Svar: Underlig søvnrytme - 3 mdr.
Kære Mor
Tak for dine dejlige ord omkring min bog :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne arbejde på en rytme, hvor din datter sover 3 lure dagligt og faktisk er det meget fint, hvis hun om morgenen, sover ½-1 time, til formiddag/frokost sover 1½ måske to timer og så om eftermiddagen sover 2½ time og ikke 6 timer eller mere. Det er vigtigt fordi det naturligt vil påvirke hendes natterytme og ødelægge jeres mulighed for nattero, hvis hun sover fra kl. 16 til kl. 21-22 ...
Du fortæller at det er svært for din datter at sove om formiddagen, fordi du ofte træner på det tidspunkt. Du skriver også at hun ikke rigtig har mulighed for at få sin eftermiddagssøvn, fordi storebror skal hentes i børnehaven. Jeg forstår godt, at der kan være ting der skal klares i det daglige, men jeg er også nødt til at sige til dig, at hvis du vil have din datters søvnmønster ændret, så er du måske nødt til at prioritere netop hendes rytme og hendes søvn og andre ting må så komme i anden række.
Naturligvis skal storebror hentes og det vil være rigtig godt, at din datter også lærer at sove i sin barnevogn. Så er det måske muligt, at hente storebror imens hun ligger i sin barnevogn og ikke hente hende i bilen. Det er naturligt at hun falder i søvn i sin autostol og hun vil sandsynligvis også kunne sove i vognen, hvis hun er træt og parat til det. Og så er det faktisk rigtig vigtigt at hun kommer ud af stolen og ligger rigtigt - hun kan ikke tåle at sidde så længe og sove i sin stol, ...
... det er skadeligt for hendes ryg ...
I første omgang skal din datter lære at sove i sin barnevogn ved at du putter hende i voksiposen, giver hende mælk og putter hende ned i vognen, hvor hun skal sove - og så triller du en tur. På sigt skal hun så kunne puttes på denne måde uden at du behøver trille i lang tid, bare ved at du triller lidt og stiller vognen hjemme i haven, på terrassen eller hvor hun nu kan stå i læ for regn og vind.
Du skriver, at sidste gang du havde hende i barnevognen græd hun ½ time hele vejen hjem. Men det er netop vigtigt at turen ikke bliver så lang at hun når at vågne og blive ked af det, for så forbinder hun jo netop det at være i vognen med noget som ikke er rart. Det handler meget om at trille hende lidt når hun skal sove og så lade hende sove i vognen og tage hende op, stille og roligt, pludre til hende, smile osv. når hun så vågner.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Er du usikker på hvorvidt du kan nå hjem med hende og hun så vågner op, så kan det være nødvendigt at tage hende op. Du kan være nødt til at bære hende i en bæresele, eller sætte dig med hende et sted, give hende lidt mælk og få ro på, hvorefter I så kan trille videre.
Jeres datter er en pige, som har brug for lidt regelmæssighed og struktur i hverdagen og måske en pige, som kræver lidt ekstra. Derfor er du nødt til at indstille dig på at hverdagen med hende, vil være og er anderledes end hverdagen med din dreng, da han var i samme alder.
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!