Svar: Håndtering af modgang og konsekvenser

---

Kære frustrerede forældre

Jeg har allerede give jer mange gode råd omkring fireårige og de udfordringer jeres dreng kan give jer, men noget af det, jeg ikke har talt om er det man kan kalde kontrollerende anfald, som måske er det I er begyndt at opleve hos jer ...

Når man er fire år, vil man begynde at kunne udtrykke vrede mere verbalt i stedet for fysisk. Yngre børn får naturligt anfald af frustration, hvilket fireårige også stadig kan få, men de kan også have mere kontrollerende anfald. Det er vigtigt at skelne imellem det der hedder fortvivlelsesanfald og kontrollerende anfald.

Hvis jeres dreng har anfald af fortvivlelse, så er han oprigtigt ked af det, skuffet over at tingene ikke kan være som han gerne vil og han har brug for en medlidende og omsorgsfuld reaktion. Han har brug for at høre at I godt kan forstå at lillesøster er irriterende nogle gange, at han nogle gange må vente på at det bliver hans tur, at det er irriterende at han ikke må spille Nintendo nu osv.

MEN, børn kan som sagt også få det der hedder kontrollerende anfald. Her forsøger barnet at kontrollere sine forældre, ønsker at manipulere jer til at få sin vilje. Det er hvis han "græder" og skriger helt vildt, fordi han ved at han derved får sin vilje. Man kan sige, at han har lært eller måske øver sig på "hvis jeg bare skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have". Der er således ikke tale om at han er dybt fortvivlet og ofte vil han ikke have nogen tårer. Han vil også være i stand til at formulere sit krav: "Jeg vil have den - Nu!"...

I skal skelne tingene fra hinanden og holde fast i de regler I har opsat. Men naturligvis ikke sige nej til alt, for det er også vigtigt at han nogle gange oplever, at tingene kan blive som han gerne vil. Hvis man oplever at få ja, så er det også lettere at acceptere, når man andre gange får nej.

Får han kontrollerende anfald, så er det bedst man kan gøre at lade ham være alene i et øjeblik. Hvis der ikke er nogen til at se hvordan man "skaber sig" så er det ikke interessant at gøre det og han holder op og derefter kan I så tale stille og roligt om tingene. (Husk at de fortvivlelsesanfald jo aldrig må ignoreres - derfor er det vigtigt at skelne).

Børn i jeres drengs alder har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Jeres dreng oplever sandsynligvis en følelse af at være betydningsfuld, når han går til gymnastik. Han ved godt, at det er noget I voksne (forældre, bedsteforældre osv) synes er godt, det er noget I godkender. Derfor er det naturligt også rigtig svært, når der er noget han ikke kan, når træneren beder ham gøre noget, som virker grænseoverskridende, eller når nogen træder ham på tæerne - og ja, han skal naturligvis lære at sige "pyt", men det er svært :)

I lærer ham det bedst ved netop at sige "pyt" og motivere ham til at ...

---

---

... løbe ind og være med igen. Det er vigtigt ikke at sammenligne ham med de andre og I bør aldrig sige "prøv at se de andre drenge, hvor de kan ..." eller "du kunne da også løbe ind og gøre som de andre". Det er bestemt ikke befordrende for hans selvværd.

Børn i jeres drengs alder elsker også at føle sig som en del af fællesskabet og kan godt lide at blande sig når de voksne snakker. De vil nogle gange gerne snakke 'voksensnak' og spørger tit ind til, hvad de voksne taler om, ler af osv. for at følge med og føle sig som en del af det der foregår. Det er vigtigt for dem - derfor bliver han naturligt også ekstra ked af det, når han kommer til at gøre noget, som udløser et nej, som gør at alle kigger på ham. Han bryder sig bestemt ikke om at blive irettesat foran andre - heller ikke selvom det han kommer til at gøre, er noget han ikke vidste var forkert.

Det er meget vigtigt at I forklarer ham at I også nogle gange laver fejl og at "det er menneskeligt at fejle". Det er ikke fordi der er noget galt med ham, det er fordi han er et menneske og faktisk et ret godt et af slagsen :)

Fireårige børn er naturligt meget diskuterende og vil gerne tage del i forskellige beslutninger. Dette kan man f.eks. anerkende ved at lade ham selv finde det tøj frem om aftenen, som han vil have på i børnehave næste dag. Det giver ham følelsen af at han er lidt "selvstyrende" og samtidig undgår I konflikter om morgenen, hvor man ellers tit diskuterer med en fireårig ... :)

---

---

---

Det er ofte også en rigtig god idé at tale til hans intellekt og lave små aftaler, som omhandler noget af det, som han gerne vil. I ved sandsynligvis godt, hvad det er for ting jeres dreng ofte stiller sig på tværs overfor. Noget han i øvrigt gør, for at vise jer, at han er sin egen og har sin egen mening om tingene ...

Prøv derfor ikke at fokusere mest på det I vil have ham til, men på ting han gerne vil. Så hvis I f.eks. vil have ham til at skynde sig i tøjet, så sig "hvis du skynder dig, så kan vi nå at læse en bog" eller lignende, hvis han f.eks. er glad for at læse bøger med jer. Han skal ikke belønnes med slik eller lignende, det er ikke det jeg mener, det handler mere om at give ham lidt læring omkring "Hvis du gør de her ting for os, som vi gerne vil, så gør vi også det her for dig - så kan vi gøre de her ting sammen". Så han også får lidt læring med sig om at alle jo gerne vil have deres behov opfyldt :)

Og samtidig har I jo så også den konsekvens du efterlyser - at I så måske ikke når at læse bogen, fordi han ikke skyndte sig, men hellere ville lege med tog eller andet ... Og så er det sådan, også selvom det er svært at klare. I skal naturligvis give ham fair tid og I må også godt undervejs lige huske ham på, at han skal skynde sig, hvis I skal nå at læse, for han kan jo ikke klokken og har ikke fornemmelse for tid, som I har :)

Tal også med pædagogerne i børnehave om, hvordan de oplever jeres dreng i forhold til de andre drenge/børn i institutionen, hans stærke og mindre stærke sider og om de eller I kan gøre noget specielt for at styrke ham :)

Jeg håber at du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---