Annonce

Annonce

Svar: Afviser bryst og flaske


30. januar 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mikkels mor

Det er rigtig vigtigt at Mikkel fortsat får mælk og det handler ikke kun om at han har brug for den kalk og næring der er i mælken, det handler også om at han har brug for væske. Derfor kan du ikke nøjes med at komme mælk i grød og mos, det giver ham lidt ekstra kalktilskud, men sikrer ikke hans væskebehov - derfor skal han drikke vand af kop og skal også fortsat ammes eller have flaske.

Det er rigtig dejligt at han er så glad for skemaden, men når han spiser grød af 1-1½ dl. gryn, så spiser han så store portioner, at han naturligt ikke føler behov for at få mælk i maven. Derfor er du nødt til at skære mængden af hans skemad ned. Han skal stadig have ligeså mange måltider, men portionerne skal være mindre. Det er altså bedre at han kun spiser 3/4 dl færdig grød og så drikker 100ml mælk inden han skal sove, end at han spiser 1½ dl. færdig grød og afviser mælken.

Det er samtidig vigtigt at du starter med skemaden, når han vågner af en lur og så følger efter med tilbud om mælk inden han skal sove igen. På den måde vil der naturligt blive bedre plads til begge dele og der vil naturligt gå lidt tid mellem at det ene og det andet tilbydes.

En plan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød (max 1 dl. færdig grød), vand af kop

Formiddag 9.30: Et par skefulde til max ½ dl. frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk (max 1 dl. færdig mos), suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til ...


Annonce

... middagslur ca 13-13.30

Eftermiddag 16: Tilbydes en lille smule frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og må også meget gerne ammes eller tilbydes lidt flaske her

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk (max 1 dl mos), suppleres med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 24: Ammes eller flaske

Sover uden mælk til næste morgen tidlig


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis 6 amninger eller flasker om dagen er for meget, så vil jeg foreslå at det er formiddagsamningen og eftermiddagsamningen der fjernes. De fire amninger eller flasker der bibeholdes ligger således tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hvis han drikker godt og tager godt fra, kan han godt nøjes med 4 x mælk dagligt.

Han skal have mindst 500ml dagligt og meget gerne det dobbelte. Personligt vil jeg helst ikke have ham under 750ml med den alder han har, hvis han kommer det, så er du nødt til at tale med jeres læge om, hvad han/hun mener skal være et minimumsindtag. Som sagt handler det om også at sikre jeres dreng væske og han må ikke blive dehydreret - og det kan være svært at drikke nok af en kop, med den alder han har.

Jeg har dog en formodning om at mindre skemad sagtens kan gøre en forskel hos jer.

Du skal også være opmærksom på om han kan lide af forstoppelse. Børn med forstoppelsesproblemer har ofte svært ved at drikke og det at han pludselig afviser både bryst og flaske, kan faktisk også godt være tegn på at han er forstoppet og at han har brug for afføringsmiddel til at få sat gang i maven, så der atter er passage ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce