Svar: Slår sig selv - 18 mdr.
Kære Selma
Det kan godt lyde som om at din dreng reagerer fysisk med at slå sig selv, fordi han har svært ved at rumme alle de nye oplevelser han udsættes for. Når børn mangler ord, til at beskrive deres følelser, så vil de ofte reagere fysisk. De vil ofte smide sig på gulvet, vride kroppen rundt, de kan finde på at sparke eller smide med ting, ligesom de kan finde på at slå ud efter jer forældre eller slå sig selv.
Det er hos jer sandsynligvis et tegn på, at han lige nu ikke rigtigt kan rumme alle de oplevelser han får. Derfor er det rigtig godt at du er begynde at skære lidt ned for aktivitetsniveauet og det er også rigtig godt at du vælger at I sover sammen, sålænge I er på ferie i DK. I skal ikke ændre sovevaner, før I kommer hjem igen :)
Hjælp din dreng ved at forberede ham lidt på hvad der skal ske, selvom det er svært, når han ikke er ældre end han er, så kan det godt hjælpe ham, hvis du kan fortælle lidt om, hvad I skal, hvor I skal hen, hvem der er der, hvad I skal lave osv.
Prøv også at bede andre voksne om ikke med det samme at overfalde din dreng med spørgsmål og kommentarer. Selvom familien jo er lykkelig for at I er kommet hjem og bare helst vil lege med ham, snakke ...
... med ham, knuse og kramme ham hele tiden, så er det vigtigt at acceptere at han har en person sfære, en grænse som ikke skal brydes. Han skal have tid og det er man nødt til at give ham. Han skal nok krybe op på skødet hos bedste, når han er klar til det - men skal ikke tvinges til det - hvis du forstår hvad jeg mener :)
Han har en alder nu hvor han skal forholde sig til at verden er stor og hvor han begynder at få lidt farefornemmelse og det er vigtigt at han lige nu føler sig ekstra tryg og får lov til at møde verden lidt ekstra fra din favn.
Hvis det giver ham ekstra tryghed at have en bamse, sin dyne eller andet med, så lad ham endelig have dette, så han har noget at sit, når I er nogle steder. Det kan give ham en bedre ro.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis og når du oplever at han river og slår sig selv, så prøv at tage ham op til dig, sid med ham, hold om ham, vug ham som da han var helt lille. Lad ham mærke dig og lad ham mærke sig selv være omsluttet af dig, lad din ro strømme over i ham. Gå afsides med ham, hvis du har mulighed for det, sæt dig med ham på en seng eller lignende, hvad du nu kan komme til og hjælp ham med at finde roen igen :)
Rigtig meget held og lykke med ham :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire