Annonce

Annonce

Svar: Ammestrejke af forkølet dreng og urolig søvn


10. januar 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg har fuld forståelse for, at du gerne vil amme og det lyder også som om at du har kæmpet rigtig meget for at få amningen til at fungere. Først med sutteproblemer, hvilket så blev afhjulpet ved at klippe din drengs tungebånd. Derefter mælkedannelse, hvilket blev afhjulpet med udmalkning og stimulering af brystpumpe og nu afviser han så brystet, fordi du for at få lidt søvn, har givet ham flaske ...

Du kan naturligvis godt arbejde på fortsat at amme, men jeg tænker et eller andet sted - din dreng er 6½ måned, I har kæmpet med amning i ½ år, du fortæller at du er stresset, sover dårligt, ikke har kunne sove sammenhængende, du fortæller også at han har haft nakkeproblemer (det læser jeg som også meget gråd) og det lyder for mig som om at det vigtigste hos jer lige nu er at få ro på. Det vigtigste er at du nu skal nyde at være blevet mor ... og det lyder for mig som om at du skal gå over til at give flaske.

Du må naturligvis stadig gerne malke ud, faktisk vil det være helt fint at tømme brystet med brystpumpen, når han ikke vil die, så du ikke også får brystbetændelse oveni og så kan han få din mælk på flaske. Du må naturligvis også gerne prøve at lægge ham til om natten eller tidlig morgen, hvor du oplever at have godt med mælk, du behøver ikke stoppe fra den ene dag til den anden, din krop skal også have tid til at følge med - men du kan kun tilbyde ham brystet, vil han ikke, afviser han, så synes jeg ikke du skal presse ham.

Du fortæller jo at din dreng umiddelbart trives med flaske, han får betydeligt mere væske, hans mave fungerer langt bedre, hans bleer er noget tungere osv. Og jeg har på fornemmelsen at du lige nu faktisk har en meget mere rolig dreng, end du ellers har haft.

Jeg ved godt at det for mange kvinder kan være en stor sorg ikke at kunne amme - men du har jo ammet og han har fået din mælk og det er faktisk super flot at amme i 6 måneder! Så lad være at se dig selv som en dårlig mor, for det er du ikke. Den gode mor sidder i hjertet og ikke i brysterne!

Andreas´ søvn vil sandsynligvis ændre sig i ...


Annonce

... takt med at I får lidt mere ro på mælkeindtaget og det vil være rigtig godt at du nu begynder at følge en fast plan for dagen. Jo mere rytme der er på dagen, jo mere ro bliver der naturligt ofte også om natten, tingene hænger sammen.

En dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes evt. i mors seng, I kan ligge sammen og få hinandens nærhed.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur, sover måske kun 45 minutter, det er helt normalt for alderen

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl. 13 og må her gerne sove en længere lur. Tril ham gerne en tur her midt på dagen, for netop at holde ham sovende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16-16.30: Flaske og kan her også tilbydes lidt frisk frugt at sutte på, evt. lidt frugtmos.

Powernappen springes over - naturligvis afhængigt af hvor lang en middagslur han har taget

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Har brug for hjælp til stillingsskift, men ikke behov for mælk, hvis han har spist og drukket som planen foreskriver :)

Jeg håber at min plan for dagen hjælper lidt videre på vej og viser hvordan en dag kan se ud og hvad du kan forvente med den alder din dreng har nu.

Og så prøv at overveje, hvor meget du skal kæmpe mere og hvad der er vigtigst lige nu - han har jo fået din mælk, og han kan stadig få din udmalkede mælk i flaske. Nærheden kan han sagtens få selvom du giver flaske, du kan gå i bad med ham, du kan putte dig med ham, give ham masser af hud mod hud kontakt, selvom han ikke tager fat i brystet. Og giv så dig selv lov til at nyde, hvis I nu kan begynde at få en lidt mindre stresset hverdag, hvis I nu kan begynde at nyde og ikke kun kæmpe ...

Rigtig meget held og lykke, fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce