Brev:
Min datter onanerer for meget
Hej Helen
Tak for en god brevkasse, som jeg har læst i flere år.
Mit spørgsmål handler om min dejlige datter, som snart er 3 år. Problematikken er, at hun onanerer utroligt meget. Det er ret tabubelagt for mig at snakke om, men har dog alligevel snakket med både hendes børnehave, min familie og nærmeste veninder om det, da det er meget tydeligt. Alle er enige om, at det ikke som sådan er unormalt, men at det nok har taget lidt overhånd. Hun har gjort det siden hun var 8 mdr.
Hun sidder f.eks. og gnubber sig mod en stol, en sofa, en legecykel, en bjælke på legepladsen osv. Sådan kan hun sidde i timevis, hvis hun fik lov - nogen gange stønner hun højt og blive helt rød i hovedet undervejs, så ingen er i tvivl om hvad hun har gang i. Jeg bliver helt ærligt ret pinligt berørt over det. Ikke fordi der er noget galt med onani, men fordi hun gør det så offentligt.
Jeg har forsøgt at fortælle hende, at det er noget man gør alene inde på sit værelse, ikke foran andre, men det trænger vist ikke ind. Nogen gange svarer hun trist "nej, det må du ikke sige mor!". Hvornår kan jeg forvente, at hun vil kunne forstå, at det er noget hun helst skal nøjes med at gøre, når hun er alene på sit værelse?
Det er meget tit, når jeg henter hende i børnehaven, at hun sidder og onanerer på en stol, og er helt lukket inde i sin egen bobbel. Hun deltager i den situation slet ikke i de andre børns aktivitet, og kan heller ikke lokkes til det. Nogen dage er hun helt rød om aftenen, og klager over at det gør ondt, fordi hun har siddet og gnubbet hele dagen! Jeg har snakket med børnehaven om at prøve at begrænse det, men de siger, at det næsten er umuligt at aflede hende, når først hun sidder der, og jeg synes også det vil være synd at gøre et stort nummer ud af det foran de andre børn i børnehaven.
Selvfølgelig ...
... gør hun det ikke hele tiden, og hun elsker at tumle, gynge, og klatre, så jeg tror ikke som sådan det handler om, at hun ikke mærker sin krop nok i dagligdagen. Jeg tror ganske enkelt hun har opdaget at det føles rart og også er trygt for hende, at sidde i denne bobbel. Jeg oplever, at hun især gør det, når hun er træt og trænger til at slappe af, eller hvis hun er overvældet af indtryk, f.eks. ved mange børn og larm. Men nogen dage gør hun det altså bare hele tiden, hvis hun kan komme til det. Og det er vitterligt næsten umuligt at aflede hende.
Hun har også spurgt om jeg gør det, og jeg anede ærligt talt ikke hvad jeg skulle svare, så jeg svarede ja, og at alle gør det, men kun når de er alene på deres værelse. Siden det, har hun nogen gange sagt, "du jumper også inde på dit værelse mor!" (jumpe er det ord vi bruger for det, da det er det ord sundhedsplejersken brugte da hun startede som 8 mdr.). Jeg synes virkelig det er grænseoverskridende!
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere det, andet end at forsøge at aflede hende eller fortælle hende, at det er ok, bare hun gør det på sit eget værelse.
Nogen gange får hun bare lov til at gøre det, fordi jeg ikke synes det er værd at tage konflikt om det, hvis hun bare gør det derhjemme.
Andre gange har jeg følt mig så afmægtig, at jeg surt har sagt til hende, at NU stopper det, f.eks. kan hun finde på at sætte sig oven på mig og gøre det, eller lige ved siden af mig. Så har jeg sat hende ned, og fortalt at jeg ikke kan lide det, og så bliver hun ked af det i kort tid, men fortsætter igen bagefter.
Har du nogen gode råd til at begrænse det og gøre hende mere privat omkring det, eller skal jeg bare satse på, at hun med tiden forstår det? Jeg vil jo heller ikke skade hendes udvikling, så hun tror det er helt forkert at onanere.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre