Svar: Mor skal rejse - 10 mdr.

---

Kære førstegangsmor

Det er altid meget svært at skulle rejse fra sit barn, ikke desto mindre er det hverdagen for mange forældre, netop på grund af arbejde. Der er mange forældre, som arbejder i udlandet i perioder, tager af sted på messer, forretningsrejser osv. Der er også forældre, der sejler, arbejder som pilot, er udsendt som soldat og lignende.

I dag har vi heldigvis god mulighed for at have kontakt, selvom man sidder på hver sin side af jorden, og det er en rigtig god idé at bruge skype/computer og også ringe sammen. Selvom din datter ikke kan tale så meget med dig, så er det vigtigt at hun kan høre dig og især se dig. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor du er og hun kan ikke forholde sig til om du er inde i et andet rum, eller ude at rejse. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, hun ved ikke at "mor kommer hjem på søndag" osv. så det er vigtigt at hun netop via skype kan se dig og at far og hun også taler om dig, så hun fornemmer at du stadig er der, at du ikke er forsvundet.

Der er især 4 faktorer, som har betydning for hvordan børn tilknytter sig den voksne:

1. Hvor meget tid den voksne bruger på omsorg for barnet
2. Kvaliteten af den omsorg der ydes
3. Hvor stor emotionel investering i barnet den voksne har
4. Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid.

Når jeg læser dit brev, så har du hele tiden være til stede for din datter. Det er dig der har gået hjemme, det er dig som har taget sig af jeres lille pige i dagtimerne og hun er tæt knyttet til dig. Men også far har været en stor del af hendes hverdag og hun lyder til at være rigtig godt knyttet til jer begge - børn har ofte to primære omsorgspersoner, både mor og far og vil naturligt bruge den anden, når den ene ikke er der - det er helt naturligt.

Reaktionen fra hende, kan blive større jo ældre hun bliver, forstået på ...

---

---

... den måde at hun naturligt vil begynde at spørge efter dig, når du ikke er der. Det er her vigtigt at far taler om dig og bekræfter hende i at du stadig er der "mor er på arbejde", "mor kommer hjem igen" osv. og finde balancen imellem ikke at negligere det men møde hende åbent og fortælle at mor er der, men samtidig heller ikke dvæle i at du er væk. Far skal altså ikke gå rundt og tale om dig hele tiden, hvis jeres datter er optaget af noget andet og har det godt med det :)

Det kan være en god idé at lave et lille fotoalbum til hende, med billeder af jer alle, så kan hun kigge i albummet, når hun savner dig og måske derved bedre forholde sig til at du stadig er der, forstå at du ikke er helt væk. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de egentlig begynder at få lidt bevidsthed om at man stadig er der, selvom man ikke er i samme rum.

---

---

---

Det er en god idé at hendes hverdag ligner sig selv så meget som muligt. Det er vigtigt at hun kommer i dagpleje/vuggestue, hentes og afleveres som hun plejer. Rutinerne skal være mere eller mindre som de plejer at være, så "det eneste" der er anderledes er at mor ikke er der - men for far og datter er hverdagen tryg og i øvrigt normal ...

Det vil sandsynligvis være hårdere for dig end for hende og du skal også indstille dig på at hun ikke automatisk flyver dig om halsen, når I mødes igen. Ofte vil mange børn afvise den forældre der har været væk, hun vil ikke hilse på dig, men vil klynge sig til sin far. Det er vigtigt at du siger til dig selv, at det er en helt normal reaktion og så skal du forsøge at være så sød og naturlig som du plejer at være. Det er vigtigt at du ikke føler dig så afvist, at du selv begynder at afvise hende - vis hende, at du er der, elsker hende, har savnet hende og lad hende tø op stille og roligt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---