Brev:
Barn nr. to
Hej Helen,
Mange tak igen for dine tanker omkring dagpleje-skiftet for vores datter – hun er endelig faldet til og har det super derhenne. Det hjalp at hoere dine betragtninger og gjorde, at vi holdt ved, og det er jeg maegtig glad for nu!
Nu en lidt anden problematik som kun indirekte har med hende at goere; nemlig barn nr. 2. Jeg gaar med en masse foelelser omkring det og kan slet ikke hitte ud af det, derfor faar du lov til at hoere lidt med :)
Tiden lige efter vores datter blev fodt var ikke spor rar; hun fik gulsot og tog ikke paa som hun skulle, jeg kunne ikke faa amningen til at fungere og fik forhojet blodtryk da hun var tre dage gammel, jeg fik en 4. grads sphincter ruptur ved foedslen med alt, hvad det medfoerer af smerter osv. Samtidig var der lige efter foedselen nogle enorme konflikter i huset; jeg havde bedt min mor om at flyve over da vi lige var flyttet og ikke kendte en sjael der hvor vi boede, og mine svigerforaeldre kom paa besog og tog det som en selvfoelge, at de da skulle bo hos os.
Jeg husker de foerste dage som utroligt stressende og forvirrende; og foelte at der slet, slet ikke blev taget hensyn til barnet, eller til at jeg lige saa stille var paa vej ud paa overdrevet. Jeg tilbragte maaneder hvor f.eks. det at gaa i bad bare en gang om dagen var en proevelse, og hvor vi oveni alt det, der er med et nyt barn, ogsaa skulle maegle mellem bedsteforaeldrene, isaer min mands foraeldre. Jeg kan stadig blive vred og ked af det naar jeg taenker tilbage paa det og har kun til dels faaet ord paa det med min mand.
Min mor og jeg har snakket ud, mens mine svigerforaeldre slet ikke kan forstaa eller indse at de ogsaa bidrog til kaosset. Det foerste aar har jeg nok haft behov for hjaelp, men da vi boede i et for mig fremmed land uden sundhedsplejerske eller moedregruppe og hvor man bare sluger et par piller, og hvor min mand desuden havde enormt travlt paa arbejdet, hang jeg ...
... ved saa godt jeg kunne og haabede, det blev bedre. Det er faktisk foerst her de sidste 7-8 maaneder, at jeg foeler, jeg har styr paa det igen og er ved at blive mig selv, til dels ved hjaelp af min egen familie som bare har vaeret der naar jeg har haft behovet.
Lillepigen er nu 2 ½, saa det har taget sin tid, og det har selvfoelgelig heller ikke hjulpet at min mand pga. sit arbejde har vaeret vaek fra os i meget lang tid. Jeg synes ellers, at vores datter er glad og veltilpasset – efter vi kom over det med dagplejen!- og mener ikke, hun har lidt overlast.
Det har hele tiden vaeret tanken at vi gerne ville have to boern, vi har begge soeskende og er helt enige om, at lillepigen ikke skal vaere enebarn. Og nu, hvor manden saa smaat er paa vej hjem igen ville det jo falde helt naturligt at prove at blive gravid – han er hjemme i noget tid, jeg er 35 og bliver ikke yngre, og alderforskellen paa de to ville vaere lige over tre aar. Og ved du hvad, jeg kan slet, slet ikke overskue at skulle igennem hele den moelle igen!
Jeg er nu kommet saa langt at jeg stoler paa mine evner og instinkter som mor, men det har bestemt ikke vaeret saadan hele tiden og jeg foeler, at det er haardt tilkaempet, hvis du forstaar hvad jeg mener. Og tanken om at skulle vaere saa traet og ked som jeg var det dengang, den kan jeg naesten ikke holde ud. Og nu er der jo hensynet til vores datter oveni; hun skal ikke svigtes bare fordi vi synes det er en god ide, at hun faar en bror eller soester. Jeg synes ikke, man faar boern for boernenes skyld, men samtidig tror jeg, at hun vil faa enormt glaede af en bror eller soster saadan som jeg stadig har glaede af min soster i dag.
Puha, jeg har gaaet og rumsteret med alt det her laenge, og jeg haaber, du kan hjaelpe mig med at faa lidt styr paa det. Hvordan er chancerne for at briste igen naar det skete foerste gang? Og hvad med depression?
Mange hilsener,
Bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.