Svar: Svært ved at falde i søvn ... igen!

---

Kære Anne

Det er svært for mig helt igennem dit brev at tyde, hvad det er, der præcist sker hos jer, men jeg har lidt tanker, som jeg gerne vil dele med dig.

Det første er, at det er vigtigt at I ikke putter jeres datter for tidligt. Ingen kan sove på kommando og det er vigtigt at hun ikke puttes før hun reelt er parat. Hvis hun således generelt ikke sover før 1 time efter hun er puttet, så synes jeg ikke I skal putte hende før til den tid. Det handler nemlig også meget om, at I kan være kommet ind i en vane, hvor hun forventer at det at skulle sove er forbundet med en længere seance, hopla og gråd og dette er I nødt til at bryde ved at putte hende så sent, at hun med sikkerhed falder i søvn inden for rimelig tid.

Samtidig er det så vigtigt at hun stadig kommer op til samme tid om dagen og vigtigt at hun ikke forlænger sin middagslur, men sover om dagen som hun plejer. Det kan betyde at hun i nogle dage får lidt mindre søvn, men det er helt okay, det kan netop give hende en fornemmelse af, hvad det vil sige at være træt og have behov for at sove i sin seng. Lige nu trækker det hele alt for langt ud hos jer.

Derudover fortæller du at I har siddet hos hende, læst, talt om dagen osv. og herefter går I hvor Ella så kalder på far, Her skriver du "måske fordi han ofte har måtte overgive sig, pga hendes skrigen, på trods af, at sidde ved siden af hendes seng - uden at sige et ord."

Der er to ting i dette. For det første er det ikke et spørgsmål om at "overgive sig", hvis Ella græder ulykkeligt og har brug for at I sidder hos hende, så skal I gøre det. Hun er ikke ude på at udnytte jer eller drive gæk med jer, hun har oprigtigt brug for nærheden og det er meget godt givet ud at bruge lidt tid på at sidde og holde hende i hånden, hvis hun så falder til ro inden for ca 15 minutter ...

Det der sker hos jer, er at hun ved at I går og derfor kæmper mod søvnen fordi hun ikke vil være alene. Og ja - det skal ikke tage lang tid, men det kommer til at tage lang tid, fordi hun sandsynligvis bliver puttet for tidligt og har fået en erfaring med om at putteritualet netop skal trække ud.

Det andet er, at det med at sidde ved siden af hende uden at sige et ord - det går ikke og det er ikke en metode jeg anbefaler. Det gør hende ikke tryg, tværtimod. Når I sidder der og ikke taler med hende ikke kigger på hende, så opfører I jer jo mærkeligt og så er hun nødt til at ligge og holde øje med, hvorfor I opfører jer sådan. Det gør hende ikke tryg og gør ikke at hun falder til ro, men gør hende utryg og forvirret.

I stedet kunne I stille jer i nærheden og lave noget praktisk, så I er der og så hun også kan fornemme at I har noget andet og mere kedeligt at tage jer til. Det kunne være at stryge tøj, lægge tøj sammen eller lignende. Hun vil kunne se jer og I vil kunne tale til hende "jeg er lige her, læg du dig ned skat" eller lignende, så hun er helt tryg og rolig ved at være i sin seng og samtidig også får lidt fornemmelse for at I ikke sidder og ...

---

---

... hygger i stuen (det ved hun jo godt at I gør nu) og hun skal være på værelset alene.

Det er dejligt at hun trives og lyder til at være faldet til, men det lyder også som om at hun har det svært og det kan godt tænkes at hun er jaloux på sin søster - søskendejalousi er normalt og skal ses som et sundhedstegn, selvom det er svært :)

I skal være meget opmærksomme på når hun bider, hvorfor hun gør det og I skal forsøge at undgå at det sker. Det er synd for begge piger.

Når børn bider, slår, sparker, river i hår osv. så skyldes det ofte:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krog, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

---

---

---

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Jeres datter har naturligt ikke så meget sprog endnu og hun skal tilmed forholde sig til to sprog. Hendes dagplejer taler grønlandsk til hende, men I taler dansk hjemme og selvom jeres datter er begyndt at tale mere dansk og I kan mærke at sproget udvikler sig, så er hun stadig ikke i stand til at sætte ord på sine følelser. Hun kan ikke forklare, når noget er svært for hende, hun kan ikke forklare, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet eller mangler opmærksomhed og når hun mangler ord, så reagerer hun med f.eks. at bide i stedet.

Det er vigtigt at forebygge at det sker og derfor holde øje og prøve at aflede hende, når I kan mærke at hun måske kan være på vej til at reagere med bid eller slag. For kommer hun først derud, hvor I er nødt til at skælde ud, så er der en risiko for at hendes bideri forstærkes og at det dermed kan blive værre.

Hvis I er nødt til at markere at her gik hun over en grænse, så prøv at fokusere på den det går ud over, sæt ord på "det gør ondt på storesøster", "storesøster bliver ked af det", "du må ikke gøre noget, der gør ondt på andre" og på den måde få hendes fokus mere over på skaden der er sket, end på selve bideriet.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---