Svar: Mad - 6 mdr.
Kære bekymrede førstegangsmor
Tillykke med ½ års dagen :)
Nu hvor din datter bliver 6 måneder, så åbner verden sig, hvad angår mad og forskellige fødevarer. Din datter må få rigtig mange forskellige ting og det er vigtigt og meget fint at give hende så stor variation som muligt.
Det vil være rigtig godt at begynde med lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Hun kan få lidt frugtmos på som topping, men hun må også meget gerne begynde at få lidt frugt som mellemmåltider og her både mos, men også frisk frugt i hånden at sidde med og sutte saften ud af.
Hun skal have rigtig mange grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.
Du skal begynde at tilsætte kød eller fisk i mosen, det skal koges eller laves i ovnen. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og det må hun også meget gerne få.
På sigt vil mælkeindtaget nedsættes, men det fleste børn vil i 6 måneders alderen stadig have behov for 6 amninger eller flasker dagligt. De har brug for mælk/væske ved siden af deres skemad og jeg anbefaler derfor at man giver ca 1 dl. skemad, så der stadig er plads til mælken. Det er altså bedre at give 1 dl. 3 gange dagligt end at give 1½ dl. 2 gange ...
... dagligt.
Det vil være en god idé at holde en rytme, hvor din datter får skemad, når hun vågner af en lur og altid får vand af kop sammen med sin mad. Inden hun så skal sove igen, kan hun så få sin flaske og på den måde få sit behov godt dækket.
Mit forslag til en dagsplan til et barn på 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke får 400ml mme dagligt fordi du giver hende udmalket modermælk i flasken), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og begynder at sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis din datter får mad som ovenstående plan beskriver, så vil det normalt ikke være nødvendigt at give hende vand om natten. Det vil være rigtig godt at lære hende at sove igennem uden at få noget midt nat og simpelthen lære at det er i dagtimerne og om aftenen at væskeindtaget sker og ikke om natten :)
Hvis hun virker meget tørstig om natten, kan du godt give hende lidt vand, det er nok lettest af en flaske, da hun er vant til dette og det er svært at drikke af en kop. Men som sagt, bør væskeindtaget forsøges dækket når det ikke er nat.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke :) Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.