Svar: Mælkeallergi og kost

---

Kære førstegangsforældre

Hi hi hi - nej, jeg har ikke fået klager over at brevkassen er vanedannende :) :) Tak for komplimentet :) :)

Det er en rigtig god idé at I følger lægens råd og holder jeres datter på mælkefri diæt, indtil I har talt med børneafdelingen og diætist. Hvis jeres datter har mælkeallergi, så vil hun ikke kunne tåle mælk fra køer, får eller geder - men hun vil fint kunne tåle modermælk og vil også kunne tåle speciel erstatning, som I kan købe på apoteket. Det der hedder Nutramigen, Profylac eller Althéra.

Du kan med fordel bruge netop special erstatning i grød og mos, for på den måde at energiberige det ekstra. Hvis du laver grøden udelukkende på mme, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedtstof og kan derfor undgå smør. Du kan naturligvis også stadig bruge olie af forskellige slags, ligesom også visse plantemargariner kan være en mulighed.

Det kan være praktisk at bruge mme, så du ikke behøver bruge ekstra tid på at malke ud ... MME kan også gives som kold drikkemælk af en kop, som alternativ til sødmælk. Du kan også komme pulveret direkte i maden, hvis du f.eks. har lavet grød med 150ml vand, så kan du komme antal skefulde mme-pulver i, som svarer til denne mængde vand. Du behøver således ikke blande mme først, det kan gøre det hele lidt lettere.

Jo yngre barnet er, jo mere usikker er den priktest man laver og en evt. blodprøve og priktest kan alene ikke give diagnosen mælkeallergi, men det kan støtte en formodning om at barnet har mælkeallergi. Derfor er man nødt til at holde barnet på mælkefri diæt i en periode og derefter vil man så på sygehuset og kun i samarbejde med læge provokere barnet ved at give barnet komælk, for at se om der så kommer en reaktion. Hvis barnet har mælkeallergi, vil symptomerne forsvinde eller tydeligt mindskes under diæten og vil vende tilbage når barnet provokeres med mælk.

Hvis jeres datter af læge/sygehus bliver diagnosticeret med mælkeallergi så vil I kunne søge tilskud til speciel erstatning til hende. Det er ret dyre erstatninger og hun vil skulle have det længe - ofte op til ca 3 års alderen ... Man vil ofte provokere barnet i samarbejde med lægen, med mellem 6-12 måneders mellemrum, for at se om barnet stadig ikke tåler mælk. De fleste børn vokser nemlig fra det.

I skal øve jer på at læse indholdsdeklarationer, for mælk kan være skjult i mange fødevarer. I DK har vi dog ret gode regler for at man skal skrive, hvis der er mælk i en varer. Der kan stå f.eks. "kasein (mælk)", "ost", "tørmælk" eller "lactalbumin" ... jeg skal sende dig en liste over det :)

Jeres datter kan sagtens få næring nok, selvom hun ikke må få almindelig drikkemælk eller yoghurt. Hun kan som sagt få modermælk og modermælkserstatning og hun kan også suppleres med et kalktilskud, hvis lægen skønner det nødvendigt.

Derudover skal hun jo have masser af grøntsager, kød og fisk og især fisk indeholde gode og sunde fedtstoffer, som er godt for hende. I hovedretter og sovs kan mælk erstattes med vand, grøntsagsvand eller ...

---

---

... bouillon.

De alternative mælkeformer som soyamælk, rismælk, kokosmælk osv. må ikke bruges til små børn.

Du kan finde middagsretter på glas til babyer - og nogle af dem er fri for mælk, men du skal se dig godt for og igen læse indholdsdeklarationen. Der findes også mælkefri grødprodukter, hvor man selv skal tilsætte mælk. Her kan du så bruge modermælk eller mme og lave grøden på dette.

Med hensyn til plan for dagen, så er det rigtig godt at I nu forsøger med 3 måltider skemad dagligt og forsøger at køre en rytme, hvor hun får skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur og så tilbydes bryst inden hun skal sove igen. Det er udmærket at I lader hende få lidt ekstra væske fra brystet, hvis hun viser behov for det og en "trøste-tår" en gang imellem, men det er vigtigt at hun ikke slatspiser ved brystet hele tiden, men at I netop forsøger at finde en rytme, som både giver hende skemad nok og også mælk nok.

Jeg synes faktisk også at I godt må rumstere lidt rundt omkring hende om morgenen, så hun starter dagen i nogenlunde tid og ikke nogle dage står op kl 7 og andre dage først kl. 10 ... Det kan være ganske fornuftigt at arbejde på en fast stå-op tid og en fast sengetid, netop fordi det også giver mere ro og overblik dagen igennem og giver mulighed for at hun netop får det at spise og drikke hun har behov for og derfor også begynder at kunne sove uden mælk om natten.

---

---

---

At sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk, 7 timer hvis man hører til de meget heldige. Og det er helt fint at den sammenhængende søvn ligger mellem midnat og næste morgen tidlig eller ligger mellem kl. 20 og kl 02 .. Det betyder ikke noget, det skal være som I trives bedst med. Jeg vil formode at der også her kommer lidt mere fast rytme, i takt med at hun får mere fast rytme dagen igennem :) Lige nu lyder det fint det du fortæller.

Maden skal fortsat blendes og det er kød og fisk der stille og roligt begynder at give lidt mere struktur. Hun skal også have grovere grødtyper som f.eks. havregrød og flerkornsgrød og på den måde får hun også noget med lidt mere struktur og mad som ikke har en helt lind konsistens. Hen af vejen kan I så begynde at mose med en gaffel, men det kræver nok at hun er lidt ældre ... :)

Blød frugt i hånden, som hun kan sutte på og suge saften ud af er en god idé. Det kan være f.eks. en appelsinbåd eller en båd af fersken, blomme, kiwi eller lignende, som du f.eks. holder og hun så sutter på. Æbler er f.eks. meget hårde og her får hun let knækket et stykke af som kan sætte sig galt fast i halsen. Skræl kommer an på hvor hård skrællen er, nogle gange kan det være en fordel at det bliver på, fordi det holder sammen på frugtstykket, andre gange er det bedre at det kommer af, fordi det netop har tendens til at sætte sig fast i halsen. Som udgangspunkt er det bedst med blød frugt uden skræl.

Også ristede rugbrødsbjælker vil være en idé, se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver det :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---