Svar: Humørsvingninger - 2 mdr.

---

Hej med dig

Tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Det er helt normalt at du bliver usikker, nu hvor din mand skal starte arbejde. Det er et stort ansvar at være forældre og du føler naturligt at du pludselig skal stå med det ansvar alene hver dag i flere timer og kan du nu klare det ...

De første to måneder, har I jo været to forældre til det hele, han har hele tiden været der til at spare med, drøfte om hun mon skulle sove, om hun mon havde ondt i maven, skulle have mere mad osv. og følelsen af at du nu skal stå med disse overvejelser selv, kan for mange godt være rigtig svært.

Men naturligvis kan du klare det og du kender hende jo rigtig godt, så det kommer til at gå helt fint. Frisk luft og raske gåture skal du stadig have, det kan foregå med hende i barnevognen. Generelt er det en god idé at komme ud og få frisk luft og andre impulser :)

Men du skal naturligvis også være opmærksom på, hvordan du har det og det er rigtig godt at du skriver. At du tidligere har oplevet stress og har været sygemeldt i forbindelse hermed sætter sine spor og det er sådan at "kroppen husker". Dette forsøger jeg ofte at forklare forældre, som har børn der f.eks. sover dårligt i lange perioder, fordi deres barn har kronisk mellemørebetændelse - der lægges dræn - og barnet sover stadig dårligt. Dette fordi kroppen husker.

Når man har haft stress, så ved man præcist hvad jeg taler om, når jeg siger at kroppen husker. For der skal ikke ret meget til, før du mærker at din krop går i alarmberedskab, dit hjerte banker hurtigere, du bliver træt, mister overblikket, får hovedpine osv. og du får hurtigt fornemmelsen af at du kan falde tilbage igen. Der skal ikke særlig meget til, så kommer symptomerne op i dig - fordi din krop husker.

Og disse signaler skal du naturligvis være opmærksom på og det er også rigtig godt at du er opmærksom på, hvornår dine symptomer bliver for meget og om du så kan have en efterfødselsreaktion.

Når man har en efterfødselsreaktion, kan man have forskellige symptomer. Ligesom vi alle er forskellige, så reagere vi også forskelligt i sådanne situationer og derfor er symptomerne ikke altid ens. Nogle har det der kaldes tankemæssige forstyrrelser, andre har følelsesmæssige forstyrrelser og så kan man også have fysiske forstyrrelser. Rent faktisk kan man godt have lidt af det hele og de fleste kvinder med ...

---

---

... en efterfødselsreaktion vil opleve at have symptomer, der hører til under alle 3 grupper ...

Hvis du har tankemæssige forstyrrelser, kan du f.eks. have følgende symptomer:

- Du kan være bange for at gøre skade på dig selv eller dit barn
- Du kan isolere dig, fordi du føler at det er problematisk at gå ud til venner og familier
- Du kan have tvangshandlinger, hvor du er nødt til at tjekke bestemte ting igen og igen.

Hvis du har følelsesforstyrrelser, kan du f.eks. have disse symptomer:

- Du græder rigtig meget, uden at kunne sætte ord på, du er bare rigtig ked af det
- Du føler dig som en dårlig mor, du føler ikke du kan tage godt nok vare på dit barn
- Du føler at du hellere ville være uden barn
- Du har svært ved at have dit barn tæt på dig
- Du føler dig utilstrækkelig
- Du bliver let vred på barnet, din mand eller dig selv
- Du føler stor skyld
- Du glemmer ting og føler dig ofte forvirret
- Du er bange, du tør ikke være alene
- Du føler dig fanget og vil gerne gå fra det hele
- Du føler at alt virker håbløst
- Du er træt, træt, træt
- Du drømmer - har ofte mareridt

Hvis du har fysiske forstyrrelser, kan du f.eks. have disse symptomer:

---

---

---

- Du har ondt i hovedet eller i maven
- Du føler dig ofte svimmel
- Du ryster på hænderne
- Du har hjertebanken og evt. smerter i brystkassen
- Du føler at verden går forbi dig uden at du er med, det er som at være i en osteklokke
- Du føler at du har en jernring om dit hoved
- Du har en klump i halsen
- Du føler det er svært at trække vejret

Der er perioder i vores liv, hvor der vil ske store omvæltninger og det kræver naturligt ekstra ressourcer af os. Hvorvidt det vil være for stor en ændring og kræve lidt for meget af dig, at du nu skal være alene hjemme i flere timer, må du prøve at lytte til og det er vigtigt at du beder om hjælp, hvis du har brug for det :)

Tal med din mand, han lyder som en god støtte :) Tal også med din læge, hvis du går rundt og har det skidt.

Brug dit netværk, tag imod sundhedsplejerskens tilbud om at komme med i en mødregruppe, gå i legestue, på biblioteket eller andre steder, hvor du kan møde andre mødre, der går hjemme på barsel ligesom du selv.

Og skriv endelig gerne til mig igen, som du selv nævner, så hjælper det nogle gange bare at få skrevet lidt af sine tanker ned :)

Stort knus herfra og fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---