Annonce

Annonce

Brev:

At råbe af sit barn


10. januar 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

At råbe af sit barn

Kære Helen

Tak for dine gode svar til mine spørgsmål.

Jeg skriver da jeg de sidste par dage har haft så dårlig samvittighed, at jeg har haft kvalme og ikke har kunnet sove om natten.

For et par nætter siden vågnede min dreng et utal af gange omkring kl. 05 om morgenen vågnede han igen og græd - blot en halv time efter, at han var vågnet sidst. Jeg prøvede først at putte dynen godt omkring ham og give sovebamsen uden effekt. Så prøvede jeg at give ham sut, så brystet (han var blevet ammet en halv time forinden) ingen af delene hjalp og han skreg bare højere og højere.

Jeg tog ham op, men han blev ved med at skrige, jeg nynnede og vuggede ham, men intet hjalp og han SKREG. Han virkede helt ude af sig selv og for at få kontakt med ham (og i ren afmagt) råbte jeg meget højt: HALLO?! lige ind i hovedet på ham :'( Et kort øjeblik stoppede han for derefter at græde så hjerteskærende, at han dårligt kunne få luft. Jeg blev helt paf over, at jeg lige havde skræmt mit barn fra vid og sans og lagde ham ved siden af mig.

Min mand var selvfølgelig vågnet af alt den ståhej og skyndte sig ud af sengen, tændte lyset, greb fat i den hylende dreng, åbnede vinduet så han fik frisk luft, og så stoppede han med ...


Annonce

... det samme med at skrige. Bagefter puttede jeg ham ind til mig og sang ham til ro. Jeg kunne ikke sove bagefter fordi jeg var så ked af det og havde det så skidt med mig selv. Jeg har haft det dårligt over det lige siden - tænk at jeg, hans ultimative tryghed, gjorde ham så bange. Jeg er normalt et meget roligt menneske og råber aldrig af ham og kunne aldrig finde på at gøre det igen.

Han er en tryg dreng, der sagtens kan lege selv, men også siger til så snart han vil sidde hos en og lege.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om han har fået et lille ar på sjælen af, at opleve hans mor blive så vred?

Jeg vil aldrig råbe af ham igen, for det ligger mig så fjernt, og det er bestemt ikke den måde jeg selv er opdraget på eller vil opdrage på. Men kan en enkelt smutter være nok til at gøre ham skræmt?

Han har nu virket glad og social som han plejer efter episoden, jeg hader bare, at han skal have den grimme oplevelse med i bagagen.

Skal jeg blive ved med at punke mig selv, eller kan jeg med ro i sindet forsøge at lægge det bag mig, velvidende at den ene gang ikke har givet ham en skræk i livet?

Med venlig hilsen
en førstegangsmor, der er meget forsigtig og skræmt over, at hun kunne gå så vidt.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce