Svar: Hvordan lærer barnet at spise?
Kære Mette
Sygdom kan desværre ødelægge alle gode vaner og man må indstille sig på at det godt kan kræve en lidt ekstra indsats at få de tidligere gode vaner igang igen, når børn har været syge ... Det gælder både i forhold til mad og i forhold til søvn :)
Børn lærer at spise selv ved at spejle sig i deres forældre og ved at få lov til at prøve. Det starter allerede, når man begynder at give mad i hånden, ristede rugbrødsbjælker osv. og det er vigtigt at udnytte børns naturlige lyst til at putte i munden og netop undersøge med munden.
Jeres datter spiser bedst med fingene og kan også spise med en gaffel. Hun er for lille til at spise med ske og skal naturligt mades af jer, når hun skal have grød og mos.
Når I giver hende mad, så skal I give hende en ske eller gaffel i sin egen hånd, så hun kan spejle sig i jer, de bevægelser i gør, selv forsøge at komme gaflen ned i maden, føre den til munden osv. ligesom I gør. I skal naturligvis hjælpe hende lidt på vej i starten, men hun lærer det ved at efterligne jer og jeres bevægelser.
Det er helt naturligt at maden kan virke uoverskuelig, hvis der ligger for meget på tallerkenen og derfor er det fint at servere ganske få hapsere af gangen. Det er her vigtigt at I appellerer til lysten til at spise selv, ved at servere noget forskelligt, så hun fanges af farver, facon og så hendes nysgerrighed pirres. Med den alder hun har, må hun få stort set alt og det er kun fantasien der sætter grænser.
Brug gerne en ...
... ensfarvet tallerken inddelt i rum, så hun ikke forstyrres af farvestrålende tegninger på tallerkenen, men så det netop er maden der er interessant. Kom små madhapsere i hvert rum og lad hende selv spise det, som hun synes er interessant. Det kan være hapsere af brød, kogte pastaskruer, kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, blomkål, broccoli, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), fiskefilet, laks, pølse, farsbrød, hamburgerryg osv. ligesom der også godt må være lidt sovs at dyppe maden i, det kan også gøre den mere interessant.
I kan mose kartofler med sovs og give hende dette med ske eller gaffel og så kan hun selv spise frikadellen med fingrene. Prøv på den måde at kombinere at Hun spiser selv og at I hjælper.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Motiver hende ved at sige, hvad I gerne vil have "mmm, mam mam, smager godt, ind i munden skat, mmm dejlig mad, ind i munden" osv. så hun hører, hvad det er hun skal.
Hendes lyst til mad afhænger naturligvis også af hvor meget mælk hun får og det er vigtigt at I får skåret mælkeindtaget ned. Hun bør ikke få mere end 2 flasker (eller amninger) dagligt og de bør ikke gives om dagen, men aften og sen aften. Mælken sen aften skal stille og roligt trappes helt ud, så hun i løbet af den næste måned kun får en flaske (eller amning) i døgnet og den trappes så også ud. Flaskerne om dagen skal faktisk være slut, netop for at hun får plads og appetit til mere sufficient mad.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.