Svar: Ændring af afføringsmønster
Kære Mikkels mor
Det er helt normalt at børn i forbindelse med opstart af skemad og mere og mere varieret mad, får ændring i deres afføringsmønster. Afføringen vil ændre sig både i konsistens, lugt og farve og afføringen vil ofte også komme i et mønster man ikke har set før. Det kan komme hyppigere eller der kan begynde at gå lidt længere tid imellem at barnet har afføring.
Når børn får modermælkserstatning så vil afføringen naturligt også ofte ændre farve og konsistens i forhold til, hvis barnet udelukkende ammes. Afføringen kan godt virke lidt mere grynet, den kan være mere grøn og den kan også godt nogle gange virke lidt slimet eller skummende, uden at det behøver betyde noget - det kan altså være tegn på at barnet får anden mælk/mad.
MEN, du skal naturligvis altid overveje om et ændret afføringsmønster kan skyldes en maveinfektion og derfor er det vigtigt at du også ser på, hvordan din dreng generelt virker.
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder han ikke til at være syg, men lyder som en fin og sund dreng på 6 måneder. At han nogle gange virker pylret, træt, - at det nogle gange kan være svært at aktivere ham og han generelt kan virke lidt utilfreds, det hører alderen og udviklingen til. Han spiser umiddelbart godt, lyder ikke til at have ondt, så det lyder som om at afføringsmønster er fysiologisk sammenhængende med hans indtag af mad og mælk. Er du i tvivl og bekymret, så drøft det med jeres læge - hellere en gang for meget :)
Det vil være rigtig godt at du kun giver grød 2 gange dagligt og kommer igang med grøntsagsmos igen. Hvis han ikke bryder sig om kartoffel, så lav grøntsagsmos uden kartoffel :)
Du kan en overgang bruge risgrøden som basis og komme gulerodsmos på som topping, stille og roligt kan guleroden så blive basis og flere og flere grøntsager komme i og på den måde kan du få ham igang med grøntsagsmos igen.
Mit forslag ...
... til en dagsplan til et barn på 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen, du kan veksle mellem øllebrød og grøntsagsmos hver anden dag i en periode. Suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker, eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes / flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15.30: Ammes og tilbydes også her lidt frisk frugt i hånden at sutte på, evt.lidt frugtmos, vand af kop.
Powernapper evt - men ofte begynder den at kunne blive sprunget over
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes hen af vejen med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes / flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes / flaske
Som du kan se indgår der i dagsplanen her stadig 6 mælkemåltider dagligt. Jeg har forsøgt at skifte mellem amning og flaske, ud fra de ting du har skrevet, - hvornår du gør hvad, skal du naturligvis passe ind, så det passer hos jer :) Men behovet for mælk er stadig stort og det betyder også at din dreng naturligt skal have mælk aften, sen aften og tidlig morgen. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden at få mælk. Det er derfor ikke nogen god idé at erstatte amninger eller flasker med vand, det er han for lille til :)
Som du kan se anbefaler jeg at du giver grøntsagsmos til aften og udgangspunktet er at han får mad, som I andre spiser. Det vil være rigtig fint at amme om eftermiddagen og også give lidt frugt her og så kan han få sin mos til aften :)
Håber planen og mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.