kl. 06.30/07, hvorefter dagen så måske begynder
Morgen 7.30: Tilbydes en lille smule grød, max ½ dl. vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9.30
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød (anden type end om morgenen) eller grøntsagsmos, igen ...
... kun ½ dl. så hun vænner sig til det stille og roligt, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13 som nu
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, max ½ dl. og vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske
Som du kan se af min plan, er det hovedsageligt morgenluren, der skal ændres på, de øvrige lure ligger faktisk meget fint.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mit forslag er at du gør to ting:
1. Forsøge at få hende til at sove længere om morgenen, ved at amme hende i din seng og give flaske sen aften, så dagen naturligt bliver startet tidligere
2. Derudover vil jeg anbefale at du lige nu ikke strækker perioden, hvor hun vågner til hun sover morgenlur for meget, men i stedet lader hende sove allerede kl. 6 så hun ikke er vågen fra 4/5-8 - men så hendes vågen periode om natten/tidlig morgen afkortes mere og mere. Netop for at hun så stille og roligt begynder at komme ind i en rytme, hvor hun reelt står op, når I gerne vil have det f.eks. kl. 7 og så får en formiddags kl. 9.30-10.
På denne måde vil hun på sigt godt kunne lære at sove en lille smule senere dagen igennem og I kan få ændret på opvågningen kl 04/05 så hun får kortere og kortere opvågning og tilsidst helt kan undvære at komme op, men bare sove videre hos dig.
Jeg anbefaler 3 små skemåltider dagligt, fordi det vil hjælpe jer til en fast rytme og påvirke hendes indre ur og hun skal således have skemad, når hun vågner og ammes eller flaske inden hun så skal sove igen.
Når Camille vågner for tidligt, så skal du altså i første omgang forsøge at trække tiden ved at amme hende og håbe at hun med ekstra mælk i maven kl. 24 vil kunne sove lidt længere. Hvis hun bare er frisk og vågen, så må du tage hende op, aktivere hende og så må du putte hende igen kl. 6 og lade hende sove til kl 7, hvor det så er tid til at dagen reelt begynder. Denne vågne periode, skal så på sigt gøres mindre og helt kunne undværes - men det skal netop lykkes ved at hun begynder at sove lidt anderledes hele dagen igennem.
Det er utrolig komplekst at skulle hjælpe børn med at ændre rytme og som sagt er hun stadig så lille, at I må se hvad der sker - men det er okay at forsøge, for jeg synes også det er for tidligt at stå op kl. 04 :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.