Svar: Puttemareridt - 14 mdr.
Kære Idas mor
At det tager 10-15 minutter at putte, hvor I sidder hos Ida, holder hendes hænder, holder hånden på brystkassen og lader hende nusse hænder osv. er hvad man må forvente at bruge - men at bruge 1-1½ time, - det kan jeg godt forstå I ikke har lyst til, det kan være okay en gang imellem, men som udgangspunkt skal det jo ikke tage en time til halvanden at putte hende ...
Spørgsmålet er hvorfor hun er så lang tid om at falde i søvn ... Du skriver at det ikke gør nogen forskel om hun puttes kl. 18.30 eller kl. 20 - og det får mig til at tænke på, hvor faste putte- og stå-op tider I har. For det er vigtigt for en god søvnrutine, at man står op samme tid hver dag og går i seng samme tid hver dag - uanset om det er hverdag, weekend eller ferie.
Det har naturligvis også noget at sige, hvor meget hun sover om dagen og også middagsluren bør være af en bestemt varighed. Det går ikke at hun nogle dage måske kun sover en time og andre dage sover 3 timer - for så vil hendes putte- og stå optidspunkt naturligt også flytte sig hele tiden. Det første I må gøre er derfor at arbejde på en helt fast rytme.
Det er meget fint at I er begyndt at give hende en godnatgrød at sove på, så I er sikre på at hun er mæt når hun skal sove. Som godnatmad kan man til de mindste med fordel give grød, det kan være havregrød eller flerkornsgrød, gerne med mælk. Også banan eller en grovbolle kan være en god idé og det er vigtigt ikke at give hende mad, som indeholder sukker.
Hun har brug for det man kalder for tryptofanholdige fødevarer for at sove godt, når vi indtager det så produceres Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet. Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Så hvis du sørger for at hun spiser disse ting til aften og så slutter af med en grød, så burde hun i forhold til maden sove godt.
Jeg vil lige sende dig en plan for dagen som den kan se ud i denne alder:
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, kogte grøntsager, kød, fisk, ris, pasta. Hun må også gerne få varm ret til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur og sover måske ca. 2½ time
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende. vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, rød peberfrugt, avokado, majs, gulerod, ærter eller lignende. Vand af kop.
Aften 18-18.30: Familiemad som I andre spiser. Helt almindelige børnevenlige retter med ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Letmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød og puttes til natten ca kl. 19.30
Når I kører en fast rytme hele dagen igennem alle ugens dage, så vil jeres datter naturligt begynde at ...
... føle sig træt om aftenen og føle behov for at have brug for at slappe af. Lige nu mærker hun det måske ikke selv, men så må I forsøge at aflæse det rette tidspunkt at putte hende på og netop den faste rytme, vil også hjælpe jer til at kunne aflæse hendes signaler og hvornår hun egentlig er parat til at sove.
Når I putter hende er det fint at I sidder hos hende, holder hænder, nusser osv. Læser en godnathistorie, synger en sang og hvis hun sover i løbet af 10-15 minutter er det givet rigtig godt ud, at gøre det på denne måde.
Men trækker det ud og oplever I at hun søger underholdning, så kan det være fornuftigt at gøre noget andet - netop at gå til og fra. Det jeg også kalder for "se-til-metoden". Put hende, så hun ligger godt, evt. med en sovebamse, som meget fint kan introduceres med den alder hun har nu, kærtegn, osv. og prøv så at gå. Vend hele tiden tilbage, aldrig mere end 3 minutter imellem. Hvis hun rejser sig op, så lægger I hende ned, når I kommer ind igen, kærtegner hende, fortæller hende blidt at hun skal sove, går igen.
Når man bruger denne metode så er det meget vigtigt at man hele tiden aflæser barnets signaler og regulerer ind efter barnets behov. Hvis hun slet kan klare at I går, så må I sidde hos hende lidt, være der, berolige og betrygge, for så har hun brug for det - og nogle gange vil det være fint at veksle mellem netop at være der og så gå lidt frem og tilbage.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun græder, så prøv at skelne hendes gråd fra hinanden, er hun dybt ulykkelig og føler sig forladt og svigtet, så skal I være der for hende, så må I aldrig gå. Måske er hun lidt overtræt, pjevset, småklynker lidt, så må I prøve at vurdere om det vil hjælpe og give hende roen at I atter sætter jer, holder hænderne på hende og så falder hun i søvn eller om hun vil blive forstyrret af jeres tilstedeværelse og lettere vil kunne finde ro, fordi I ikke er der (det ses også :)).
Og er hun i hopla, søger leg og underholdning og måske begynder at smågræde lidt fordi hun bliver sur over at det er sovetid og ikke legetid, så er det fint at lade hende være lidt alene og så gå frem og tilbage med 2-3 minutters interval netop for at vise hende at hun skal sove og ikke lege nu, men at I stadig er der og at hun kan være tryg og rolig. Det handler om at hun stadig er så lille at hun ikke kan forholde sig til at I er i stuen og hun er på værelset, så ved at vende tilbage, så hun hele tiden kan se jer, så viser I hende, at I stadig er der for hende og I ikke går fra hende uden altid at komme tilbage igen.
At hun vågner kl 02 kan skyldes flere ting, det kan godt være udløst af rytmen om dagen, det kan skyldes ondt i ørerne, en ond drøm, måske har hun svært ved at skifte søvnfase lige der og søger jer derfor ekstra, fordi hun naturligt savner jer. Lige nu vil jeg ikke gøre noget ved dette, men se om ikke de andre ting naturligt også vil påvirke hendes natlige opvågning.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S