Brev:
Vækker hele familien kl. 4
Kære Helen.
Vi har to børn: en dreng på 4 år, Matthæus og en pige på snart 5 måneder, Camille. Vi har haft en god start på familielivet med 4 medlemmer i stedet for 3, men her i starten af januar blev Camille syg og har haft grøn flydende afføring lige siden. Hun gik fra at have en ble med afføring om ugen til at have ca. 10 om dagen. Så hendes gode soverytme både om dagen og om natten blev helt smadret. Hun virker som om hun er blevet rask igen (i hvert fald er dagene normale igen og hun er glad), men hendes afføring er stadig flydende og grønlig. Hendes sygdom har påvirket hele familiens søvn i kraftig grad. Det er det, jeg gerne vil bede om gode råd til:
Efter hendes sygdom er nattens rytme blevet ændret markant. Før så den sådan ud: Amme og putte kl. 19, amme kl. 22/23 i mørkt soveværelse, amme ved 1/2 tiden og ved 4/5 tiden, op ved 6.30 tiden.
Nu ser den således ud: (ammer både kl. 17 og 18) Amme og putte kl. 19, amme kl. 21.30, amme kl. 23.30, amme kl. 1.30. Hvorefter hun sover sit længste stræk og vågner ca. ved 4 tiden og vil amme. Her virker det som om hun sagtens kunne sove videre, men så ...
... kommer der gang i hendes mave med knurre-lyde og så kommer der 1-2 afføringsbleer. De skal jo skiftes, hvilket de bliver i et mørkt rum uden snak, men derefter er hun super frisk og vil ikke sove igen.
Derfor går min mand typisk et andet sted hen i huset med hende, stadig i mørke og prøver at få lidt mere søvn, selvom hun pludrer højlydt på nuværende tidspunkt. Alt dette hører storebror, som hopper ud af sengen og vil op. Det er helt umuligt at få ham til at forstå, at han skal sove – nu hvor lillesøster er vågen! Det nægter han.
Så vi har været oppe ved 4-5 tiden i lidt mere end en uge nu, og kan snart ikke mere. Matthæus er nu begyndt at ændre sin egen rytme, hvor han før sov fra kl. 19/19.30 til kl. ca. 6 til at bede om aftensmad tidligt og så dratte om af træthed kl. 17/18 stykker.
Så hvad skal vi gøre for at få vores søvn igen?
Er der noget jeg kan gøre, så Camille ikke laver afføringsbleer der ved 4-tiden?
Camille er rigtig glad i løbet af dagen og sover typisk en formiddagslur på 2½-3 timer og en eftermiddagslur på 1½-2 timer og måske en powernap ved 17-tiden. Hun får kun ammemælk.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.