Brev:
Vækker stadig familien kl. 4
Kære Helen
Tusind tak for dit svar i midten af januar.
Jeg har et par spørgsmål, som er relateret til samme udfordring. Camille er blevet rask, men vågner stadig ved 4/5-tiden. Det er meget hårdt, da hendes morgen er 2½ time tidligere end vores andres. Vi ville ønske, at hun kunne vågne imellem 6 og 6.30 ligesom os andre, så vi kunne have en god morgen sammen alle 4, istedet for at være splittet i to grupper.
Jeg er begyndt at give Camille grød og mos, og hun kan godt lide det, men jeg tror, at jeg kommer til at give det på forkerte tidspunkter i forhold til amningerne, så hun ikke får så meget ned. Derfor vil jeg høre, om du kan hjælpe mig med en ret præcis plan for dagens lure og måltider (inkl. amninger), som måske kan være med til at skubbe hendes vågne-op-tidspunkt om morgenen.
Dagen ser således ud nu her:
Kl. 5
vågner frisk og glad, men overhovedet ikke sulten (prøver at amme hende et par gange, men hun vil ikke).
Kl. 6
vil måske gerne amme lidt, men er ikke synderligt sulten.
Kl. 6.30
prøver at give lidt grød, men bliver sur.
Kl. 7
begynder at være pylret og laver hendes trætheds-skrig, vi trækker hende så lang tid vi overhovedet kan.
Kl. 8
hun bliver puttet.
Kl. 10.30 vågner frisk og glad. Hun vil gerne amme eller spise lidt grød og drikke vand af kop, men ikke synderligt meget. Hun vejer omkring 8 kg (5½ mdr), så hun er ret stor og godt polstret.
Kl. 12
virker rigtig træt og jeg prøver at trække hende. Tænker tit, at hun måske er mere sulten, så jeg prøver måske med en amning eller grød, men det gider hun som regel ikke.
Kl. 12.30
hun bliver puttet.
Kl. 14
vågner frisk og glad.
Kl. 14.30
ammer lidt.
Kl. 15.15
prøver med lidt grød eller mos. Spiser måske lidt.
Kl. 16.30/17
bliver meget meget træt, og jeg kan umuligt trække hende, hvis jeg er alene med to børn, prøver med en ...
... amning eller grød, men hun vil kun sove. Hvis min mand er hjemme, trækker vi hende nogle gange til godnat-tid.
Kl. 16.30/17
får nogle gange en power-nap på max en halv time. Jeg vækker hende igen.
Kl. 18
meget meget træt, prøver måske med en amning. Men vil ikke rigtig spise.
Kl. 18.30
fuldstændig grædefærdig af træthed (hvis hun har fået en power-nap er det lidt lettere for hende, men ikke meget).
Kl. 19 (senest)
er hun puttet. Hun kan både falde i søvn med og uden amning. Vi har også prøvet at give hende en godnat-flaske i håbet om, at hun vil sove lidt længere, men hun drikker max 20 ml af min mælk, ikke af MME. (Jeg vil meget gerne i gang med at give hende en flaske om aftenen, i stedet for at amme, så jeg kan komme lidt ud).
Kl. 22
1. natamning – falder let i søvn igen.
Kl. 1
2. natamning – falder let i søvn igen.
Kl. 4/5
vågner frisk og glad.
Det virker som om hun kun kan sove 3 perioder om natten, som typisk kun er på 3 timer hver.
Når hun vågner har vi prøvet alt fra at stå op med hende eller bare ignorere hende, men hun pludrer og pludrer, og bliver til sidst irriteret over ikke at komme op.
Jeg har købt og læst din bog – og tusind tak for den, inspirerende læsning – og har bidt mærke i, at vi skal prøve at trække den første lur, hvilket vi har prøvet i en uges tid, dog har vi simpelthen ikke kunnet trække den længere end kl. 8, så jeg tænker, at der er noget, jeg ikke helt har fået fat i – i forhold til dagens lure og måltider.
- Kan du hjælpe mig med en plan for dagen? Det ville være rart for mig, hvis jeg af den, kan se, hvornår jeg skal amme.
- Hvad skal vi helst gøre om morgenen, når Camille vågner for tidligt?
Stå op og starte dagen?
Eller prøve at ignorere hende, så længe som muligt?
Noget helt syvende?
På forhånd tusind tak for din hjælp og kompetence.
Venlig hilsen
Barbara
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.