Annonce

Annonce

Svar: Stoppe med amning ved 8 måneder


3. februar 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Det vil være rigtig godt at din dreng lærer at tage imod en flaske, det anbefales at han får enten modermælk eller modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel.

Selvom din dreng vil kunne drikke mælk af en kop, når han bliver 8 måneder gammel, så vil det fortsat være svært for ham at indtage nok til at få sit behov dækket. Det handler nemlig ikke kun om at give ham mælk nok, men også om at få hans væskebehov dækket og vejer han f.eks. ca 8 kg, til den tid, vil hans behov for væske ligge på mindst 1000-1200ml i døgnet. Heraf vil ca 600ml skulle være mælk... De fleste børn vil altså i 8-9 måneders alderen have behov for 3 amninger eller flasker i døgnet og derudover få mælk og væske via grød og mos og også drikke vand af kop.

Bruger han sut? Så vil det være rigtig godt at finde en flaskesut der ligner hans sut, så han ikke skal forholde sig til flere måder at sutte på. Du må også prøve med forskellige modeller - silikone, naturgummi, flade, runde, korte, lange - der findes mange modeller. Min erfaring er, at man med børn der foretrækker brystet og som ofte ikke vil acceptere en flaske, nogle gange kan have held med en elastisk flaskesut. Dette laver blandt andet Pigeon og det kan forsøges.

Det vil være rigtig godt at du holder mængden af skemad lidt nede, så han ikke spiser så store portioner, at han af den grund afviser bryst eller flaske - gerne allerede nu :) Han skal have mange hyppige måltider, men ikke nødvendigvis store måltider og selvom du skal begynde at arbejde, når han er 8 måneder, så er det stadig for tidligt ...


Annonce

... med brødhapsere ... De fleste børn vil først kunne tygge dette i 8 måneders alderen.

Han må godt få lidt A38, men det er meget små mængder, når han ikke er ældre end han er - først efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hans indtag. Så vær også opmærksom på at du ikke får skruet for meget ned for hans egentlige behov for bryst/flaske nu ... :)

Det kan være en god idé at udnytte tidspunkterne sen aften og tidlig morgen, fordi han der kan spise mere eller mindre i søvne og derfor acceptere mælken, uden større problemer. Du kan prøve at give ham en flaske imens han sover, for at se om han så vil tage den til sig ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en god idé at lade far forsøge sig, fordi han ikke lugter af mælk og du kan evt. tage hjemme fra et par timer, så det at blive ammet er udelukket ...

Det kan også nogle gange være bedre at mor ammer lidt og så erstatter brystet med flaske, så du på den måde får lokket flasken i ham, der hvor det normalt er ammetid.

Og så skal du naturligvis overveje om ikke det kan lade sig gøre at kombinere amning og skiftende arbejdstider, så du ammer, når du er hjemme uanset om det så er på det ene eller andet tidspunkt - så din dreng får den mælk/væske han har behov for. Som du skriver er I jo begge glade for amningen og den kører fuldstændig problemfrit og 3 amninger i døgnet, når han er 8-9 måneder gammel, kan måske godt lade sig gøre... Når han bliver 10 måneder kan han nøjes med kun 2 amninger i døgnet ...

Jeg håber I finder ud af det og at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce