Svar: Søvn dag og nat - 11 mdr.
Kære Karlsensmor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil starte med at sende dig en plan for dagen, fordi jeg tænker, at det vil være en rigtig god idé, med en fast rytme, som passer til både jer og dagplejen. Det har nemlig noget at sige, hvornår Karl spiser, leger og er aktiv og hvornår han puttes og er parat til at sove - når I vil arbejde på at han skal lære at sove uden at være i favn.
En dagplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre som nu
Morgen 7: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg og suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende. Må også gerne få en varm grøntsags-ris-ret eller lignende til frokost. Vand af kop.
Tilbydes en kop sødmælk og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellige slags, vand eller sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Når Karl afleveres kl. 8, vil det være rigtig fint at han har fået morgengrød hjemmefra. I dagplejen kan han så få sit mellemmåltid og derefter blive puttet til formiddagslur. Det vil her være passende at putte ham ca kl. 9.30.
Jeg ser ingen problemer i at dagplejer putter ham i barnevogn eller i en rejseseng, krybbe eller hvad hun nu har af mulighed. At Karl ikke er vant til at blive puttet sådan hjemme, behøver ikke betyde så meget - han lærer meget hurtigt at der er nye og andre rutiner hos dagplejer, netop fordi hun jo er en anden end jer og tingene der bare er anderledes.
Hvis han kommer op kl. 6.15, får mad osv. og puttes som beskrevet i min plan, så burde det være forholdsvis let at putte ham kl 9.30 ... og man kan så her stå lidt ved ham, holde hænderne på ham, lulle ham lidt til ro.
Det samme skal I naturligvis forsøge hjemme, fordi det er godt at have nogenlunde samme rutine trods alt - og mad og puttetider bør være ens uanset om han er hjemme eller i dagpleje, om det er hverdag eller weekend. Præcis som I også selv er nået frem til og forsøger at arbejde på:)
Når han skal puttes til middagslur, vil det igen være udmærket at putte ham i barnevogn, krybbe, rejseseng eller hvad dagplejer har af mulighed og hvis hun foretrækker barnevognen, så synes jeg ...
... det vil være en god idé at I triller ham en tur i den.
I første omgang for at lære ham, at sove i sin barnevogn. Da han ikke er vant til dette, så skal han naturligvis lige have lidt tid til at lære det ...
I første omgang synes jeg I skal starte med at sætte ham op, lade ham kigge på verden I går forbi, mærke vinden i ansigtet, fylde sig op med indtryk og først når han tydeligt er ved at falde i søvn, så lægger I ham ned, så han kan sove. I skal her lægge mærke til tidspunktet, for det kan give en idé om, hvornår han reelt er parat til at blive puttet. Måske er han først klar kl. 13-13.30 og så er det tidspunktet I skal pejle efter, når I efterfølgende vil forsøge at putte ham uden at gå med ham.
Her kan I så tage barnevognen ind, så han stadig puttes i sin vogn, måske har I en altan eller lignede den kan stå på og så trilles han lidt frem og tilbage og lulles til ro - men uden at I bliver ved med at gå med ham. Det kan også sagtens være at han kan sættes i vognen, kigge lidt, lege med lidt legeting eller lignende og I kan se at roen falder helt over ham, at han bliver træt og så kan I lægge ham ned, holde hænderne på ham, lulle ham i søvn og han sover i sin vogn.
Dagplejer vil i princippet kunne gøre det samme, starte med at sætte jeres dreng op i vognen, lade ham kigge lidt på verden, lege lidt, drikke lidt mælk, måske sutte på lidt frugt og imens kan hun så putte de andre børn og bagefter vende tilbage til jeres dreng, som så er parat til at blive lagt ned og klar til at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Om aftenen synes jeg det er fint at I putter ham som I plejer at gøre, hvis I oplever at han der naturligt har brug for ekstra nærhed og tryghed, netop fordi I er adskilt i løbet af dagen. Det er helt okay.
Jeg synes derudover at I skal prøve at lade Karl være længere tid i dagplejen nu. I skriver at han har været der mellem ½-2 timer og jeg synes det er vigtigt at han prøver at være der, så han både spiser der og sover der.
Når man er så lille som Karl er, så har man ikke fornemmelse af tid og han fornemmer dagen ud fra de ting der sker. Hvis I er kortvarigt væk, så vil han naturligt sidde og spejde mod døren, vente på at I skal komme ind igen. Derfor er det ret vigtigt at han får lov til nu både at sove og spise der, så han oplever hvad det vil sige reelt at være der og så han stille og roligt lærer, at det først er når han får frugt om eftermiddagen at I kommer ...
Så selvom I synes det er hårdt at aflevere ham, så synes jeg det er vigtigt at han oplever en mere rigtig dag i dagplejen og er en naturlig del af dagen og ikke "bare på besøg" som et to timers ophold kan være.
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.